Drop berøringsangsten nu

De digitale hjælpemidler skal ikke behandles med en særlig ærefrygt. Tværtimod er det bare at kaste sig ud i det, hvis man har lyst til at bruge computere, computerspil, digitalkameraer og andet elektronisk isenkram i pædagogikken.

Rådet kommer fra Frank Støvelbæk, der underviser på linjefaget 'medie, kreativitet og digital kultur' på Pædagoguddannelsen Sydhavn under UCC. Det er landets eneste digitale linjefag, men Frank Støvelbæk håber, at linjefaget vil blive implementeret over hele landet.

"Det er, som om vi fokuserer fuldstændigt på hjælpemidlet i stedet for at fokusere på, hvad vi gør. Lad være med at tage udgangspunkt i det digitale og sætte det op på en piedestal og gøre det til noget specielt. Se på, om der er noget af det her isenkram, der kan være sjovt at lege med i forhold til børnene," siger Frank Støvelbæk.

Han mener, at den digitale pædagogik primært er befolket af jubelidioter og skeptikere. I begge lejre glemmer folk at overveje, hvorfor de overhovedet bør gå i gang med at bruge digitale værktøjer i pædagogikken.

"Alle jubelidioterne, inklusive mig selv, er jo sådan nogle, som hele tiden bruger meget tid på at fortælle, hvor fantastisk det digitale er, fordi vi hele tiden skal overbevise skeptikerne. Så der sker nul og en skid, fordi jubelidioterne er ved at falde i svime over det, de laver, mens skeptikerne slet ikke vil røre ved det. Derfor får man ikke den pædagog, som reflekterer over, hvorfor man nu skal gå i gang," siger han.

Frank Støvelbæks største frygt er, at der sker det samme som på idrætsområdet, hvor idrætsbørnehaver skyder op som paddehatte, nemlig at der kommer en hel masse specialiserede digitale børnehaver og mediefritidshjem.

"For den digitale kultur er i alt muligt. Det er et ganske almindeligt hjælpemiddel."



Taktil tilgang. Et filmprojekt, hvor børnene optager filmene på mobiltelefonens kamera, bliver ikke mere spændende af, at det bliver optaget på en mobiltelefon, mener Frank Støvelbæk. Fokus må være på at fortælle historier og være skabende, uanset teknikken.

Derfor er der heller ikke grund til at falde i svime over små børn, som leger med en iPad.

"Barnet har en taktil måde at starte udvikling på, og derfor er touchskærmen helt fantastisk. Men det er ikke, fordi det er en iPad, at det er smart. Det er, fordi børn lærer gennem berøring," siger han.

Pædagoger ved i forvejen en masse om de ting, der er vigtige i digital pædagogik. Det handler nemlig om æstetiske læreprocesser, om at sætte aktiviteter i gang, om børnenes forudsætninger og om, hvilken type børn man vil lave aktiviteter med.

Især det sidste er vigtigt, fordi der også på det digitale område er forskel på børns interesser.

"Det ene barn kan lide at tegne, det andet kan lide perleplader, mens den tredje vil ud at kravle på legepladsen. Sådan er det også med det digitale," siger Frank Støvelbæk.



En god start. Står man lidt famlende over for, hvor og hvordan man skal begynde, anbefaler Frank Støvelbæk, at man begynder med digitalkameraer. Læg dem frem, og lad dem være til fri afbenyttelse.

"Og så skal man være åben over for, at det er et barns måde at udtrykke sig på," siger han.

Når barnet har taget billeder, kan man kigge på billederne sammen og snakke om dem. Man kan lægge dem ind i computeren og lege med dem i billedbehandlingsprogrammer.

Eller man kan begynde at spille små spil, for eksempel Angry Birds, med børnene.

Men først og fremmest kræver det, at man gider engagere sig i børnenes leg, når den finder sted på computere og nintendoer.

"Hvis et barn tegner, så vil enhver pædagog læne sig ind over barnet og se, hvad det tegner. Hvis et barn spiller nintendo, så synes pædagogen, at barnet spilder tiden, og kigger slet ikke over skulderen og går slet ikke ind i det univers, som barnet er ved at udfolde sig i," mener Frank Støvelbæk.



Tip: En god leg for piger

Hvordan kombinerer man computerens (ofte) stillesiddende univers med andre aktiviteter?

Underviser på linjefaget 'medie, kreativitet og digital kultur' Frank Støvelbæk anbefaler, at man sender børnene ud for at tage billeder med digitalkameraet. De skal måske finde det flotteste sted i børnehaven eller det mest hemmelige.

Når billedet er taget, skal det printes og klippes i stykker, så man har et puslespil.

Derefter kan man bede andre børn samle puslespillet. Når de har gættet, hvad det er, skal de gå hen og tage præcis det samme billede, som der er på puslespillet.

"Det er billedskabende, og piger er fuldstændig vilde med det. De kan bruge timer på sådan noget. Det er Barbie-world sat om til deres virkelighed," siger Frank Støvelbæk.



Links til sider om pædagogik og computere:

• digitalkultur.dk

• mediaplaying.eu

• kortlink.dk/bupl/9y4y