En tiltrængt håndsrækning. Sårbare børn får gavn af satspuljen

Udsatte børn og unge kan se frem til en håndsrækning over de kommende fire år. Satspuljeaftalen faldt på plads 4. november, og bag den står et stort politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative.

I satspuljen, der også kaldes finanslov for socialpolitikken, afsættes der i alt 943,3 millioner kroner fra 2017 til 2020. 237 millioner kroner skal gå til at hjælpe udsatte børn og unge over de næste fire år. Blandt andet har man fundet penge til at støtte organisationen Headspace, der tilbyder anonym rådgivning til børn og unge.

Ifølge aftalen afsættes der 184 millioner kroner til et udviklings- og investeringsprogram for sårbare og udsatte børn og unge. Det vækker begejstring hos BUPL’s formand, Elisa Bergmann.

»Vi skal gribe ind, før børnene får problemer og bliver til sociale sager. Så vi skal selvfølgelig også have fokus på udsatte og sårbare børn i almindelige daginstitutioner i programmet. Vores pædagoger er i hvert fald klar,« siger hun.



Mobning. Regeringen og Ellen Trane Nørby, minister for børn, unge og ligestilling (V), har tidligere sat mobning på den politiske dagsorden, da hun i august lancerede kampagnen ’Alle for en mod mobning’, som var udarbejdet i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet.

Nogle at pengene til denne kampagne skal findes i satspuljen, hvor der er afsat 42,8 millioner kroner til at forebygge og gribe ind over for mobning. BUPL’s formand er positiv overfor, at der øremærkes penge til mobning, men understreger, at mobbekampagnen lagde op til nogle initiativer, som BUPL ikke kan stå inde for:

»Prioriteringen af pengene ligger jo helt i tråd med det store fokus på mobning, som ministeren har haft de seneste måneder. Vi har hele tiden sagt, at en klageinstans for mobning ikke løser problemet – men at vi skal have pædagogerne mere i spil ude i klasserne, så vi får skabt stærkere børnefællesskaber. Det kan de nye midler i satspuljeaftalen jo passende bruges til.«

Siden satspuljens tilbliven i 1990’erne, har Enhedslisten stået udenfor aftalen, da de ikke kan stå inde for, at den finansieres ved en reduceret regulering af overførselsindkomsterne.

Socialordfører hos Enhedslisten Pernille Skipper kritiserer, at der opstår en stor usikkerhed blandt alle de initiativer, der søger om at få del af satspuljen hvert år:

»Der er ikke én finger at sætte på de initiativer, som pengene bliver uddelt til. Det, man kan sætte en finger på, er der, hvor der ikke går penge til. De sociale initiativer, der finansieres af satspuljen er hvert eneste år usikre på, om de får en bevilling igen.«

BUPL’s formand er enig i, at satspuljen kun er en lappeløsning på et langt større problem.

»Overordnet set må man sige, at satspuljeaftalen jo kun lapper på alle de reformer, som regeringen har gennemført. Her tænker jeg især på kontanthjælpsloftet, der skaber flere udsatte børn. Så aftalen har mange positive elementer, men det sker på en dyster baggrund,« siger Elisa Bergmann.