Energidrikke: Ikke for børn

Energidrikke påvirker børns adfærd, siger ekspert i tokiskologi. Derfor bør børn ikke få mere koffein end det anbefalede maksimum. De øvrige tilsætningstoffer er ikke direkte skadelige.

Der er god grund til, at børn og unge bør holde igen med energidrikke, advarer Torben Hallas-Møller, rådgiver og ekspert i toksikologi og risikovurdering af tilsætningsstoffer ved DTU Fødevareinstituttet.

Faktisk bør et et barn ikke indtage mere end højst en dåse energidrik om dagen.

"De indeholder ret store mængder koffein, som påvirker centralnervesystemet, og det er ikke godt. Det er absolut ikke ønskværdigt, at børn får mere end én dåse om dagen," siger Torben Hallas-Møller.

For børn ligger det maksimalt anbefalede indtag af koffein på 2,5 mg koffein pr. kilo legemsvægt. Vejer man 30 kilo, må man altså kun få 75 mg koffein.

"Og 80 mg er lige, hvad der må være i en dåse Red Bull," siger Torben Hallas-Møller.

Problemet ved en energidrik er også, at man normalt drikker den rimeligt hurtigt, og derfor kan børn få en maksimumdosis koffein på ganske kort tid.

"Hvis den bliver taget på en gang, begynder vi at nærme os noget, der ikke er så godt. Man falder ikke død om, men det påvirker adfærden, og det er ikke anbefalelsesværdigt for børn," siger Torben Hallas-Møller.

Man kan også blive afhængig af koffein, påpeger han.

"Man kan opbygge en form for afhængighed, hvor kroppen gerne vil have en vis mængde koffein," siger han.

I forvejen lever vi i et samfund, hvor koffein er en del af hverdagen for mange mennesker gennem kaffe, te og cola.

"Om man får koffeinen fra kaffe eller fra en energidrik, det er sådan set ligegyldigt, bortset fra at man nok kan få en større portion ind på en gang med energidrik, for kaffe vælter de færreste i sig så hurtigt," siger Torben Hallas-Møller.

Og med energidrikkene er koffein også nemmere at få ned for børnene.

"Det er ikke almindeligt, at børn drikker kaffe. Det er først, når de er godt oppe i teenageårene, at de synes, det er interessant at drikke kaffe," siger han.



Ikke direkte skadeligt. Energidrikke er hyppigt tilsat stofferne taurin og glukoronolakton. Det er stoffer, der indtil 2009 ikke var tilladt i læskedrikke herhjemme. Derfor var den mest populære energidrik, Red Bull, netop forbudt her i landet.

"Herhjemme har vi været betænkelige med taurin og glukoronolakton. Ikke fordi vi havde kendskab til, at det skulle være et problem, snarere at vi havde for lidt kendskab til det. Vi havde ingen dokumentaton for, at det skulle være sikkert, så Danmark har været meget tilbageholdende med at at acceptere de stoffer," fortæller Torben Hallas-Møller.

"Men nu har man fået så mange nye undersøgelser, at vi er rimeligt trygge ved, at det ikke er direkte skadeligt i hvert fald," siger han.

"Begge dele forekommer naturligt, men hvis man vælter sådan et par dåser i sig, får man stofferne i langt større mængder end gennem kosten. Med de mængder, der er i et rimeligt forbrug, skulle der ikke være nogen problemer," siger Torben Hallas-Møller.

De to stoffer er tilsat energidrikkene for større energieffekt.

"Med de undersøgelser, jeg har set, er jeg ikke overbevist om, at det er meget andet end en psykologisk effekt," siger han.

Han påpeger, at energidrikke giver energi, fordi sukkeret i dem er brændstof til kroppen.

"Hvis de giver noget ekstra på energien, så skyldes det koffeinen," siger han.



Ordbog



Taurin: (af lat. taurus 'tyr' og -in), 2-aminoethansulfonsyre, aminosyre, der kendes fra en lang række levende organismer, og som menes at spille en vigtig rolle for en række fysiologiske processer, især i forbindelse med dannelsen af galdesyrer og osmoregulering. Hos fx mennesket dannes taurin, som oprindelig blev isoleret fra tyregalde, ud fra aminosyren cystein, mens fx katte ikke er i stand til at danne det selv og må have det tilført med kosten. Taurin er i modsætning til de aminosyrer, der indgår i dannelsen af proteiner, en ß-aminosyre. Taurin har opnået en vis popularitet som kosttilskud for bl.a. bodybuildere, og stoffet tilsættes en række energidrikke, men dets virkninger er kun dårligt eller slet ikke kendt.

Kilde: www.denstoredanske.dk



Koffein: (af nylat. coffeinum, caffeinum, af kaffe og -in), coffein, caffein, C8H10N4O2, hvidt stof med bitter smag og smp. 238 °C (kan sublimere ved 178 °C). Koffein, der er et alkaloid, findes i kaffebønner (1-1,5%) og teblade (op til 5%) samt i en række andre naturprodukter (bl.a. kakao og cola). Forbindelsen udvindes bl.a. fra te, men kan også syntetiseres ud fra urinsyre og urinstof.

Indtaget som lægemiddel mod hovedpine i doser på 50-100 mg svarende til en almindelig kop kaffe har koffein en svagt stimulerende virkning på centralnervesystemet. Større doser kan medføre søvnløshed, muskeluro og hjertebanken, men dødelige forgiftninger kendes ikke. Ved pludseligt ophør efter længere tids indtagelse af store doser kan der ses milde abstinenssymptomer. Koffein er dopinglistet, men den tilladte urinkoncentration (12 µg/ml) overskrides ikke ved almindelig indtagelse af kaffe eller cola.

Kilde: www.denstoredanske.dk



Glukoronolakton: (1. led af gluko(se) og -on, 2. led lakton), stof, der forekommer naturligt i leveren, hvor det deltager i omsætningen af glukose. Stoffet angives at have en positiv effekt på hukommelse og koncentrationsevne. Det er sammen med bl.a. taurin og koffein tilsat flere former for såkaldte energidrikke som fx Red Bull. Årsagen er en generel skepsis over for fødevarer med tilsatte aktivstoffer samt det høje indhold af koffein, der gør det svært at regulere sit daglige indtag, og ikke at glucoronolacton er kræftfremkaldende, sådan som man kan læse mange steder på fx internettet. Historierne om stoffets brug som opkvikkende middel blandt amerikanske soldater i Vietnam, som efterfølgende udviklede hjernesvulster, er pure opspind.

Kilde: www.denstoredanske.dk





Fødevarestyrelsen anbefaler

Koffein forekommer naturligt i kaffe, te, guarana, maté og colanødder, men tilsættes også fødevarer i form af ekstrakter af ovennævnte planter eller som rent kemisk stof.

DTU Fødevareinstituttet har tidligere vurderet, at der er en sundhedsmæssig risiko for visse grupper af befolkningen ved højt indtag af koffein. På baggrund af denne risikovurdering anbefaler Fødevarestyrelsen, at især børn og gravide kvinder bør begrænse deres koffeinindtag.

Det anbefales således, at børn og unge ikke bør indtage mere end i alt 2,5 mg koffein pr. kg legemsvægt pr. dag, idet højere indtag kan give forbigående adfærdsforandringer, for eksempel forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst.



Kilde: Fødevarestyrelsen

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.