Dansk-tysk kvindekamp; Danmark stadig i front i kvindekampen

I 1911 var Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz de første lande, til at afholde en international kvindekampdag. Det blev foreslået på et møde i København året før af den tyske socialist Clara Zetkin (1857-1933). Siden dengang har Danmark været med i front, både hvad angår kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet og muligheder for både at have børn og gøre karriere, mens Tyskland er sakket agterud i disse basale ligestillingsspørgsmål.

"Det er derfor her, de tyske kvinders kvindekamp i dag skal udkæmpes," mener både bibliotekar og kvindesagshistoriker ved det tyske kulturinstitut, Goethe-instituttet, i Danmark, Beate Detlefs, og den tyske professor i antropologi og mor til tre, Gertraud Koch.

I dagens Tyskland er cirka 60 procent af alle tyske mødre i beskæftigelse, mens tallet for de danske kvinder næsten runder 80 procent. I Tyskland går gennemsnitligt 13,7 procent af alle 0-2-årige i vuggestue, mens det gælder 63,2 procent af de danske småbørn. Tallet for børnehavebørn er i begge lande mellem 95 og 100 procent, men det gælder for mange tyske børnehaver, at de er halvdags.

"Tyske kvinder kan gå på barsel i tre år, og der er altid en plads at få i en halvdagsbørnehave. Derfor kan man sige, at Tyskland i dag har pasningsgaranti, men garantien fungerer ikke i praksis, for man kan ikke kombinere fire timers pasning i en børnehave med et fuldtidsarbejde," siger Beate Detlefs, der kom til Danmark i 90'erne og her har lært, at det "ikke er skadeligt for børn at gå i daginstitution".



Savner søstersolidaritet. Gertraud Koch har hele sit liv boet i Tyskland, og her ville hun gøre karriere, men også gerne være en god mor. Fordi hun både arbejdede og sendte børnene i institution, fik hun folks allergiske reaktioner at føle.

"Der var ikke megen søstersolidaritet at spore, da jeg i 1991 havde fået mit første barn af tre og skulle skrive min ph.d.-afhandling," siger Gertraud Koch, der dengang boede i en lille sydtysk by i et katolsk område, hvor Kinder- Kirche- und Küche-holdningen (børn, kirke og køkken) til kvinders rolle i familien var fremherskende.

"Jeg skrev om morgenen, hvor de andre kvinder mødtes til morgenmad i deres mødrenetværk, og især var det svært at deltage 100 procent i det meget frivillige forældrearbejde, som tyske institutioner også baserer sig på. Jeg måtte tage aftener og natten i brug, når der for eksempel skulle sys kostumer til et karneval i institutionen. Jeg ville ikke have, at børnene skulle mærke noget, men det var tydeligt, at der blev sladret blandt mødrene, og i de tre første år hjemme med børnene, gjorde jeg ikke andet end at arbejde, holde hus og sove," siger Gertraud Koch, der i dag er professor ved Zeppelin Universität, og en af universitetets kun tre kvindelige professorer blandt i alt 15.

"Vi er et ungt universitet. Andre steder er det normalt, at kun fem procent af professorerne er kvinder," siger Gertraud Koch, der savnede kvinder, der gjorde som hun.

Men oftest gør man som sine forældre, og den tyske 68'er generation blev ikke som andre steder i Europa sendt ud på arbejdsmarkedet, fordi man syntes, de havde knoklet efter krigen, mens deres mænd sad i fangelejr.

Trods Tysklands halten bagud efter de danske kvinder, mener Beate Detlefs dog, at kvindekønnet er kommet langt.

"Vi er oppe imod 4000 års patriarkat, og set i det lys er vi nået langt siden 1910," siger Beate Detlefs, der i år markerer kvindedagen med at gå til et KVINFO-arrangement (se www.kvinfo.dk) og sende tyske slægtninge et postkort.

Gertraud Koch skal ikke noget særligt den 8. marts."Kvindekampen skal kæmpes hver dag," siger hun.

Se blandt andet strejftog af dansk og tysk kvindehistorie på KVINFO's og Goethe-Instituttets portal: www.kvindekilder.dk/kvindedag





Tyskland ser mod Danmark

Danmarks og Tysklands familieministre vil gøre det muligt for deres medsøstre i hele Europa både at gøre karriere og være mødre. Det er budskabet fra Carina Christensen (K) og Ursula von der Leyen (CDU) i en fælles kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag den 22. februar.

Kronikken markerer startskuddet på et frodigt familiepolitisk samarbejde, der skal få fødselstallet til at stige, børnepasningstilbudene til at blomstre og kvinderne til slippe husmortilværelsen og i stedet gøre karriere. Især når det gælder tyske kvinder, for Danmark er allerede kommet langt, bevidner kronikken, og det er da også især Tysklands familieminister Ursula von der Leyen, der har brug for allierede i Danmark og i resten af Europa for at overbevise sit konservative bagland om, at Tyskland må ændre sit syn på familien og på kvinder. I dag rasler fødselstallet i landet ned, fordi tyske kvinder tvinges til at vælge enten karrieren eller børnene.

Ursula von der Leyen er med sine syv børn, en lægeuddannelse og en ministerkarriere selv symbol på, at begge dele kan lade sig gøre. Men for at alle samfundslag i Tyskland - også dem uden penge til en dagplejemor - kan gøre nummeret efter, må hun overbevise sit konservative bagland og koalisionsregeringen under den barnløse Angela Merkel om, at det er på børnepasningsordninger og fleksibel familiepolitik, Tyskland skal satse for at få kvinderne til at føde børn og sikre fremtidens forsørgere. Hun har set, at andre lande som Danmark, Holland og Frankrig allerede er langt med at løse opgaven, og har derfor grebet chancen til under det tyske formandskab for EU at gøre familiepolitik til et hovedtema.

Det handler om at hæve beskæftigelsesgraden for kvinder, at tredoble antallet af vuggestuepladser fra 250.000 til 750.000 pladser før år 2010, og det handler om at få tyske kvinder til at stole på, at det er muligt føde børn og være i arbejde. Tysklands fødselsrate er 1,4, mens den danske er 1,8, og Frankrig fører med 1,9 barn per kvinde. Tyskland orienterer sig i familiepolitiske undersøgelser og aktuelle samarbejder mod begge lande, og Carina Christensen er glad for opmærksomheden.

"De andre lande kigger på os. De synes, vi har nogle gode pasningstilbud og fleksible barselsregler," siger Carina Christensen.

Ursula von der Leyen vil på ingen måde have navnet ravnemor klæbende til sig.

"Vi har ingen ravnemødre, men en ravnestat," skriver den tyske familieminister i en artikel i det tyske feministiske tidsskrift Cicero.

Nu vil familieministeren tage sig omsorgsfuldt af de 82,7 millioner borgere i Tyskland. Hun forventer at skulle bruge op mod tre milliarder euro hvert år på i de 16 tyske delstater at opbygge et fleksibelt arbejdsmarked og børnepasningssystem. Det er op til 22,5 milliarder kroner årligt i forbundsrepublikken.