BUPL MENER: Skolen er kun en del af barndommen

Det er dog på den anden side uklart, hvilken rolle pædagogerne konkret kommer til at spille.

BUPL har i mange år kæmpet hårdt for at få anerkendt pædagogernes bidrag til børns trivsel og læring i skolen. Derfor er vi glade for store dele af regeringens udspil til folkeskolereformen ’Gør en god skole bedre’.

Udspillet udtrykker på den ene side en stor anerkendelse af pædagogernes arbejde med børns og unges trivsel, læring og udvikling. Det er dog på den anden side uklart, hvilken pædagogik der er mulighed for, og hvilken rolle pædagogerne konkret kommer til at spille, hvis reformen bliver gennemført i sin nuværende form.

Pædagoger har siden 1998 som led i forsøg med skolestart og heldagsskoler deltaget i undervisningen i folkeskolen, udover deres deltagelse i børnehaveklassen. De positive resultater fra forsøgene betyder, at regeringen nu foreslår, at pædagoger kan indgå i undervisningen. Dermed cementeres den positive udvikling, vi har set i mange af landets kommuner.

Regeringen ønsker pædagogernes kompetencer inddraget i reformen af folkeskolen, ved at en del af den pædagogiske opgave, som pædagoger løser i SFO, fritidshjem og klubber, fremover kommer til at indgå i en sammenhængende skoledag. Det beskrives som en forudsætning for, at børnene både bliver dygtigere, trives og forberedes på fortsat uddannelse.

Det er vi naturligvis positive overfor.

Udspillet giver dog også anledning til bekymringer. Regeringen foreslår en længere skoledag, hvilket kan være problematisk på to måder. Der er for det første intet forskningsmæssigt belæg for at sige, at flere timer i skolen automatisk giver dygtigere elever. Hvis eleverne skal være dygtigere, kræver det en anderledes skoledag, og her er udspillet uklart

For det andet betyder flere timer i skolen også, at der bliver mindre tid til pædagogikken i fritidsinstitutionerne, og ændres skoledagen ikke, vil det reelt betyde, at børns udfoldelsesmuligheder indskrænkes.

Al den dagligdags læring, som er forudsætningen for en god barndom, risikerer at få dårligere betingelser. Det gælder alt fra at binde snørebånd, over det at klatre i træer til det helt store spørgsmål: Hvordan finder jeg min allerbedste ven? Alt det skal være på plads, før børn overhovedet har overskud til at lære de faglige færdigheder, som er skolens udgangspunkt.

Derfor må udspillets gode intentioner udvikles mere. Hvis det ikke sker, ender det med, at der bare flyttes to SFO-timer op midt i skole-tiden, så der kan laves lidt 'sjovt'. Det vil ikke forbedre undervisningen, men til gengæld begrænse de erfarings- og læringsarenaer, børn har, hvilket er det stik modsatte af, hvad vi har brug for.

Derfor bør regeringen nu invitere til debat om, hvordan vi konkret kan udvikle de gode intentioner, der ligger i udspillet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.