Dråben, der giver børn stress

Hver uge får børneafdelingen på Hillerød Sygehus et barn indlagt på grund af stress. Eller rettere: Barnet bliver indlagt med hovedpine, mavepine, ufrivillig afføring, føleforstyrrelser eller besvimelsesanfald. Men efter 14 dages udredning viser det sig, at barnets kropslige symptomer er forårsaget af psykisk mistrivsel og stress.

"Når barnet bliver indlagt på børneafdelingen, er dets belastningsgrad ofte overskredet. Krav og forventninger til barnet er blevet for høje, og en enkelt begivenhed bliver den udløsende faktor," fortæller pædagog Lene Bagger, der sammen med sin kollega, pædagog Lisbeth Lenchler-Hübertz og sygeplejerske Lisbeth Jensen har gennemført et to-årigt projekt om "Børn, Trivsel og Mestring".

Typisk kan det være et syv årigt barn, der selv skal tage bussen hjem fra skole. Barnet er i forvejen følelsesmæssigt belastet i hverdagen. Belastningen kan være foranlediget af en svær skilsmisse, ubearbejdet sorg efter dødsfald i familien eller bare alt for mange fritidsaktiviteter. En dag har barnet mistet sit buskort eller har tabt nøglen til hjemmet, og så knækker filmen. Den psykiske belastning sætter sig som fysiske symptomer i kroppen, der på sigt fører til indlæggelse.

"Børn samarbejder tit over evne, fordi de loyalt tilpasser sig forældrenes krav, og hverdagen er presset for børnefamilierne," siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.



Stress et aktuelt problem. Det var et boom af indlagte børn med afføringsproblemer, der for nogle år siden fik de to pædagoger og en sygeplejerske på afdelingen til at søge Frederiksborg Amts Forebyggelsesråd om tilskud til et projekt, som skulle forebygge indlæggelser af børn med psykosomatiske symptomer, det vil sige kropslige reaktioner på mistrivsel.

"Vi tænkte, at vi måtte kunne hjælpe de børn bedre i deres nærmiljø frem for, at de bliver indlagt med sygdomme, der ikke har en fysisk årsag," fortæller Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Som led i deres projekt indlagde de to pædagoger blandt andet et undervisningsforløb, der skulle give pædagoger i 11 daginstitutioner i Hillerød Kommune større viden om, hvordan børn kan udvikle kompetencer til at mestre hverdagen. Men det er kommet bag på dem, at efterspørgslen efter viden om børn, der mistrives, er så stor.

"Vi holder i øjeblikket foredrag om børns trivsel og mestring en til to gange om ugen i daginstitutioner - til forældremøder og i personalegrupper. Kalenderen er booket frem til november," fortæller Lisbeth Lenchler-Hubertz, der læser til psykolog ved siden af arbejdet på børneafdelingen i Hillerød.



Flere stressede børn indlægges. Selv om målet med projektet var at reducere antallet af psykosomatiske indlæggelser af børn med trivselsproblemer, er køen til børneafdelingen vokset.

"Vi havde forudset et stigende antal indlæggelser i starten, hvor problemet bliver kendt, og folk bliver opmærksomme på, at vi kan hjælpe," siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Og netop den tværfaglige indsats på børneafdelingen i Hillerød fremhæver afdelingens overlæge Inger Bentson som årsagen til succesen.

"Vi giver de børn nogle værktøjer til at mestre livet knap så stressfyldt, og så giver vi dem troen på, at det nytter at lukke munden op," siger overlæge Inger Bentson, undrer sig over, at andre amter ikke har et tilsvarende tilbud, for behovet er der. I Hillerød er der to måneders ventetid på børneafdelingen.

"Vi er et af landets rigeste amter, og vi får henvist børn fra andre amter, som vi må sige nej til at behandle," siger Inger Bentson, der mener, at Hillerød børneafdeling kun ser toppen af isbjerget.

Også psykologer, forældre, fritidshjemsledere og børnehaveledere er begyndt at henvende sig til børneafdelingen for at få råd om, hvad de kan gøre for børn, der mistrives.

Men det er kun et fåtal af de mest omsorgssvigtede børn, der bliver henvist til børneafdelingen, påpeger Inger Bentson.

"De bliver ikke opdaget, men dem vi ser, risikerer at ende som psykiatriske patienter, hvis de ikke blev taget alvorligt. Hos os har vi et tilbud, og det er et must, at de bliver indlagt. Det er ikke nok at give dem 20 minutter til at tale i ambulatoriet. Man er nødt til at være full-time omkring børnene i en periode, ellers lukker de ikke munden op. Men når de oplever, at vi er der for at hjælpe dem, så fortæller de jo, hvad der går dem på," siger Inger Bentson.



Åbent samarbejde. Når et barn bliver indlagt er det ofte sidste station. Børnene har ikke haft det godt i flere måneder eller år. Tit er mavepinen, hovedpinen eller afføringsproblemerne startet allerede i børnehavealderen. Børnene har klaget over smerter, men føler ikke, at de bliver forstået, og familiens læge har ikke kunnet påvise en fysisk årsag, så hverken børn eller forældre har store forventninger til at nogen kan hjælpe dem, når de kommer på børneafdelingen.

Erfaringen viser, at pædagoger i høj grad kan være med til at forebygge børns mistrivsel ved at "øge det relations- og kompetencefremmende arbejde i daginstitutionerne", som der står i den afsluttende rapport om "Projekt Børn, Trivsel og Mestring".

"I virkeligheden er det tit ret enkle og banale ting, der skal til for at reducere barnets daglige belastning og bringe balance i vægtskålen igen. Vores indsats handler meget om at lytte til barnet, anerkende deres følelser og oversætte barnets budskab til forældrene," siger pædagog Lene Bagger.

De indlagte børn kommer fra alle sociale lag. Fælles for dem er, at de ikke tror på, at voksne omkring dem formår at støtte dem relevant i de vanskeligheder, de oplever i hverdagen, og som fører til indlæggelse.



Pædagoger - barnets talerør. Når et femårigt barn har ufrivillig afføring, tilbagevendende mavepine og hovedpine er det ofte tegn på mistrivsel. Men også tristhed eller flagrende, smådrillende og urolig adfærd kan være tegn på stress og mistrivsel hos barnet. På børneafdelingen er det pædagogernes erfaring, at det mest stressnedsættende for barnet er at få etableret et konstruktivt samarbejde med forældrene.

"Gå ind i en åben, fordomsfri, respektfuld og ligeværdig dialog om barnets adfærd i daginstitutionen. Fortæl forældrene, hvordan I ser barnets adfærd i institutionen, men vær lydhør over for forældres opfattelse. Hvis de siger, at barnet slet ikke opfører sig sådan derhjemme og måske leger godt med naboens barn. Fint, så spørg ind og få mere viden om, hvordan det foregår. Måske kan institutionen skabe nogle rammer, der ligner den situation, barnet oplever hos naboen," lyder opfordringen fra de to pædagoger.

"I samtalen med forældrene er det vigtigt, at pædagoger ikke skjuler deres faglighed men fastholder fokus på, at barnets trivsel er truet," siger Lene Bagger.



Tilknytning er ikke i fokus. Når Lene Bagger og Lisbeth Lenchler-Hübertz holder foredrag i daginstitutioner, oplever de nogle steder et skisma mellem børnenes behov og tidens tendens til at sætte synlig omsorg i form af aktiviteter, læring og produkter i højsæde.

Tendensen understøttes af kravene til daginstitutioner om at udarbejde virksomhedsplaner og beredskabsplaner for eksempelvis alkohol, mobning og seksuelle overgreb. Senest er de pålagt at udarbejde læreplaner, der skal sikre, at børnene bliver skoleparate.

Det har længe været in at funktionsopdele børnehaven. Det vil sige, at de enkelte stuer har hvert sit værksted, hvor børnene skal søge hen, men det er ikke in at fokusere på betydningen af børns tidlige tilknytning, som det var tidligere, hvor børn tilhørte en stue og de enkelte pædagoger var såkaldt "primærpædagog" for nogle få navngivne børn.

"For alle de børn, der trives, gør det ikke så meget, at de skal forholde sig til 10 forskellige voksne. De har tilknytning til voksne derhjemme. Men for de 10-15 procent, der er i risikozonen og ikke trives, er det alvorligt. Det kan have afgørende betydning for de børn, at de har nogle få faste voksne, som ser dem og magter at arbejde med deres tilknytning til andre," siger Lisbeth Lenchler-Hübertz." Vi anbefaler, at det enkelte barn igen får nogle få tilknytningspersoner i daginstitutionen. Nogle bestemte voksne, som de kender, og som kender børnene godt," siger Lisbeth Lenchler-Hübertz, der oplever, at pædagoger får en aha-oplevelse, når hun og Lene Bagger i deres foredrag sætter fokus på betydningen af børns tilknytning til voksne.



Fremmer børns mestring. Nøgleord som tilknytning, anerkendelse, indflydelse og positive forventninger til barnet (se uddybende i faktaboksen, red.) er begreber, der i højere grad skal i fokus for, at børn udvikler kompetencer, der fremmer deres evne til at mestre hverdagen, mener de to pædagoger, der har haft forsker Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet koblet på som rådgiver i deres projekt.

"Forskning viser, at en pædagog kan få urolige børn til at være mere målrettede og fordybe sig i længere tid, hvis barnet føler tilknytning til pædagogen. En god tilknytning kan også være med til at give barnet nogle andre indre modeller for, hvordan de eksempelvis kan lege uden at ryge ind i konflikter hele tiden, lyder det fra de to pædagoger."

Og så er det vigtigt, at pædagogikken er anerkendende, så lille Peter får ros, når det lykkes ham at tage go-carten fra Jens uden at slå.

"Det er vigtigt at få fat i og fokusere på undtagelsen, hvor det lykkedes. Det giver de børn et håb og frigiver energi både hos børn og forældre til at bryde den onde cirkel, og det er ofte kun en lille skrue, der skal justeres for, at børnene igen er i trivsel," siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Det stigende antal indlæggelser med stressede børn er ikke udtryk for, at forældre vil svigte deres børn, men det ligger i tiden, at børn er kompetente og skal være selvhjulpne.

"Men "det kompetente barn" er som begreb blevet misforstået. Jeg mener også, at barnet er kompetent, men det skal ikke pålægges større opgaver end det alders- og udviklingsmæssigt er parat til," påpeger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Og Lene Bagger supplerer:

"Børn har perioder, hvor de øver sig på en færdighed, som de endnu ikke helt mestrer, og det stresser dem, hvis der bliver stillet krav om, at de skal mestre det udviklingstrin, der ligger lige om hjørnet."

Overbebyrdede børns symptomer:

Stressede børns symptomer er: Ufrivillig afføring, hovedpine, mavepine, søvnproblemer, kan ikke stå på benene, følelsesforstyrrelser, besvimelsesanfald, eller nervøsitet og tristhed. Men pædagoger skal også være opmærksom på flagrende og smådrillende "radarbørn".

Vær opmærksom på børn, der pludseligt ændrer adfærd. Eksempelvis børn, der pludselig trækker sig socialt fra kammerater. At have et stille gemyt er ikke et advarselssignal men markante ændringer i deres adfærd er en vigtig markør.

Mistrivsel kan opstå, når barnets samlede psykiske modstandskraft overskrides, det vil sige, når det møder krav og forventninger i dagligdagen, som det ikke kan honorere.

lÅrsagerne til mistrivsel og stress kan være mange. Nogle af dem er: Skilsmisse, alvorlig sygdom i familien, dødsfald, mobning, skoleskift, grænseoverskridende handlinger, flytning, indlæringsproblemer.





Syv bud mod stress i daginstitution

Børns modstandskraft kan styrkes ved at udvikle deres kompetencer til at mestre hverdagen. Pædagoger kan støtte børn, der mistrives ved at:

Skabe tilknytning. Stressede børn har behov for at føle tilknytning til voksne i institutionen. Voksne, der kan se dem, som de er. Derfor kan det være en god ide, at den enkelte pædagog har særligt ansvar for nogle navngivne børn. At et barn føler sig set, som det er, kan have afgørende betydning for dets fremtidige udvikling.

Arbejde anerkendende, det vil sige give ros frem for skæld ud. Eksempelvis rose lille Peter i de undtagelser, hvor det lykkes ham at få Go-carten fra Jens uden at slå. At arbejde anerkendende handler om at guide Peter ved at synliggøre hans ressourcer frem for manglerne. Ressourcetænkning giver energi og opbygger selvværd og dermed evne til at mestre lignende konfliktsituationer.

Give barnet indflydelse. Giv børn indflydelse på hverdagen i forhold til det alders- og udviklingsniveau, de befinder sig på.

Have positive forventninger. Hav positive forventninger til barnets adfærd - også til det urolige barn, der ofte mødes med forventning om at lave ballade, når han træder ind af døren. Positive forventninger til et uroligt barn kan ofte afvæbne konfliktskabende adfærd.

Indgå fordomsfrit i forældresamarbejde. Et velfungerende forældresamarbejde virker stress-nedsættende for barnet. Tag derfor barnets problem op med forældrene tidligt og gå ind i en åben, fordomsfri, respektfuld og ligeværdig dialog om barnets problemer, hvor I kun fortæller om barnets adfærd i institutionen. Giv ikke køb på jeres faglighed, men vær lydhør over for forældres opfattelse. Barnet kan have en anden adfærd derhjemme eller med kammerater på vejen. Træk de gode erfaringer derfra med ind i institutionen.

Skabe forudsigelighed. Nogle børn har brug for at vide, hvad der skal ske, og hvilke voksne der er i institutionen i dag, og hvornår de går hjem. Hjælp børnene med at overskue hverdagen i institutionen ved at skabe forudsigelighed for dem.

Passe på jer selv. Stress smitter. Hvis personalet er stresset, smitter de følelser af på børnene. Derfor skal pædagoger passe på sig selv. Opdager I et barn, der mistrives, skal I tage det op med forældrene. Men det har allerede stået på i lang tid, så få ikke stress over, at samtalen ikke blev til noget i dag. Du når det nok i morgen.