Den vigtigste beslutning i mit liv

Siden midt i 90'erne har det været muligt at lægge den ene af de to lønnede praktikperioder i uddannelsen til pædagog uden for landets grænser. Det får hvert år flere hundreder af de 6000 studerende på landets pædagogseminarer til at tage ud i fjerne og nære afkroge på kloden. Til Harlem for at passe kriminelle narkomaners børn. Til forældreløse børn i Ghana. Til psykotiske unge i Norge, DAMP-børn i London og gadebørn i Guatemala.

Et af de steder, hvor der er samlet flest erfaringer, er på Jydsk Pædagog-Seminarium i Århus, der allerede i 1992 definerede det internationale som særligt indsatsområde. Her sørger to koordinatorer og en sekretær for, at typisk 30 studerende på hvert hold trygt kan opsøge deres praktiksted.

»Det stiller store krav til begge parter at få det maksimale ud af opholdet,« siger den af de to vejledere, Kirsten Due Kjeldsen. Hun beskriver den typiske udlandspraktikant som berejst.



Forskellene markeres. »Hun kan orientere sig i og kommunikere med fremmede kulturer. Men vi gør meget ud af at forberede praktikanterne på, at der er fundamentale forskelle på deres tid som rygsækrejsende og et forpligtende fællesskab på en institution. Her kan de ikke blot pakke sammen for at opsøge noget mere interessant bag den næste bjergtinde,« siger koordinatoren.

Jydsk Pædagog-Seminarium har derfor gjort kurser i sprog, kultur, international politik og historie obligatorisk for udlandspraktikanterne.

De studerende kan i god tid informere sig om muligheder og krav i en brochure, og allerede under 1. semester får de oplæg fra koordinatorerne om de internationale elementer i uddannelsen.

»Vi kan af gode grunde ikke på samme måde holde snor i den enkelte som ved praktik i Danmark. Vi oversætter studieordningen til engelsk, og praktikstedet i udlandet skal skrive under på, at den vil overholde den efter bedste evne,« siger Kirsten Due Kjeldsen. Hun mener ikke, det er muligt at opsøge alle praktikstederne.

»De ligger jo spredt ud over hele kloden. Men vi har i reglen mødt repræsentanter fra stederne på internationale konferencer. Eller vi får stederne anbefalet af skoler andre steder i Europa.«



Stort udbytte. Generelt er praktikanterne ovenud tilfredse. "Det er den bedste beslutning i mit liv", er det, vi oftest hører. Og vurderingen er møntet på både det faglige og det personlige udbytte.

»De få gange, det er opstået problemer, skal de studerende kontakte os, og vi forsøger så at skaffe et andet praktiksted i regionen.«

Seminarierne er forpligtede til at sørge for praktikvejledning og midtvejsevaluering under opholdet på den fremmede institution.

Hjemme på seminariet skal de studerende præsentere deres erfaringer. Praktikvejlederen stiller en konkret opgave, der tager udgangspunkt i det indhøstede. Et rejsebrev offentliggøres, og holdet delagtiggøres i udbyttet i et såkaldt praktikværksted.

Desuden udfylder de studerende et omfattende spørgeskema, der skal danne grundlag for en systematiseret database, der er under udvikling.



Ubetrådt land hos forskerne

Et stort totalt uudforsket felt i et Danmark, der tror, det er verdensmester i uddannelse. Sådan beskriver konsulent på Danmarks Pædagogiske Universitet, ph.d. Tove Heidemann ikke blot pædagogernes praktik i udlandet, men også andre institutioners erfaringer med udveksling, praktik og andre relationer til kollegerne i det store udland.

»Vi mangler ganske simpelt videnskabelige beviser for, hvilken gavn det gør at opholde sig i udlandet i en uddannelsessituation. Med andre ord så ved vi ikke, hvordan det reelt forholder sig. Lige nu bygger vores viden på hypoteser og fordomme,« siger Tove Heidemann, der som en af meget få danske forskere arbejder inden for feltet. Hendes ph.d.-afhandling belyser efterskolernes internationale samarbejde.

Ifølge hende er hele uddannelsessystemet gennemsyret af en holdning af, at der ikke ret meget at lære af udlandet.

»Det er fortsat den socialdemokratiske fagforeningsholdning, der er den fremherskende. Præmissen er, at vi har de bedste uddannelser. Derfor er der ikke så meget at hente i udlandet, og derfor er komparativ pædagogik (sammenlignende pædagogik, red.) næsten ubetrådt land,« fastslår forskeren.

Da lærerseminarierne sidste år skrapt blev kritiseret for ikke at have styr på deres udlandspraktik, resulterede det i nedprioriteringer.