Dorthe fik overskud til at være mor

For lidt søvn, underernæring og et netop brudt forhold til datterens far. Det var nogle af årsagerne til, at Dorthe Jørgensen manglede overskud til at være den mor, hun gerne ville være for datteren Nathalie.

Hun var klar over, at hun havde brug for hjælp, så hun lagde kortene på bordet over for pædagogerne, da Nathalie ni måneder gammel begyndte i vuggestue i Blæksprutten – det kulturelle børnehus, som ligger i det sociale boligbyggeri i Silkeborg.

»Nathalie var 14 måneder, før hun første gang sov igennem. Hun vågnede måske fem gange hver nat. Jeg manglede søvn, var underernæret og trivedes slet ikke. Jeg havde brug for aflastning,« siger Dorthe Jørgensen, der er tidligere misbruger, men nu er stoppet med at drikke.

Pædagogerne var enige i, at der skulle mere til, end vuggestuen og Dorthe selv kunne levere. Derfor valgte de efter kort tid at sende en underretning til kommunen.

»Vores bekymring handlede om Nathalies trivsel og stabiliteten i hendes liv. Vi ventede heller ikke, da underretningen var sendt af sted, men etablerede netværksmøder, som bliver holdt hver tredje måned,« siger Rikke Svenningsen, der er leder af Blæksprutten og har fået tilladelse af Dorthe Jørgensen til at fortælle om sagen.



Fik aflastningsfamilie. Resultatet af underretningen kom et år efter, at den var sendt af sted. Nathalie tilbringer nu hver anden weekend hos en aflastningsfamilie et andet sted i Silkeborg.

Året blev brugt på at afdække sagen og finde den rette aflastningsfamilie. Kommunen fandt en familie, som selv har tre børn og yderligere én i aflastning. Nathalie, der i dag er 2,5 år, nyder weekenderne, fortæller Dorthe Jørgensen.

»Jeg får en glad pige med gåpåmod hjem fra weekenderne. Hun er rigtig glad for familien,« siger hun.

Dorthe Jørgensen bruger weekenden på at slappe af, pleje sig selv og sove.

»Jeg har fået modet og livsglæden igen og har nu meget mere overskud til Nathalie, når hun kommer hjem. Jeg har fået plads til at finde mig selv,« siger hun.

Det har direkte effekt på forholdet mellem mor og datter.

»Før kunne hun mærke, at jeg var træt. Hun trak sig væk fra mig og søgte for eksempel en bamse i stedet for. Hun kunne mærke, at jeg ikke havde overskud. Nu sidder hun på skødet af mig hele tiden,« fortæller Dorthe Jørgensen.

Rikke Svenningsen er enig i, at Nathalie trives bedre i dag, end da hun begyndte i vuggestuen. Det er dog svært at udpege én enkelt faktor, der har gjort forskellen

»Dorthe har ændret nogle ting derhjemme, vi arbejder med hvert enkelt barn i vuggestuen, og aflastningsfamilien har også betydning. Det vigtigste er, at Nathalie trives,« siger hun.



Samarbejde er afgørende. Pædagogerne i Blæksprutten skrev selve underret­ningen efter at have talt med Dorthe

Jørgensen. Hun læste den, inden den blev sendt af sted.

Sådan griber personalet i Blæksprutten altid underretninger an.

»Vi laver aldrig skriftligt arbejde om et barn, uden at forældrene er informeret. Det vigtigste er, at vi har et samarbejde med forældrene. Vi skal sige tingene, som de er, og vi forventer, at det er gensidigt, så forældrene kommer til os, hvis de er utilfredse eller undrer sig over noget,« siger lederen og tilføjer, at jo tidligere personalet sætter ind, jo større sandsynlighed er der for, at det lykkes at hjælpe barnet.

»Når børnene har været her i tre - fire måneder, har vi altid en samtale. Hvis vi tænker, at vi skal være opmærksomme på noget i forhold til barnet, fortæller vi forældrene, at vi har en undren. Det er vigtigt, at vi inddrager dem tidligt, for hvis vi ikke siger noget til samtalen og tre måneder senere fortæller, at vi vil skrive en underretning, virker det mærkeligt. Det vil sandsynligvis skabe modstand hos forældrene,« siger hun.

Den modstand har Dorthe Jørgensen ikke.

»Jeg har ikke haft besvær med pædagogerne. De har givet mig råd og vejledning, som jeg kunne bruge derhjemme. De har også været gode til at følge op på, hvordan Nathalie og jeg udvikler os,« siger Dorthe Jørgensen.

De seneste måneder har hun gået på kursus nogle dage om ugen på familiecentret i Silkeborg. Kurset er for forældre, som har brug for hjælp til at håndtere deres børn. For Dorthe

Jørgensen har det blandt andet handlet om struktur i hverdagen.

»Nathalie kom ikke i seng i ordentlig tid. Hun var træt. På kurset har jeg fået redskaber til at skabe strukturen derhjemme, så nu kommer hun i seng på samme tidspunkt hver aften,« fortæller hun.



Bange for at miste datteren. Selvom Dorthe Jørgensen selv opsøgte hjælpen, var det ikke let, da pædagogerne bragte underretningen på banen.

»I begyndelsen tænkte jeg, at det var negativt. Men jeg blev overbevist, da en pædagog fra vuggestuen forklarede mig, at det kunne være et middel til at få hjælp. Det var det jo også,« siger Dorthe Jørgensen.

En lille frygt lurede dog i baghovedet.

»Jeg har været bange for, at de ville tage min datter fra mig. Men min sagsbehandler har fortalt, at så længe jeg giver Nathalie rent tøj på, giver hende mad og behandler hende godt, tager de hende ikke fra mig. Og så samarbejder jeg også med kommunen,« siger hun.

Om kort tid skal Silkeborg Kommune vurdere, om Nathalie kan fortsætte med at komme hos aflastningsfamilien hver anden weekend.

»Jeg tror og håber, at det fortsætter. Vi kunne godt bruge et halvt år mere,« siger Dorthe Jørgensen.



Gode muligheder for underretninger

’Blæksprutten – det kulturelle børnehus’ består af to børnehaver og en vuggestue. Den ligger i Silkeborgs boligområde Resedavej, som sidste år fik stemplet ’ghetto’.

I 2011 har institutionen skrevet underretninger om ni børn. Det har bekymrede pædagoger gode muligheder for i kommunen, mener leder Rikke Svenningsen.

»Silkeborg har faste skemaer, som pædagoger kan bruge, når de skal sende underretninger. Det gør de t nemmere at håndtere underretningen, når man har et konkret værktøj at arbejde ud fra,« siger hun.

Samtidig har der det seneste år været et tæt tværfagligt samarbejde mellem pæda­goger, sundhedsplejersker og sagsbehandlere.

»Når vi er bekymrede for et barn, taler vi sammen. Vi har lært hinandens kompetencer at kende, og vi ved, hvad de forskellige faggrupper kan tilbyde. Det er en stor fordel,« siger lederen og fremhæver, at forvaltningen i de 12 år, hun har arbejdet som pædagog i kommunen, altid har givet tilbagemeldinger til den pædagog, som har underrettet.