Efterløn: Der er både til gården og til gaden

Du tegner en brandforsikring på dit hus. Heldigvis for dig brænder dit hus ikke. Bortset fra den gode nattesøvn, som forsikringen forhåbentlig har givet dig og din familie, har din præmiebetaling været penge ud ad vinduet.

Sådan er det med forsikringer. Det er deres natur. Undtagelser fra denne regel findes dog. Efterlønnen, som mest af alt er en forsikringsordning, garanterer både tryghed og - so oder so - valuta for pengene. Mod et månedligt medlemsbidrag får du ret til et efterlønsbevis, som du kan bruge eller lade være med at bruge. Uanset hvad du vælger, er de indbetalte penge altid dine. Melder du dig ud af ordningen, eller benytter du dig ikke af de rettigheder, der knytter sig til den, får du de penge retur, du har indbetalt. Endda i forrentet tilstand. Eller du kan, hvis det viser sig mere fordelagtigt, i stedet vælge at gå efter den skattepræmie, der gives til dem, der ikke indløser deres efterlønsbevis.



Anbefaling. "Vi har at gøre med en ordning, som hen ad vejen godt nok er blevet forringet, men som alligevel er forblevet så favorabel, at jeg ikke nærer betænkeligheder ved at anbefale den. Jeg er opmærksom på, at der kan være grænsetilfælde eller tilfælde, hvor et medlem er sådan stillet, at det ikke svarer sig at gå ind i efterlønsordningen, men for langt de fleste pædagoger gør det," siger Lis Pedersen, der er formand for pædagogernes arbejdsløshedskasse, BUPL-A.

Anbefalingen er rettet til de 4500 af kassens medlemmer, som nu får en ny - og sidste - chance for at komme med på vognen, efter at de i 1999 takkede nej til tilbuddet. Forudsætningen er, at de tilmelder sig og senest 1. januar 2008 begynder at betale ind til ordningen. Undlader de, vil efterlønnen - formentlig for altid - være lukket land for dem.

For fuldtidsforsikrede medlemmer af a-kassen er efterlønsbidraget på 398 kroner om måneden, der i lighed med kontingentet til fagforeningen og a-kassen er fradragsberettiget.



Forkert fokus. BUPL-A har regnet på, hvad efterlønsordningen er værd i forhold til det mest oplagte alternativ, som er en privattegnet pensionsopsparing.

Konsulent, cand.polit. Nanna Vestereng, som har foretaget beregningerne, påpeger, at der er visse problemer forbundet med dem.

"Det er ikke helt rimeligt over for efterlønsordningen at sammenligne afkastet fra den med afkastet fra en pensionsordning. Mens nemlig pensionsordningen er en individuel opsparingsform, hvortil der er knyttet visse skattefordele, er efterlønnen en forsikringsordning med det særlige kendetegn, at man får sit indbetalte bidrag tilbage, hvis man ikke gør brug af ordningen. Derfor er det strengt taget forkert at spørge, om det kan betale sig at tilmelde sig ordningen. Fokus bør i stedet være rettet mod forsikringsaspektet, altså det forhold, at medlemskab af efterlønsordningen sikrer den enkelte et forsørgelsesgrundlag i periode på op til fem år før den officielle pensionsalder," mener Nanna Vestereng.



Fordel for de fleste. Selv om efterlønsordningens stærkeste kort ifølge Nanna Vestereng består i retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så klarer ordningen sig faktisk også ret godt, når der måles med økonomiske alen.

"Mine beregninger viser, at det med de pensionsudbetalinger, som pædagoger normalt har, altid bedre vil kunne betale sig at satse på efterlønnen end på en privattegnet pensionsordning. Man skal op på en årlig pensionsudbetaling på omkring 200.000 kroner, før modregningen i efterlønnen bliver så stor, at den ikke længere er nogen god forretning," siger Nanna Vestereng, som ikke tør afvise, at der findes pædagoger med så lukrative pensionsordninger, men hun tror ikke, at der er ret mange af dem.

"De kan rummes i en telefonboks," gætter hun på.





Efterløn - kort sagt

Efterlønsordningen indføres i 1979. Ideen er, at fysisk nedslidte arbejdere skal kunne trække sig tilbage, når de bliver 60 år, og derved give plads for yngre kræfter på arbejdsmarkedet.

Ved efterlønsreformen i 1999 ændres ordningen fra at være fuldt skattefinansieret til at have et element af brugerbetaling i sig. Det sker med indførelsen af det såkaldte efterlønsbidrag.

I 2007 hæves efterlønsalderen fra 60 til 62 år, ligesom der indføres en præmie, som bliver større jo længere efter de 62 år man venter med at overgå til efterløn. Det maksimale antal år på efterløn er uforandret fem.

Højest opnåelige efterløn svarer til 91 procent af den maksimale dagpengesats, i dag svarende til 161.720 kroner om året.





Beregningerne

Nedenstående beregninger for 4 pædagoger viser, at med de pensionsudbetalinger som pædagoger normalt har, dvs. eksempel A-C, vil det altid kunne betale sig, rent økonomisk, at anvende efterlønsordningen i stedet for selv at opspare midlerne i en privattegnet pensionsordning, hvis man har i sinde at gå på efterløn.

 


--------------------------------------------------------

Medlem A: Er født i 1962, har arbejdet som assistent gennem arbejdslivet, og får på den baggrund udbetalt gennemsnitlige pensioner fra PBU. Personen har ikke supplerende private pensioner. Vil skulle betale til efterlønsordningen i 24 år.

 
--------------------------------------------------------

Medlem B: Er født i 1968; har arbejdet som assistent, dernæst leder, og har udover optjent PBU pension, inkl. engangssum, opsparet en mindre rate/kapitalpension på 100.000 -110.000 kr.. Vil skulle betale til efterlønsordningen i 25 år.

Medlem C: Er født i 1979, forventes at arbejde som assistent og leder, pensionerne er estime-ret højere end gennemsnits PBU pensioner under antagelse af, at der over de kommende år vil ske øgede pensionsopsparinger. Har endvidere en depotværdi på 500.000 kr. vedr. privat ra-te/kapitalpension. Vil skulle betale til efterlønsordningen i 30 år.

Medlem D: Er født i 1972 og har foretaget ekstraordinært store pensionsindbetalinger til PBU, hvorfor der kan opnås løbende pensionsudbetalinger på over 200.000 kr. Vil skulle betale til efterlønsordningen i 26 år.