De første 3 måneder var kaotiske

Der er glimt i øjet, da Kasper Madsen kommer gående ind på Københavns Pædagogseminarium. Han er glad for at være tilbage i de højloftede lokaler på seminariet i den nordlige del af København. Nu er der igen struktur på studiet. Det var der ikke, da han var i praktik på en integreret daginstitution i Valby.

"Der er ingen tvivl om, at mit praktiksted havde mange fine intentioner om mit praktikforløb. Men når hverdagen indtræffer, er det nemmere at bruge de studerende som en slags medhjælpere, " siger 29-årige Kasper Madsen og betegner de første tre måneder af praktiktiden som kaotiske.

I det tidsrum var der megen sygdom blandt personalet, og da det var sparsomt med vikardækning, kom han ofte til at dække vagterne. Da personalet skulle forberede sig til sprogtest af treårige børn, kom Kasper Madsen ikke med. Han måtte i stedet på legepladsen sammen med medhjælperen.

"Der var en introduktion til testen på dvd om, hvilke redskaber man skulle anvende. Det var meget relevant for min uddannelse og noget, jeg formentlig vil få brug for mange år fremover. Men alligevel kom jeg ikke med, og jeg fandt aldrig ud af hvorfor," konstaterer han.



Dårligere pædagoger. Pædagoguddannelsen har tre praktikforløb, hvoraf de to sidste er lønnede. Men ulemperne ved den lønnede praktik er store, og i sidste ende fører den til dårligere pædagoger, mener Kasper Madsen.

"Risikoen for, at vi får flere sager som den fra Strandvænget, er større. Det er konsekvensen af, at der er alt for lidt fokus på det uddannelsesmæssige under praktikken. Når man fungerer som billig arbejdskraft, er der ikke altid tid til den nødvendige refleksion, og så kommer man nemt til at gøre som de andre ansatte. Der er ikke tid til at standse op og stille spørgsmål," siger den studerende.

Kasper Madsen er langt fra den eneste, som føler sig som billig arbejdskraft i praktiktiden. En undersøgelse fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) viser, at mere end halvdelen af de studerende føler sig som billig arbejdskraft i praktikken. Det er uacceptabelt, mener Kasper Madsen. Eneste løsning er efter hans mening at erstatte praktiklønnen med SU.

"Uddannelsen vil blive meget bedre med SU. For så vil det være legalt at fokusere på det uddannelsesmæssige. Som det er i dag, befinder vi os i en slags gråzone. På den ene side er vi en del af normeringen, og derfor skal vi naturligvis også bidrage til, at arbejdet bliver gjort. Men vi er også under uddannelse, og arbejdet kommer nemt til at tage overhånd, sådan at læringen ryger helt i baggrunden," siger han.

Undersøgelsen fra PLS bekræfter også, at den lønnede praktik er et problem. To tredjedele af de studerende mener, at den lønnede praktik er årsag til, at der ikke er tid til at være studerende.



Gode slåskampe. Da Kasper Madsen var i praktik, måtte han finde sine forhandlerevner frem. Han så en udfordring i en drengegruppe, som de andre pædagoger var lidt trætte af, og som var svære at tackle.

Drengene var voldelige indbyrdes og kunne finde på at slå til pædagogerne. Men Kasper Madsen fordybede sig i forfatteren Michael Bluhmes bog om slåskultur og startede et projekt med drengene.

"Det var interessant. Sådan noget ville jeg gerne have haft mere af i min praktiktid. Jeg forsøgte at lære drengene, at det kan være i orden at slås, blot man overholder visse regler - for eksempel at det ikke er i orden at slå på en, der ligger ned eller at være tre om en. Resultaterne var gode, og jeg fik mange positive tilbagemeldinger," siger Kasper Madsen.