BUPL mener: Vi vil så gerne há, du bliver lidt længere

Mange af BUPL's medlemmer vælger at gå på efterløn, når de har holdt deres 60 års fødselsdag. De forlader det pædagogiske arbejdsmarked for aldrig at vende tilbage.

Jeg har lige været på besøg i en institution, hvor jeg snakkede med en af pædagogerne, som var på vej mod de 60 år. Hun fortalte, at hun snart gik på efterløn, faktisk lige når hun blev 60. At hun glædede sig meget, blev der ikke lagt skjul på. Hun syntes efterhånden, at arbejdet som fuldtidspædagog var for hårdt.

Som hun sagde: "Når man når den alder, jeg har, kan man ikke blive ved med at løbe så stærkt. Arbejdsforholdene er de sidste år blevet forringet, og der sker hele tiden ændringer."

Jeg spurgte ind til, om hun havde overvejet at kombinere arbejde og efterløn, en slags seniorordning? Svaret var, at det var da alt for besværligt! Man må jo ikke arbejde så meget, og det kan ikke betale sig.

Men mit svar til hende og andre i samme situation er, at der er rigtig mange og gode muligheder. Rent faktisk kan efterlønsordningen bruges som en seniorordning. Efterlønsordningen er samtidig en meget fleksibel ordning.

Så hvis du ikke har lyst til at trække dig helt fra arbejdsmarkedet, er her en god mulighed for at få en seniorordning, hvor du kan beholde dit 'gamle' job, bare på nedsat tid, eller du kan være vikar og dermed mere løst tilknyttet.

Der er mange muligheder i efterlønsordningen - der er bare ikke mange, som udnytter dem.

I BUPL er det kun 10 procent af vores medlemmer på efterløn, som gør brug af de muligheder, der ligger i ordningen, og som dermed har en indtægt ved siden af efterlønnen.

Glem alt om 200 timers regler. Glem alt om, at når du først er gået på efterløn, kan du ikke arbejde uden at miste den. Glem alt om, at det ikke kan betale sig. Når jeg siger, at vi gerne vil have, du bliver lidt længere, handler det om, at hvis du kan og vil, så er der rige muligheder.

Vi har på vores område en meget lav arbejdsløshed. Det betyder flere steder, at pædagogstillinger ikke kan besættes med uddannede pædagoger. Vi oplever samtidig, at der sker et fald i søgningen til vores uddannelse, og vi ved, at mange er ved at nå den alder, hvor vurderinger, om man skal gå på efterløn, opstår.

Derfor opfordrer jeg alle i slutningen af 50'erne til at overveje, om de ikke vil blive lidt længere. Om ikke en fortsat tilknytning til børn og kollegaer betyder så meget, at man gerne vil fortsætte - ikke på fuld tid, men med et timetal der passer.

Hvis du er i tvivl eller har brug for flere oplysninger, så kontakt a-kassen.