BUPL-PMF; Den lille forskel

I november skal pædagogerne og medhjælperne tage stilling til, om de vil i samme fagforening. Men hvem er det egentlig, de skal dele fagforeningskontingent med, hvis de siger ja?



Pædagogen og medhjælperen. Den gifte kvinde i fyrrene og den unge fyr, der er på vej mod en anden uddannelse.

Sådan er den udbredte opfattelse af de to faggrupper, og det er heller ikke helt forkert. Langt de fleste pædagoger er kvinder, de er gifte, og de er mellem 40 og 50 år. Fra en Gallup-undersøgelse lavet for BUPL i 1998 ved vi også, at to ud af tre pædagoger stemmer på Socialistisk Folkeparti eller Socialdemokratiet (henholdsvis 38 og 28 procent), samt at de foretrækker at cykle på arbejde og læse den lokale avis.

Medhjælperne er der ikke lavet samme livsstilsanalyser af, men meget tyder på, at billedet ville vise sig at være noget mere tvetydigt, hvis der var. Medhjælperne er nemlig en meget mere uens gruppe end pædagogerne, når man ser på deres alder og uddannelsesmæssige spredning. Af undersøgelsen "Pædagogmedhjælpernes arbejde i

daginstitutioner for 0-6-årige" (Danmarks Pædagogiske Institut, 2000) fremgår det, at medhjælperne aldersmæssigt kan opdeles i flere grupper, hvoraf de yngste og de ældste er de mest markante. Fra de mandlige 18-årige, der netop er færdige med gymnasiet, til kvinder oppe i 60erne med en fortid som hjemmegående husmødre.



Mange mænd. »Der er en kolossal spredning i medhjælpergruppen. Vi inddeler den i fire grupper, hvor den mest markante er de unge, hvoraf rigtig mange er mænd (mere end halvdelen, red.). Man kan sige, at den typiske medhjælper enten er ung eller ikke ung,« fortæller seniorforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Søren Langager, der har været med til at lave undersøgelsen.

»Det mest overraskende, vi fandt frem til, var nok, at der ikke ser ud til at være den store forskel på pædagogerne og medhjælperne i det daglige. De varetager stort set de samme opgaver bortset fra forældresamtalerne. Dem oplever medhjælperne som vanskelige, ligesom de også bliver usikre, når de skal håndtere børn med særlige behov.«

John Andersen, der er konsulent og blandt andet arrangerer kvalitetsudviklings-projekter for daginstitutioner, har observeret noget lignende i sit arbejde:

»Selvfølgelig er det en generalisering, men overordnet set synes jeg, at de uddannede er mere sikre, når det handler om de vanskelige samtaler. De er mere nuancerede og har lettere ved at sætte ord på, når de beskriver deres arbejde. Det hænger selvfølgelig sammen med, at de har uddannelsen.«

»Omvendt oplever jeg de unge medhjælpere som meget åbne og nysgerrige. De er ikke bange for at sætte sig selv på spil eller bruge sig selv, når vi holder kurser.«



Samme livssyn. I virkeligheden er der ikke den store forskel, mener Susanne Sluth, der var medhjælper i mange år, før hun blev pædagog.

»Som mennesker tror jeg ikke, vi er så forskellige. En medhjælper kan være en fagligt meget dygtig og ansvarsfuld medarbejder. Men selvom vi også har meget samme livssyn og indstilling til de fleste ting, er der da forskel. Med uddannelsen har jeg fået en viden, jeg ikke havde før, og det har givet mig flere handlemuligheder. Nu ved jeg i højere grad, hvad jeg skal gribe fat i.«

Susanne Sluth mener, at pædagogerne generelt kan tage et større ansvar ved for eksempel forældresamtaler. I institutionen Myretuen på Frederiksberg, hvor hun arbejder, har man også den praksis, at det skal være uddannede, der tager sig af de følsomme samtaler.

Majbritt Bang Sjelle, der er medhjælper (og PGU-uddannet) på samme institution, mener ikke, der er nogen forskel.

»Ikke ud over det ansvar, de uddannede får. Det er da klart, at de har mere teori at hænge det op på, men jeg mener faktisk, at der er mange medhjælpere, der godt kunne tage det ansvar.«

Myretuens leder, Grethe Aabolt, holder imidlertid på, at det er de uddannede, der skal have ansvaret.

»Der er jo en uddannelse til forskel. Selvfølgelig er der altid mennesket og de menneskelige kvalifikationer, og det sker da, at en medhjælper er dygtigere end en pædagog - der er nogle medhjælpere, der har det i sig, og nogle pædagoger, der aldrig lærer det. Men jeg synes alligevel, at uddannelsen gør en stor forskel, og efter min mening burde alle være uddannet. Når jeg observerer noget, er det altid en pædagog, jeg kontakter. De har ansvaret,« mener lederen.