Det er in at være ude

Solen sender - trods alle meteorologiske forudsigelser om regn - sine stråler ned gennem det nyudsprungne løv. De rammer og varmer pletvis sandet, jorden, græsset samt voksne og børn, der myldrer rundt om bålet, lerovnen og pandekageovnen. Det er ikke umiddelbart til at se det, men nogle af pædagogerne i institutionen Nyhammeren i Hillerød Kommune er faktisk på kursus lige her på deres egen legeplads. Men det afholder ikke børn og kolleger fra at være særdeles aktive og medlevende deltagere i at ælte dej, hugge brænde og tænde bål på den primitive måde.



Prøveklude. Hele institutionen med for tiden 42 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn har valgt at satse på udelivet under mottoet "det er in at være ude". Pædagog Bodil Nielsen afprøver i dag den lerovn, som hun selv har været med til at bygge, og som hun har gået og klappet fastere de sidste 14 dage. Selv om ovnen ikke er helt tør, er flute og foreller lagt ind for at blive bagt, så de senere kan blive til en lækker og velsmagende frokost sammen med brændenældesuppen, der syder over bålet. Og de små, flade brød, der bliver bagt på en pande oven på det enkle og meget letlavede pandekagekomfur med rødder i Indien.

Personalet i Nyhammeren og i Lynæs børnehave i Hundested er prøveklud for det udelivskursus, som pædagog og friluftsvejleder Lene Schmidt og Hanne Larsen, pædagog og AAE i forvaltning fra RUC, har udviklet. De to projektledere er sat i gang af deres egen glæde ved at være ude i naturen og deres lyst til at påvirke pædagogernes brug af uderummet, så det bliver til glæde og gavn for både voksne og børn.

»Vi kommer ikke bare og laver bål og brand. Vi lærer også pædagogerne at være ude hele dagen. De ser, at der åbner sig et ekstra rum, hvor der er plads til anderledes, spændende og lærerige aktiviteter,« siger Lene Schmidt.

»Vi tror ikke, at det er af ond vilje, at pædagoger bruger uderummet så lidt. Det er ofte, fordi de mangler aktivitetsmuligheder og ikke ved, hvordan de skal være ude, specielt når det er koldt. Og så bliver de ved de trygge indesysler. Men de skal bare have en hjælpende hånd, ikke en løftet pegefinger,« siger Hanne Larsen.

Lene Schmidt og Hanne Larsen lægger sig teoretisk op ad svensk forskning i udelivets betydning for børn. I rapporten "Ute på Dagis" fra 1997 (i år 2000 oversat til den danske bog "Børns udeleg" fra forlaget Børn & Unge) sammenlignes udemiljøet i to børnehaver.

Resultaterne viser, at børn, der opholder sig ude i et naturrigt miljø, har bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg end børn, der mest opholder sig indendørs, og som ikke har adgang til natur på legepladsen.

»Kvadratmeterne indendørs er så få, at børnene er nødt til at vogte over det lege- territorium, som de har tilkæmpet sig. Der bliver fokus på de negative relationer, fordi børnene har travlt med at holde øje med, at de ikke bliver forstyrret. De får ikke ro til at gå i dybden med deres lege. Et godt planlagt uderum giver børn plads til at kunne gå i dybden med deres aktiviteter,« siger Hanne Larsen.

»Ja, og så bliver der også mere plads til de børn og voksne, som vælger at blive inde,« siger Lene Schmidt.



Institutionens egen udepædagogik. Lene Schmidts og Hanne Larsens udelivs-projekt, som de har fået støtte til at udvikle fra Friluftsrådet, PMFs udviklingsfond og BUPL og PMF i Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune, har resulteret i en anderledes kursusform. Metoden tager udgangspunkt i, at der skal ske en kulturændring henimod mere udeliv. Derfor strækker forløbet sig over trekvart år med udelivskonsulenterne på besøg cirka én gang månedlig seks timer pr. gang. Det sikrer, at "gryden holdes i kog" i en længere periode end ved sædvanlig kursusvirksomhed.

På planlægningsmøderne finder hvert enkelt medlem af gruppen ud af, hvad hun har lyst til at arbejde med, og så prioriteres og grupperes ønskerne. Som regel deler personalet sig i flere grupper - for eksempel en hulegruppe, en turgruppe og en bålgruppe. Og disse grupper står så for den mere konkrete planlægning af aktiviteterne. Hanne Larsen kalder det "gummi og pap"-metoden fordi hver gruppe får en planlægningskasse med kort til at skrive på, tuscher, gummi-klæbemateriale til at hænge kortene op med og hold-kæft-bolsjer, som det kan være nødvendigt at uddele, hvis alle skal have mulighed for at få deres mening frem.

Pædagoger plejer at gå til aktiviter på den måde, at de får en idé og så handler de. I Hanne Larsen og Lene Schmidts metode indsættes flere led, der skal sikre, at aktiviteten lykkes som et samlet projekt for hele institutionen eller for den enkelte gruppe. Først analyseres ide og mål, så prioriteres ideer og opgaver, så planlægges i detaljer, og efter aktiviteten har fundet sted, evalueres der for at finde ud af, om noget kan gøres bedre næste gang.

»Vores metode tager højde for, at der er planlagt i fællesskab, og konsekvenserne er kendt af alle. På den måde er man sikker på, at alle i gruppen føler, at det er deres projekt, og noget de er sammen om at få til at fungere. Mange udmærkede aktiviteter mislykkes, fordi de sættes i gang uden ordentlig planlægning,« siger Hanne Larsen, som tilføjer, at metoden let kan overføres til andre aktiviteter end planlægning af udelivs-pædagogik.



Ost med blomster. Ostemassen har nu sydet over bålet et stykke tid. En klemmetur i et viskestykke sier den sidste uønskede valle fra, og tilbage er en grynet masse, som tilsat forskellige krydderier og urter bliver til den dejligste ost eller sommersalat. I Nyhammeren lægger nogle børn osten på et rabarberblad og pynter den i sommerens farver med mælkebøtteblomster. Sammen med fisken, brødene og brændenældesuppen udgør den dagens supplement til madpakken, som også er indtaget i det fri.

Bodil Nielsen er i institutionens bålgruppe, så i dag er hun altså på kursus. I løbet af dagen får hun afprøvet alt det, som hun tidligere har lært, og hun får nye fif til, hvordan hun kan tilrettelægge aktiviteter omkring bålpladsen.

»Vi har altid lavet bål, men nu ved vi mere om, hvad vi kan lave på det. Og ovnene har også givet nyt liv og andre muligheder. Det har været spændende at lære at tænde et bål med flintesten og fyrsvamp. Og at blive god til noget, der i forvejen interesserer én, så man kan være til inspiration for de børn, som gerne vil være med. Det har været specielt dejligt, at Hanne og Lene har så meget at give. Vi har lært en masse,« siger hun.



Mere kul på udelivet. For 14 dage siden havde turgruppen tilrettelagt en "koloniade". Hver dag i fire dage slog alle børnehavebørn og deres voksne lejr på det samme grønne område et stykke fra institutionen. Her oplevede de, hvordan det er at opholde sig i naturen hele dagen uden legetøj og nymodens bekvemmeligheder. De medbragte en lavo - et samisk telt - og så blev der ellers tændt bål, leget i træerne og lavet huler. Den første dag var det regnvejr, men de tre andre dage var det OK, fortæller de to turansvarlige pædagoger Margit Gregersen og Marianne Wibrand.

»Vi oplevede, hvordan børnene indtog området og fandt deres yndlingssteder. For eksempel boede nogle af drengene i bestemte træer alle dagene. Det bedste ved den tur var oplevelsen af, at både voksne og børn kunne fordybe sig i tingene,« siger de.

I Nyhammeren er de ellers ikke så fjernt fra naturen, som institutioner i mere bymæssig bebyggelse kan være. På legepladsen, der er kuperet, vild og uden plasticredskaber, er der plads til børn i træer, huler og krat og til høns og krydderurter i højbede. Personalet har gennem årene udbygget deres interessse for udelivet, men synes alligevel, at de trængte til ny inspiration. Derfor sagde de straks ja, da de blev spurgt, om de ville være prøveinstitution for Hanne Larsen og Lene Schmidt. Leder Inge Nielsen synes, at det vigtigste i forløbet har været, at personalet føler, at de selv har lavet en udelivspædagogik, som passer til netop deres børn.

»Vi har valgt at gøre udelivet til hovedtemaet for vores pædagogik i år og har fået stor opbakning fra vores forældrebestyrelse. Vi har beskrevet i vores virksomhedsplan, hvad vi vil med udelivet, men vi gør os hele tiden nye erfaringer og er blevet mere specifikke med de ting, vi vil udvikle. Blandt andet har vi fundet ud af, at vi vil have et ude-værksted, hvor der er plads til at hamre og save, for det har vi ikke plads til indenfor,« siger hun.



Ikke udstyrsstykke. Mellem de cirka seks gange, hvor Lene Schmidt og Hanne Larsen har personalet på "efteruddannelse" på legepladsen eller i skoven, har pædagogerne hjemmeopgaver. Den handleplan, som hver gruppe har lavet, sikrer, at både kort- og langsigtede mål er klart formuleret, hvilket giver personalet en klar fornemmelse af, hvor de er på vej hen, hvad de har brug for at vide mere om og hvilke investeringer i udstyr og bøger, institutionen er nødt til at foretage.

Lene Schmidt og Hanne Larsen vil også gerne lære personalet i institutioner uden et godt udemiljø at udnytte og udvikle de muligheder, som er til stede. De tror, at manglende erfaringer og dårlig påklædning hos både børn og voksne er årsag til, at så relativt mange institutioner har ideforladte legepladser og ikke går så meget ud.

»Det er nyt for mange, at de også skal lave pædagogiske målsætninger for udearealerne. Ligesom en anderledes voksenrolle som igangsætter for mange ikke hænger sammen med deres ophold på legepladsen. Den er simpelthen ikke tænkt med som et af rummene i institutionen,« siger Lene Schmidt.

»Et aktivit udeliv behøver jo ikke at være noget udstyrsstykke. En pandekageovn og lavoen (sameteltet) kan jo sagtens køres på en trækvogn over i parken, og så er der allerede basis for en hyggelig lejrplads, hvor man kan være en hel dag og måske have mere fokus på at lege end på bålbrænding,« siger Hanne Larsen.

Ud af Hanne Larsens og Lene Schmidts erfaringer med udviklingsprojekterne i de to nordsjællandske institutioner skal blandt andet komme en håndbog, som kan sætte andre institutioner i gang med at ændre pædagogikken på legepladsen.



Lene Schmidt kan kontaktes på tlf. 4798 0907,

Hanne Larsen på tlf. 4824 1048 og begge på e-mail: udeliv@udeliv.dk.

Yderligere oplysningerom idegrundlag og kurser på http://www.udeliv.dk (linket fungerer ikke længere).