De naturlige kunstnere

I sidste uge var der officiel åbning på Børnekulturhuset i Århus. Et egentlig hus er der ganske vist ikke tale om. Men med et budget på 900.000 kroner om året skal to kulturelle blæksprutter sætte gang i og støtte kulturelle børneaktiviteter.

»Vores fornemste opgave er at være et netværk for børn og institutioner i området. Vi skal etablere samarbejder mellem kunstnere, skoler og institutioner. Og vi skal få folk til at arbejde sammen på kryds og tværs. Det giver ny inspiration og flere fælles ressourcer. Vi skal højne niveauet for børnekulturen - vi vil videre end de røde næser og udklædningstøjet,« siger Susan Goul, den ene koordinator for Børnekulturhuset.

I forbindelse med åbningen har Børnekulturhuset vist udstillingen "Fra natur til kultur - over stok og sten" i et par projektlokaler i en nedlagt midtby-skole. Udstillingen er lavet af børnene i den integrerede institution Langenæsstien 6A (0-14 år) under et projekt på godt en måned.

Det overordnede formål med udstillingen har været at inspirere børn - og voksne - til at bruge fantasien og udtrykke sig gennem forhåndenværende materialer.

»Arbejdet med udstillingen har givet os et fantastisk indbyrdes fællesskab. Vi har haft en masse spændende diskussioner om, hvad kunst egentlig er. Tidligere var det nogle bestemte i huset, der havde patent på kreativiteten. I denne proces har vi alle - børn som voksne - været nødt til kaste os ud i det. Og i dag tør alle byde ind,« siger Ruth Theilmann, der er leder af insitutionen.

Det har været en stor oplevelse for børnene at se værkerne præsenteret under kælderlokalernes murede hvælvinger i den rigtige belysning og flot opstillet på paller og træstubbe.

Børnene er stolte over at se deres egne ting indgå i denne flotte helhed. De har en enorm respekt for hinandens ting - der er ingen, der piller - og de går rundt og beundrer de andres ting på tværs af alder.

De besøgende har haft nok at kigge på: Udstoppede dyr, gibsskulpturer, kravlebilleder og madkunst.

Sidstnævnte er skabt af børnene på den stue, som til dagligt har ansvaret for mad på Langenæsstien. De har naturligt nok valgt, at deres kunstværker også skulle tage afsæt i dette tema. Blandt værkerne er en "Kineserpige". Hendes fine, gyldne brokadesilke er en netmelon, hvis tidligere saftighed er fordampet efter en ordentlig tur i institutionens tørreskab. Det veldrejede understel er en lige så tør majskolbe, armene er chilier og den spidse hat en indtørret citron-ende.



Nye værdier til kendte ting. De mange skole- og institutionsbørn, som har besøgt udstillingen, har også selv fået lov til at bidrage. Kunstneren Tina Bisgaard kører et levende værksted, hvor de besøgende børn selv kan lave kunst af naturting og skrot.

Og børnene er tydeligvis også tændte på projektet. Den rundbuede niche, hvor de små kasser med deres værker hænger, er efterhånden fuld af fantasifulde værker.

Alene titlerne byder på en spændende rejse ind i børnenes univers: "Himstregims-monster", "Superhelte-plante-pistol", "Prinsen af Egypten" og "Det søde kræmmerhus" er blot nogle få.

»Børnene er selv med til at hænge kasserne op. Det giver dem en fornemmelse af, at deres arbejde bliver taget alvorligt og respekteret som noget værdifuldt,« siger Tina Bisgaard.

Børnekulturhuset har valgt at dokumentere skabelsen af udstillingen gennem en film. Et udsnit af den kan ses på udstillingen.

»Filmen skal hjælpe andre til at turde tage et lignende initiativ. Der er utroligt mange, som gerne vil i gang, men ikke rigtigt kan få startet op. Vi kan ikke komme ud til alle, men vi kan sende filmen,« siger Susan

Goul fra Børnekulturhuset.



Kunstens mangfoldighed. Ruth Theilmann prajer den femårige Caroline, der er én af de små kustoder. Pigen lægger ud med at vise et af sine egne værker - en naturkunstkasse, som er en lille naturskulptur ophængt i en trækasse med glasfront.

»Den hedder "Scenebelysning". Vi har brugt svampe, pærer og limpistol til det. Og hvis man brænder sig på limpistolen, skal man have fingeren 20 sekunder i vand.«

Stemmeføringen er rutineret. Hun er i træning efter det massive rykind.

»Kunst er noget, der er pænt, men det

behøver ikke at være smukt. Det er sjovt at lave, fordi man må alting,« siger Caroline.

Filmen på udstillingen byder på andre definitioner af begrebet. En dreng siger for eksempel:

»Kunst er, når det bliver højere, og der er meget mellemrum imellem. Man skal for det meste bygge opad og gøre det stabilt.«

En anden siger: »Kunst er, når man viser, at man kan lave alle mulige ting på alle mulige måder.«