BUPL MENER: Sammen er vi stærke

Debatten om 3F-konflikten i Vejle er en god anledning til at hive et af fagbevægelsens stærkeste gamle slogans frem: Sammen er vi stærke.

Fagbevægelsen bliver ofte beskyldt for at være ude af trit med tiden, at være et levn fra fortiden, at være uden indflydelse. 3F-blokaden mod Restaurant Vejlegården rører ved det grundlæggende spørgsmål: Hvad er fagforeningens rolle i 2012?

En ellers upåagtet blokade – helt i overensstemmelse med konfliktreglerne på det danske arbejdsmarked – har i løbet af sommeren udviklet sig til en hidsig debat om ’fagforeningstvang’ og ’mafiametoder’. Borgerligt liberale politikere kræver begrænsninger i konfliktretten, ligestilling af de gule foreninger og modernisering af den danske model. Den offentlige opinion har sympati for den lille mands kamp mod ’fagforeningstyranniet’.

Det er lykkedes højrefløjen, ved hjælp af en velvillig presse, at få gjort fagbevægelsen til skurken. Sammenholdt med tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) undsigelse af trepartsaftaler i fremtiden ligner det et frontalangreb på fagbevægelsen og fagforeningernes rolle.

Men sagen handler ikke om foreningsfrihed eller fagforeningsmedlemskab. Den handler om løn- og ansættelsesforhold. Når restauranter som Vejlegården ønsker at udskifte en 3F-overenskomst med en Krifa-overenskomst, er det selvfølgelig, fordi det er billigere for arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren frit og uden modstand kunne vælge og vrage mellem forskellige overenskomster, vil det lægge pres på de ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det ville betyde forringede vilkår og lavere løn.

Det er ikke kun et problem for medarbejderne på Vejlegården, men det vil lægge pres på medarbejdere i hele branchen og dermed på hele overenskomstsystemet. Det angår os alle, for tingene hænger sammen. Derfor er 3F’s konflikt også en sag for pædagogerne.

Fagforeningens rolle i 2012 er grundlæggende den samme som i 1899. Ved at slutte sig sammen i organisationer står man stærkere over for modparten. Det bliver aldrig umoderne at stå sammen for at opnå et mål.

Men det kræver, at fagforeningernes ledelser er sig den rolle bevidst og indretter sig derefter. Holder fokus på at varetage medlemmernes interesser. Holder sig fri af partipolitiske interesser. Sikrer en ubureaukratisk og medlemsstyret organisation. Fastholder den fagpolitiske opgave og ikke forsøger at konkurrere med de gule foreninger på prisen, hvilket heller ikke er muligt, fordi opgaven er en anden. Det kræver også en organisation, som også er parat til at tage de kollektive kampskridt i anvendelse, hvis det er nødvendigt for at forsvare medlemmernes interesser.

En stærk organisering er en af grundpillerne i den danske arbejdsmarkedsmodel, som betyder, at arbejdsmarkedets parter ved frivillige aftaler fastlægger løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

En svækkelse af organisationerne, enten ved at der bliver færre medlemmer eller ved en opsplitning på konkurrerende organisationer, rokker grundlæggende ved modellens holdbarhed. Konsekvensen er, som det ses i andre lande, ringere løn og dårligere ansættelsesvilkår.

Sammen er vi stærke. Det er perspektivet i den aktuelle konflikt i Vejle.