Efter- og videreuddannelse: Vi vil selv bestemme

"God efteruddannelse er, når både ledelsen og pædagogen er enige om hvilke kurser, der er relevante. Det er træls at sidde på et kursus, som ledelsen alene har valgt."

"Som regel giver det bedre efteruddannelse at spørge medarbejdere, hvad de ønsker frem for at planlægge suverænt fra arbejdsgiverside."

Sådan lyder vurderingen fra to pædagoger i en undersøgelse om efteruddannelse foretaget af Børn&Unge blandt BUPL's medlemmer.

443 medlemmer deltog i undersøgelsen, og de er temmelig enige om, at efteruddannelse bliver en succes, hvis den er styret af medarbejdernes egne ønsker.



I den virkelige verden går tendensen dog den modsatte vej. Flere og flere kurser er centralt styrede af kommuner, forklarer Peter Ulholm, der er udviklingschef på Professionshøjskolen København.

"Før handlede det primært om, hvad pædagogerne kunne tænke sig. Nu bliver indholdet i højere grad bestemt ud fra kommunens strategi," siger han.

Peter Ulholm mener også, at pædagoger er mest motiverede til efteruddannelse, når de selv kan vælge.



"Men som uddannelsesmand vil jeg nu gerne udfordre den påstand: For hvem ved bedst, hvad hver enkelt har brug for fremadrettet? Det kan man ikke altid selv overskue. Vi vil gerne tilbyde kurser, som er relevante for pædagogernes praksis, men samtidig skal de helst give overraskende vinkler og perspektiver," siger han og tilføjer, at det ikke er nok, at den enkelte pædagog føler, at hun får noget ud af et kursus.

"De skal ikke bare tæske noget Luhmann igennem, fordi de synes, det er spændende. Så kan de tage på højskole i deres ferie," siger Peter Ulholm.



Skal bevare overblikket. Bente Jensen er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Hun er i gang med at undersøge effekten af en intervention rettet imod udsatte børn, og pædagogers efteruddannelse er indbygget i undersøgelsen, der er færdig til foråret.

"Fra tidligere undersøgelser ved vi, at der er stor forskel på, hvilket udbytte pædagoger får af efteruddannelse. Vi er nødt til at blive klogere på, hvilke former for efteruddannelse, der giver mening. Det er dog sikkert, at den traditionelle metode med at sende to mand på kursus og så tro på, at deres viden breder sig som ringe i vandet på arbejdspladsen, ikke virker. Det er bedre at arbejde mere netværksbaseret, hvor hele organisationen lærer på én gang," siger hun.



Samtidig er det vigtigt, at pædagoger og ledere kan bevare overblikket. Ellers risikerer man, at kurserne ikke har den store effekt.

"Hvis de føler, de mister overblikket, kan de komme på mange kurser, uden at særlig meget viden sætter sig fast. Derfor skal politikerne passe på med at komme med for mange spredte initiativer," siger Bente Jensen.

Det er dog svært at generalisere om, hvad medarbejdere i de enkelte institutioner får ud af kurser. Pædagoger i to naboinstitutioner kan være på præcis de samme kurser, men få vidt forskelligt udbytte, forklarer Bente Jensen.



"Nogle institutioner formår at mikse kurser om læreplaner med andre kurser, de selv har større indflydelse på. Og det er netop måden, institutionerne selv håndterer det på, der er afgørende. De, der af sig selv får øje på sammenhængene mellem de forskellige kurser, får også mest ud af det," siger hun og tilføjer, at det også er vigtigt, at man har tid nok til kurset og ikke mindst til efterbearbejdning gennem refleksion.

Lektoren vurderer, at der er stor sandsynlighed for succes, hvis pædagogerne selv har valgt at komme på et bestemt kursus.

"Al læringsteori peger på, at motivationen er afgørende. Og for at være motiveret skal man kunne se meningen med det. Men vi har også set eksempler på, at motivationen kan opbygges undervejs, selv om det er et kursus, de ikke selv har valgt," understreger Bente Jensen.



Læringsstile i Århus. Den udvikling kan pædagoger i Århus Kommune krydse fingre for. Sammen med alle kommunens lærere skal de nu på kursus i læringsstile, som senest er blevet berømt i TV2-serien 'Skolen - verdensklasse på 100 dage.'



Byrådet har bevilget 7,1 millioner kroner til projektet. Alligevel er Claus Jensen, faglig sekretær i BUPL Århus, ikke begejstret. Han så hellere, at pædagogerne havde større mulighed for selv at vælge.

"Jo flere ideer rådmanden får, desto færre muligheder er der for, at pædagogerne kan tage andre kurser. Det er fint, at rådmanden mener noget om kurserne, men det er et problem, når det bliver så definitivt. Når 10.000 lærere og pædagoger skal på kursus, kan det være, at de 5.000 af dem kun forholder sig til læringsstile, fordi rådmanden gerne vil have det," siger Claus Jensen.

Den høje grad af central styring kan gå ud over det faglige niveau, advarer han.



"Der er stor risiko for, at vi går fra at være en bred diskuterende profession til, at styringen bliver så snæver, at den faglige diskussion også bliver mere snæver. Det bliver forstærket af, at mange kurser handler om styringsmæssige emner som læreplaner og evalueringer," siger Claus Jensen.



Intet modsætningsforhold. Louise Gade (V), der er børn- og ungerådmand i Århus afviser kritikken.

"Der er ikke noget modsætningsforhold mellem, at pædagogerne vælger nogle kurser, og at politikerne bestemmer, at de skal på andre. Man skal kombinere de to ting. Pædagogerne skal have medbestemmelse sammen med deres ledere, men vi har også en overordnet rød tråd i kommunen. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger taler samme sprog, og derfor skal de have fælles tværfaglige kurser, som bliver besluttet fra politisk hold," siger hun.



De 7,1 millioner kroner til kurser i læringsstile går ikke fra den kasse, pædagogerne kunne have brugt til andre kurser.

"De penge er bevilget af byrådet, og vi havde næppe fået dem til generel efteruddannelse," forklarer hun.

Til gengæld har børn- og ungeafdelingen besluttet at give 60 millioner kroner til efteruddannelse af pædagoger over de næste tre år.

"De penge kommer oven i de eksisterende bevillinger til efteruddannelse, for vi er klar over, at der er behov for et løft af pædagogernes trivsel. Indholdet af kurserne skal besluttes af pædagogerne selv og deres ledere," siger hun.



Samtidig skal alle pædagoger i Århus Kommune have en kompetenceudviklingsplan for de næste tre år.

"Når pædagogerne kan planlægge, ved de, at de måske ikke kommer på det længerevarende kursus, de ønsker sig lige i år, men at de kommer af sted næste år. Så kan de bedre acceptere det," siger børn- og ungerådmanden fra Århus.





Sådan fødes en profession



BUPL har formuleret 10 mål, der skal gøre pædagogfaget til en stærk, anerkendt profession. Målene diskuteres på generalforsamlingerne nu og vil være det store emne på BUPL's kongres den 20.-22. november. Derfor sætter Børn&Unge fokus på målene og udfordringerne i artikelserien 'Sådan fødes en profession'.

Læs mere på www.bupl.dk/pp

Bland dig i debatten på www.bupl.dk/debat Læs alle artiklerne på www.boernogunge.dk