Demokrati: Her må børn bestemme

Et gammelt stengulv og naturbænke pryder gangen ind til børnehaven. Resten af institutionen er udstyret med et parketgulv, som fører ind i pejsestuen, hvis du går til venstre, og ind i klaverstuen hvis du går til højre. Et hav af planter, fuglebure og et akvarium udsmykker børnehaven, som mest af alt minder om et hyggeligt hjem.



Indretningen i Vognmandsparkens Børnehave i Roskilde er noget af det, børnene har haft stor indflydelse på. Derudover er børnene med til at bestemme, hvad de skal spise til frokost, hvad de vil lege med, og hvor de skal hen på koloni.

"Det diskuterer vi i øjeblikket med de største børn om. Vi har været i Sverige i mange år, men nu er der nogle børn, som hellere vil til Jylland. Så må vi jo sætte nogle krydser og se, hvor tilslutningen er størst," fortæller lederen af børnehaven, Lillian Gregersen.



Siden år 2002 har Vognmandsparkens Børnehave deltaget i det EU-støttet projekt "Democracy and Attitudes in Kindergartens" i samarbejde med institutioner fra England, Norge og Sverige. Projektet går ud på at gøre pædagoger opmærksomme på, hvordan de lærer børn om demokrati.

Lillian Gregersen mener, det er vigtigt at lære børn om demokrati, især i forhold til den seneste debat omkring genoptrykningen af Muhammed-tegningen, der har bragt vores demokratiske værdier til debat.

"Livet er farligt, og derfor må vi lære børnene at agere i det samfund, vi lever i som medbestemmende borgere, fra de er helt små", siger Lillian Gregersen.



Hun er desuden meget uforstående over for, at Muhammed-tegnerens kone, Gitte Westergaard, blev bortvist fra sit vikarjob i en børnehave i Århus sidst i februar.

"Det undrer mig meget, at der var nogle forældre, der mente, at deres børn var i fare, fordi hun var ansat. Vi skal passe på ikke at se en fare i alting. Det er jo at piske en stemning op. I stedet bør vi lære børnene om vores demokratiske værdier i samfundet," fastslår Lillian Gregersen.



Gå i dialog med børnene. Simon, Frederik og Lucas viser stolt legepladsen frem, som er beboet af to kaniner og to høns. De viser også legehuset, rutsjebanen, klatrevæggen og gyngerne frem, imens de får afprøvet det hele undervejs. De fortæller sørgmodigt, at her engang stod et legeskib, som nu er revet ned. Simon forklarer, at "skibet er blevet fjernet, fordi det var farligt og muggent."

Børnene lærer at gøre sig overvejelser omkring de ting, der sker, og om det nu er rimeligt.



"Dengang skibet blev revet ned, spurgte børnene meget ind til, hvem der havde bestemt, at skibet skulle rives ned, og hvorfor. Hvis ikke vi taler med børnene om de her ting, er det bare noget, som sker hen over hovederne på dem. Derfor er det vigtigt at gå i dialog med børnene," siger Lillian Gregersen.



Hvis man ikke går i dialog med børn, og hvis de holdes i kort snor, vil det få konsekvenser, når de bliver ældre, mener hun.

"Når unge mennesker i dag forsøger at hævde sig over for andre og vise, at de har magt, skyldes det uden tvivl, at de ikke har haft nogen indflydelse som børn. Det er i hvert fald nogle tanker, vi har gjort os her i børnehaven," forklarer Lillian Gregersen.



Når der skal tages beslutninger, får børnene medbestemmelse. De lærer, hvad det vil sige, når de voksne stemmer, for eksempel i forbindelse med et folketingsvalg. De lærer, hvad det betyder at sætte et kryds, eller de bliver delt op i grupper, de skal placere sig i.



Når de for eksempel skal bestemme sig for, hvilken retning de skal løbe i, deles børnene op i to grupper. Den ene grupper vil helst løbe den ene vej, og den anden gruppe vil hellere løbe den anden vej. Så placerer børnene sig i den gruppe, som løber i den retning, de helst vil. Den gruppe, hvor der så er flest børn, får lov til at bestemme retningen, forklarer Lillian Gregersen. Men det er dog vigtigt at gøre sig klart, hvornår børnene har et valg, og hvornår de ikke har.



"Vi vil altid have et ansvar for barnets udvikling, og der er selvfølgelig ting, som de voksne bestemmer, for eksempel i forhold til børnenes sundhed. Vi bestemmer ikke, hvor meget te de skal drikke, men vi bestemmer, hvor meget sukker de skal hælde i teen," siger Lillian Gregersen.



Børn skal træffe valg. I det store, lyse køkken står Lisbeth Swee-lin Pedersen og laver mad til børnene. I dag er der blandt andet humus på menuen, som et barn har forslået dagen før.

Børnene kommer ofte med forslag til forskellige retter, og der bliver i øvrigt gjort en dyd ud af at guide børnene til at spise sundt. Desuden får de lov til at spise, når de er sultne udover de faste spisetidspunkter.



"Vi lærer børnene, at de gerne må tage en mad, hvis de er sultne. Det er et valg, de har, og det er også at lære dem om demokrati. Før i tiden skulle børnene vente med at spise til et bestemt tidspunkt, og sådan tror jeg desværre, det stadig er mange steder," siger Lillian Gregersen.

Børn skal vide, at det ikke er ligegyldigt, hvad de tænker og siger, og de skal vide, at de har indflydelse. Lillian Gregersen mener, at jo tidligere man begynder at lære børn om demokrati, jo mere interesserede vil de også være i at tage del i det samfund, de vokser op i.



"Vi lever i et demokratisk land, og de skal lære at træffe nogle valg og få en forståelse for, hvordan vores samfund er bygget op. Små børn skal have indflydelse på, hvad de spiser, hvor de vil lege og med hvem. Desuden skal de også være med til at bestemme, hvilke voksne der skal være sammen med dem," siger hun.



Børnene har også indflydelse på, hvem der skal arbejde i børnehaven. Når Lillian Gregersen ansætter nye folk, tager hun højde for børnenes ønsker.

"Jeg spørger børnene, hvordan de kan tænke sig, at de nye voksne skal være. For eksempel ønsker de nogle voksne, som har lyst til at lege ude i træværkstedet. Men i sidste ende ved de godt, at det er os voksne, som har ansvaret for, hvad de kan bestemme," siger Lillian Gregersen.

Børnene i Vognmandsparkens Børnehave har lært, at man godt kan gå i dialog med de voksne, og de har lært at argumentere, at vælge, og at valg har konsekvenser. Desuden er de langsomt ved at finde ud af, hvad demokrati betyder, og det vil børnehaven fortsat lære børnene om og således forberede dem på den virkelige verden.

"Når de forlader det her sted, har de lært at stille krav til de mennesker, de møder i deres liv fremover, og de har lært at give udtryk for deres mening," siger Lillian Gregersen.







DEMOKRATIKANON

Regeringen nedsatte i foråret 2007 et udvalg, der skulle udarbejde en demokratikanon, og et år efter foreligger resultatet nu.

Demokratikanonen gennemgår 35 nøglepunkter i demokratiets udvikling. Fra de græske bystaters første demokratiske tiltag for 2500 år siden, over filosofiske tænkere som Spinoza og Locke til Murens fald og Europatraktaterne. Fra den hjemlige andedam belyses punkter som Jyske Lov, reformationen, Grundtvig, bonde- og højskolebevægelsen og naturligvis grundloven.

Demokratikanonen kan findes på denne hjemmeside: http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/indhold.html





GODE RÅD OM BØRN OG DEMOKRATI

Leder af Vognmandsparkens Børnehave Lillian Gregersen giver her seks gode råd til, hvordan man lærer børn om demokrati

1. Diskuter i en personalegruppe, om der skal være demokrati i børnehaven, og hvad demokrati betyder for hver enkelt medarbejder.

2. Lær børnene respekt for forskelligheder. Vi er alle forskellige og mener noget forskelligt.

3. Vær lydhør over for, hvad børnene siger og undrer sig over. Nogen gange forklarer børn tingene på en måde, man ikke helt forstår, og så er det vigtigt at spørge ind til, hvad de egentlig mener.

4. Når vi taler demokrati er det vigtigt, at de bevæger sig med deres krop, så vi ikke bare sidder og taler om det. Børn skal handle for at forstå.

5. Gør børnene klar over, hvor de har et valg, og hvor de ikke har.

6. Giv ikke børnene for mange valgmuligheder. Giv dem cirka tre muligheder at vælge imellem, ellers bliver det for kaotisk for dem.





DAK-projekt

"Democracy and Attitudes in Kinder-gartens"

Særlige fokuspunkter:

• Indret børnehaven, så den giver mulighed for, at børn

kan træffe valg.

• Diskuter, hvad børn kan være med til at bestemme.

• Pædagoger og medarbejderes personlige syn på demokrati.

• Respekt for os selv, andre og den verden, vi lever i.

Projektet er blandt andet mundet ud i en lærebog om demokrati, forfattet af de deltagende institutioner.

Bogen hedder Democracy in Kindergartens, Why? og kan købes for 50 kroner