Det skal være nemmere at få treårige i SFO

Et forslag fra Venstre skal gøre det lettere for kommuner at lave udvidede SFO'er, hvor børn helt ned til tre år kan komme. Samtidig vil partiet gøre det lettere at etablere samdrift mellem skole og daginstitution, som skal have en fælles bestyrelse og eventuelt en fælles leder.

Det er nogle af elementerne i forslaget, der skal bremse antallet af skolelukninger i landdistrikterne. Forslaget bliver lige nu behandlet af partierne bag folkeskoleforliget: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

De nuværende regler for etablering af udvidede SFO'er er lavet for at gøre det lettere for små skoler i såkaldte udkantsområder at overleve. I dag kan kun lukningstruede skoler gøre brug af ordningen, og i Undervisningsmini-steriet, der giver dispensationerne, definerer man alle skoler med under 150 elever som lukningstruede.

Der findes i øjeblikket cirka 100 udvidede SFO'er med børn ned til tre år rundt om i landet.



Med de regler, som Venstre nu har foreslået, vil det fremover blive nemmere at undgå skolelukninger, fordi kommunerne kan lægge små skoler sammen til større administrative enheder med flere afdelinger. Dermed kan kommunen have en skole med for eksempel 500 elever, som i virkeligheden består af fire afdelinger i fire forskellige landsbyer. Ifølge forslaget skal det være muligt at etablere udvidet SFO i hver skoleafdeling, hvis afdelingen højst har 150 elever. Samtidig behøver kommunen ikke søge dispensation, men kan selv beslutte aldersgrænsen i en udvidet SFO'en.



Principielle problemer. Set med BUPL's øjne er der tre principielle problemer med den udvidede SFO:

Det er et dagtilbud efter folkeskoleloven, ikke dag-tilbudsloven, derfor er der ikke loft over forældre-betalingen.

Forældrene har ingen formel indflydelse i kraft af en selvstændig forældrebestyrelse.

Og de pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurde-ringerne og andre krav under dagtilbudsloven gælder ikke i en udvidet SFO.



Samdrift. Samtidig lægger forslaget fra Venstre op til, at det skal være nemmere at etablere samdrift mellem skole og daginstitution. I dag kræver det kommunal godkendelse, hvis man vil lave samdrift - altså etablere fælles bestyrelse og eventuelt fælles ledelse - mellem en skole og en daginstitution, hvis skolen ikke har flere end 150 elever. Ministeriet skal give dispensation ved skoler op til 300 elever.

Det er også en betingelse, at både daginstitutionens bestyrelse og skolebestyrelsen skal ønske sammen-lægningen.

Med det nye forslag gælder muligheden for samdrift alle skoler uanset elevtal. Samtidig bortfalder kravet om dispensation fra ministeriet. Det bliver altså en ren kommunal beslutning.

Forældrebestyrelsen i daginstitutionen behøver heller ikke at tilslutte sig samdriften, den beslutning kan nu træffes af kommunalbestyrelsen.



Besparelser. Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL's forretningsudvalg og politisk ansvarlig for SFO'erne, er ked af, at grænserne mellem skole og daginstitution med dette forslag vil blive endnu mere udviskede.

"Vi synes, at vi har et rigtig godt system i Danmark med daginstitutioner, der lægger op til, at man siden skal i skole. Så der er ingen grund til at blande de to ting sammen," siger Allan Baumann.



"Jeg har ingen steder set udvidede SFO'er som et udviklingsprojekt, men mange steder har jeg set det udmøntet som et besparelsesprojekt. For når man bliver reguleret under folkeskoleloven, kan man se bort fra nogle af de regler, som dækker daginstitutionsområdet," konstaterer Allan Baumann.

Han mener ikke, at argumentet om, at det kan hjælpe små skoler i udkantsområder til at overleve, holder.

"Der findes jo andre muligheder for, at man kan lave samarbejde mellem skole og daginstitutioner, uden at man behøver at lægge dem sammen og lægge det under skolens ansvarsområde."

Han synes heller ikke, forslaget harmonerer med den daginstitutionslov, der kom i maj sidste år.



"Man laver en daginstitutionslov, som på mange måder er et forsøg på at cementere daginstitutions-pædagogikken og daginstitutionerne, og samtidig giver man folkeskoleloven forrang med det her. Det er meget underligt og meget uforklarligt," siger Allan Baumann.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres uddannelsespolitiske ordfører Anne-Mette Winther Christiansen.