Computerspil udfordrer børn

Værelset er dunkelt. De to drenges ansigter lyses kun op af computerskærmens grønlige skær. De er koncentrerede, og deres fingre bevæger sig hurtigt og indøvet frem og tilbage på tastaturet, når de løber, skyder og dukker sig på skærmen. Scenen er taget fra en ny dokumentarfilm "50 timer", som handler om to 13-årige drenge, Erik og Kristoffer, der spiller computerspil op til 50 timer om ugen. Bag filmen står Medierådet for Børn og Unge.

"Er der noget, der er federe end at spille computerspil?" bliver Erik spurgt i filmen. Han tænker sig meget længe om.

"Næh, det tror jeg ikke," svarer han.

Det er ingen hemmelighed, at danske børn bruger rigtig meget tid foran en skærm i løbet af en dag. De spiller også rigtig meget computerspil. Men der er ingen grund til at frygte, at de unge computerspillere ender alene og isolerede foran deres computer, selv om deres forbrug er højt. Det viser både danske og norske undersøgelser.

Drenge spiller i gennemsnit over to timer computerspil om dagen, mens pigerne i gennemsnit spiller én time. Otte procent af børnene mellem ni og 16 år spiller over 20 timer om ugen på pc, Playstation eller online, viser tal fra "Medierådet for Børn og Unge."



Beroligende undersøgelser. Selv om tallene er høje, og forældre og pædagoger sikkert ofte river sig i håret, når solen skinner udenfor, og fodbolden er nypumpet, men børnene hellere vil sidde foran skærmen, så viser både en ny norsk og en ny dansk undersøgelse, at computerspil ikke fortrænger andre aktiviteter.

Den norske rapport, som er udarbejdet af "Norsk Institut for forskning om Oppvekst, Velferd og Aldring," viser, at børn, der spiller computerspil, bruger lige så meget krudt på udendørs og indendørs leg, læsning og sport, som deres jævnaldrende. Faktisk er de computerspillende børn mere aktive i sociale relationer end kammeraterne.

Konklusionerne, som baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1112 børn mellem syv og 12 år, er i tråd med de konklusioner, som fremgår af en rapport fra Medierådet for Børn og Unge.

Rapporten udkom i marts 2004. Den bygger på en undersøgelsen foretaget blandt børn og unge mellem 9 og 16 år. En af konklusionerne er, at computerspil "overvejende skal ses som et positivt element i børn og unges legekultur, eftersom denne interviewundersøgelse og andre undersøgelser viser, at computerspil er sjovt, underholdende, kompetencegivende og socialt foranledigende for børn og unge."

Formand for Medierådet, Karsten Gynther, siger om resultaterne:

"Børnene spiller jo som regel sammen med andre. Man kan jo bare gå ud i en fritidsklub og se, når de spiller. Der står jo en hel rand af børn omkring computeren. Hvis man iagttager dem lidt længere tid, ser man et meget spøjst fænomen, nemlig at selv om der måske kun er en, der sidder og spiller, så er det på en måde hele gruppen, der spiller. De hjælper hinanden, og i fællesskab konstruerer de løsningen på computerspillet."

I forhold til kompetencer er Karsten Gynther ikke i tvivl om, at børnene også lærer af deres tid foran skærmen:

"De bliver for eksempel bedre til problemløsning. Det er jo sådan set en udfordring, de får i spillene, hvor de måske skal sammensætte forskellige typer af tegn og halve løsninger og forskellige forsøg og strategier. Det er også problemløsning at samarbejde med andre for at nå et højere mål," siger Karsten Gynther.



Hårfin balance. Selv om undersøgelserne er positive overfor børns brug af computerspil, kan forbruget af spil selvfølgelig også blive for meget.

"Der er en lille bitte gruppe børn, som kan udvikle afhængighed, men det er ikke et spørgsmål om blot at spille mange timer. Du kan sagtens have børn, der spiller 20, 30 eller måske 40 timer om ugen, uden at de er afhængige. Vi kan selv tænke tilbage på gamle dage, hvor vi brugte mange timer på et eller andet, som vi var helt opslugte af. Det er en glidende overgang: Hvornår er det sund fascination, hvornår er det, det, jeg vil kalde overdrevet forbrug, og hvornår er det afhængighed?" spørger formanden nærmest sig selv.

Karsten Gynther mener dog, at der er tegn, som forældre, lærere og pædagoger kan være opmærksomme på:

"Hvis børnene kombinerer deres store tidsforbrug med, at de ikke længere passer det, som vi voksne vil forstå ved et almindeligt barneliv. Altså hvis computerspil er deres eneste aktivitet, hvis de kommer i konflikt med deres omverden, hvis de ikke kommer ind til maden, ikke passer deres lektier, pjækker fra skole, isolerer sig fra kammeraterne og kun er alene på værelset, så skal man til at holde øje."



Voksne ved for lidt om computerspil

Forældre og pædagoger ved ofte ikke, hvordan de skal forholde sig til børns brug af computerspil. Det viste en undersøgelse, Medierådet for Børn og Unge gennemførte sidste år.

Derfor har Medierådet nu udarbejdet et debatmateriale til brug i klubber og skoler. Materialet blev offentliggjort i sidste uge på en ny hjemmeside om børn, unge og computerspil. Det består blandt andet af gode råd til forældre, oplysninger om mærkningsordningen på computerspil samt et værdikort-spil, som indeholder en række udsagn og faktaoplysninger om computerspil.

Medierådet opfordrer skoler og fritidsklubber til at holde debataftener med forældrene. Her kan værdispillet fremme diskussionen og udveksle deltagernes erfaringer med børns brug af computerspil.

Værdispillet og øvrigt materiale kan frit hentes på den nye hjemmeside: http://spil.medieraadet.dk

Dokumentarfilmen "50 timer" kan ligeledes findes på siden.