BUPL mener: Stramninger truer dagpengesystemet

I sin åbningstale i Folketinget sagde statsministeren, at regeringen vil kæmpe for at Danmark fortsat skal være et samfund med høj beskæftigelse. For at sikre dette, blev der i 2007 nedsat en arbejdsmarkedskommission, som for nylig kom med en foreløbig rapport.

Den indeholder 26 forslag til at skaffe 14 milliarder kroner mere til velfærd. Det skal ske ved at få flere i arbejde.

Jeg havde håbet på, at kommissionen ville fokusere på en tidlig indsats for at få ledige i arbejde gennem uddannelse og kvalificering. Desværre er der i stedet for tale om en negativ tilgang i form af strammere regler og forsøg på at tvinge ledige i arbejde ved at ramme dem på økonomien.

Et af de store problemer i kommissionens anbefalinger er, at mange stramninger rammer de unge. Fremover skal unge helt op til 30 år have nedsat dagpengesatsen. I den alder er mange ved at etablere sig og stifte familie, og for dem vil det have store konsekvenser, hvis de får halveret dagpengene.

Samtidig lægges der op til, at nyuddannede skal nøjes med halv dagpengesats efter et halvt års ledighed, ligesom studerende skal have været medlem af en a-kasse i et år, før de er berettiget til dagpenge. Men med udsigt til en lav dagpengesats, er der næppe mange studerende, der vil afsætte den ekstraudgift.

Resultatet er, at flere vælger dagpengesystemet fra. Det vil for alvor få konsekvenser, hvis vi får lavkonjunktur og højere arbejdsløshed. De ledige vil komme på kontanthjælp i stedet for - til en lavere sats og langt væk fra den fagprofessionelle sparring, de får i a-kasserne.

I det hele taget er det danske dagpengesystem truet. Kommissionen har hentet inspiration til de strammere regler i udlandet, men det er helt umuligt at sammenligne dagpengeregler over landegrænserne, da der gælder helt andre arbejdsmarkedspolitiske regler og overenskomster i andre lande.

I mange lande er dagpengesatsen for eksempel meget højere til at begynde med, og det er langt sværere at opsige medarbejdere. I Danmark har vi en stor grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det er vi berømte for, og det system skal fastholdes.

Også efterlønnen er kommet i spil igen. Allerede fra næste år skal efterlønsalderen forhøjes, anbefaler kommissionen. Selv om statsministeren her og nu afviser at ændre på efterlønnen, er der ingen tvivl om, at ordningen er under pres.

Faktum er imidlertid, at vi allerede har en fleksibel efterlønsordning, der giver mulighed for at arbejde samtidig. Den kunne udnyttes langt bedre, end den bliver i dag, og BUPL har længe efterlyst en større indsats for at gøre ledere og kommende efterlønnere opmærksomme på mulighederne.

Fleksible regler sikrer et fleksibelt arbejdsmarked. Stramme og bureaukratiske regler giver et stramt og bureaukratisk arbejdsmarked. Valget burde være lige til - også for statsministeren.