Dagtilbud får egen lov

Styrket pædagogisk indsats, fokus på hele familien, øget forældreindflydelse, friplads til madordninger og sprogvurderinger. Sådan lød overskrifterne i den ledsagende pressemeddelelse, da familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) midt i sidste uge fremsatte forslag til en ny lov om dagtilbud i Folketinget.

Dagtilbudsloven trækker reglerne om vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber ud af Serviceloven og samler dem i en lov for sig selv.

I BUPL hilser formand Henning Pedersen tanken bag loven velkommen. Men trods de prangende overskrifter, betegner han forslaget som uambitiøs og upræcist.

"Det er positivt, at vi nu får en selvstændig lov omkring tilbud til børn og unge. Det sender et signal om, at man vægter området. Men der er ikke meget nyt i loven, den er hovedsagelig en sammenskrivning af allerede eksisterende lovgivning og skaber ikke de generelle kvalitetsforbedringer, der er behov for," siger han.

Det falder især Henning Pedersen for brystet, at loven opererer med fire sideordnede formål:

• at fremme børns trivsel, udvikling og læring

• at give familien fleksibilitet og valgmuligheder

• at forebygge negativ social arv

• at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene

"Vi så gerne, at tænkningen bag loven var mere præcis. At det fremgår, at hovedformålet er det pædagogiske hensyn. Det er fint nok med familiehensyn og hensyn i forhold til arbejdsmarkedet, men det er ikke nogen god idé at kæde det sammen med mulighed for tilskud til privat pasning. Det hører ikke hjemme i loven. Dagtilbud er et offentligt anliggende, og fokus burde være på, at det skal være en ret at få plads i en institution af høj kvalitet," siger Henning Pedersen.



Flertal bag loven. Dagtilbudsloven fremsættes som del af et forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der har afsat 600 millioner kroner på finansloven til øget kvalitet i dagtilbuddene. Så ministeren er sikret et flertal bag sig, når loven førstebehandles i Folketinget den 14. marts. Og Carina Christensen har ikke ændret nævneværdigt på det lovudkast, som har været til høring i BUPL og andre interesseorganisationer på området.

Hun siger til Børn&Unge:

"I substansen er der ikke ændret noget. Jeg synes, der er en god balance i forslaget. Der er behov for større familiefleksibilitet, det er vigtigt for familiens og dermed barnets trivsel. Men det er kun en del af forslaget, som også lægger vægt på høj pædagogisk kvalitet og høj faglighed hos pædagogerne. Og sammen med socialministeren er jeg også meget optaget af at bryde den sociale arv."

Som væsentlige nyskabelser i loven nævner Carina Christensen, at kommunerne skal tilbyde alle treårige børn en sprogvurdering, og at kommunerne får mulighed for, at de kan give friplads til madordninger i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

Henning Pedersen håber alligevel, at regeringen stiler mod at opnå et bredt flertal bag loven.

"Når området får sin egen lov, signalerer det, at man betragter dagtilbuddene som en vigtig institution i samfundet lidt á la folkeskoleloven, hvor der er tradition for at søge bred opbakning, så jeg håber, at man vil lytte til de øvrige partier i Folketinget."



Absurd formål. Mette Frederiksen, som er Socialdemokraternes ordfører på området, håber ligeledes på et bredt forlig og er parat med en række ændringsforslag.

"Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger nu, dertil er det alt for svagt. Når vi laver en lov på området, skal den præcisere, hvad kvalitet betyder, og hvad børnene har krav på. Derfor vil vi have et normeringskrav på højst tre børn per voksen i vuggestuer og højst seks børn i børnehaver, og et krav om, at mindst 80 procent af de ansatte er uddannede pædagoger. Og så vil vi have ind i loven, at børnene har ret til et gratis måltid sund mad hver dag," siger Mette Frederiksen, der betegner det som absurd, at en af formålsparagrafferne handler om forældrefleksibilitet.

"Formålet bør alene være høj kvalitet. Og så vil vi have de private pasningsordninger ud af loven. Vi er imod private leverandører," siger hun og understeger, at det ikke gælder selvejende institutioner, men de såkaldte profitbørnehaver.