Dobbelt så mange kriminelle indvandrerunge

Der er næsten dobbelt så mange kriminelle blandt unge indvandrerdrenge som blandt jævnaldrende danske drenge. Og udviklingen går den forkerte vej, for kriminalitet er mere udbredt blandt efterkommere end blandt indvandrere.

Mere end hver tiende indvandrerdreng mellem 15 og 19 år er kriminel, for danskere er det kun hver tyvende, der kommer i konflikt med loven. Det viser rapporten Etniske minoriteter – kriminalitet og forebyggelse, som Det Kriminalpræventive Råd offentliggjorde i sidste måned.

Og der er grund til at være bekymret for fremtiden, advarer Martin Gravesen, souschef i Det Kriminalpræventive Råd:

»Hvis man ikke gør noget ved problemet nu, så har vi et endnu større problem om 10-15 år, og det bliver man nødt til at forholde sig til. Problemet bliver større, og overrepræsentationen endnu større,« siger Martin Gravesen (der ikke er i familie med fodboldlandsholdets kampvogn, Thomas Gravesen).

Et af problemerne er, at kriminaliteten stiger for efterkommere af indvandrere i forhold til nyindvandrede borgere. Når man kigger på andelen af kriminelle personer, der er blevet idømt en frihedsstraf, så er folk med anden etnisk baggrund og især efterkommere overrepræstenteret. 27 procent af de mænd, der havde begået en lovovertrædelse, var således efterkommere, der fik en frihedsstraf, næsten dobbelt så meget som for danskere.

»Kulturen spiller så også ind, hvis vi snakker efterkommere. De står i et underligt kulturelt vadested, hvor familien kommer fra en anden kultur, som de ikke har part i, fordi de er født i Danmark, men de er også udstødt fra den danske kultur, fordi de ikke har sproglige eller uddannelsesmæssige færdigheder, så de famler lidt kulturelt som gruppe,« siger Martin Gravesen.



Socialt problem. Men det vil være synd at sige, at indvandreres og efterkommeres voldsomme overrepræstentation i kriminalitetsstatistikken udelukkende er et kulturelt problem. For renser man tallene for sociale og økonomiske faktorer, såsom alder, uddannelse, beskæftigelsesgrad og indkomst, så ser billedet lidt bedre ud. Den ukorrigerede overhyppighed ligger på 49 procent, men når man renser tallene, så falder overrepræsentationen til kun at være på syv procent i forhold til danskere.

Men det betyder ikke, at der er grund til at tage let på problemet, fordi kriminalitetsmønsteret så ligger tættere på det danske, påpeger Martin Gravesen:

»Problemet er stadig reelt. Alfa og omega er, at hvis man får de unge i gang med så tidligt som muligt at blive integreret, at lære sproget, få uddannelse og arbejde, så er der meget, der taler for, at det vil kunne nedbringe den overrepræsentation, de har i kriminalstatistikken.«

Fordi indvandrernes problemer er meget sammensatte, så konkluderer Martin Gravesen på baggrund af rapporten, at det er samarbejde, der skal ændre på den alvorlige situation.

»Der er ikke en enkelt instans, der kan gøre noget. Det skal være et samarbejde på tværs. Vi har blandt andet sendt rapporten ud til alle landets politimestre og opfordret til, at man engagerer sig i lokale initiativer.«

Rapportens konklusion om tværgående indsats vil blive grundstenen, når Det Kriminalpræventive Råd i fremtiden skal støtte lokale projekter, fremhæver Martin Gravesen.

»Vi støtter projekter og initiativer lokalt, alt det vi kan. Og vi støtter helst projekter, der er på tværs af myndigheder,« siger Martin Gravesen, der også oplever, at klubber søger om støtte til integrationsprojekter.

»Der kigger vi på, hvad projektet går ud på. Bruger de nogle af de råd, der bliver givet i rapporten? Hvis ikke, vil vi anbefale, at de ændrer projektet, så det følger vores råd,« siger Martin Gravesen.



Mandlige indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i forhold til

kriminalitet



Procent overhyppighed



Ukorrigeret +49



Korrigeret for aldersfor-skelle +38



Korrigeret for forskelle

mht. alder og urbaniseringsgrad +35



Korrigeret for forskelle mht.

alder og uddannelse +33



Korrigeret for forskelle mht.

alder og indkomst +19



Korrigeret for forskelle mht.

alder og sicioøkonomisk stillingsgruppe +8



Korrigeret for forskelle mht.

alder og modtagelse af sociale ydelser +7



KILDE: ETNISKE MINORITETER

– KRIMINALITET OG FOREBYGGELSE



Procentvis andel af mænd, der blev idømt en frihedsstraf i 2000:

INDVANDRERE: 19,6

EFTERKOMMERE: 27,1

ØVRIGE: 15,4



KILDE: ETNISKE MINORITETER – KRIMINALITET OG FOREBYGGELSE





Anbefalinger

Rapporten Etniske minoriteter – kriminalitet og forebyggelse konkluderer, at indsatsen overfor indvandrerunge skal bestå af en fleksibel og flerstrenget forebyggelsesstrategi. Følgende elementer fremhæves:



Gadeplan. Mange etniske unge er ikke opfanget af det etablerede system og skal derfor opsøges på gaden. Der fremhæves forsøg med ”fædregrupper” og velfungerende unge som forbilleder.



Produktorientering. Projekter skal have en konkret målsætning, som de etniske unge kan forholde sig til, så som at komme i uddannelse eller arbejde. Der fremhæves lektiehjælp og ”lommepengeprojektet”, et Nørrebroprojekt, der gav unge på 12-15 år mulighed for at tjene lommepenge. Projektet stoppede med udgangen af 1999, da der ikke var lovhjemmel til at udbetale ”arbejdsdusør” til de unge.



Helhedsorienteret indsats. Familierne skal inddrages, og fra myndighedernes side bør man samarbejde og helst kun anvende en kontaktperson til familierne.



Tosprogede medarbejdere. Den tosprogede medarbejder har en ”naturlig” kulturel viden og indsigt i det etniske miljø og vil derfor nemmere kunne skabe et tillidsforhold til både den unge og hans forældre.



Gruppeidentitet. Gruppen er central for stigmatiserede, etniske unge. Man må derfor arbejde med hele kammeratskabsgruppen som udgangspunkt.

Faste rammer og konsekvens. Anvendelige pædagogiske værktøjer i arbejdet med etniske unge, formentlig på baggrund af den normløshed og forvirring, der kan være resultatet af kulturkonflikten. Omvendt peger nogle socialarbejdere på, at de unge først og fremmest har brug for et fristed.



KILDE: ETNISKE MINORITETER – KRIMINALITET OG FOREBYGGELSE, UDGIVET AF DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD.



Rapporten er tilgængelig på www.crimprev.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.