BUPL mener: Pædagogikken under pres

Ingen siger, at de vil af med pædagoger i ­skolen og fritidsordninger. Men det kan blive konsekvensen af forskellige bevægelser på folkeskoleområdet netop nu. Den ene udfordring er regeringens ønske om, at folkeskole­eleverne kommer i top fem med hensyn til faglige præstationer. Den ambition kan føre til, at man overser betydning af de sociale og udviklingsorienterede kompetencer, som pædagogerne kan bidrage til, fordi man er så fokuseret på at lære eleverne det, der kan måles i en national test. Den anden udfordring er den lovændring af folkeskoleloven, som tillader længere skoledage og dermed begrænser muligheden for at opretholde noget, der bare kommer i nærheden af et fuldtidsjob i SFO'en eller fritidshjemmet. Især når lovændringen ikke samtidig skriver den pædagogiske opgave ind i folkeskolens manuskript.

Godt nok har det folkeskolerejsehold, som regeringen netop har sendt på rejse rundt i landet, en ambition om, at danske elever kan komme i den faglige top fem, uden at glemme elevernes alsidige udvikling som samarbejdsevne, selvstændig stillingtagen, kreativitet, nysgerrighed og innovation. Men pædagogerne er ikke repræsenteret på rejse­holdet. Og perspektivet med de længere skole­dage peger i en helt anden retning.

Derfor arbejder vi lige nu i BUPL på andre måder at gøre det synligt for rejseholdet, hvilke perspektiver der ligger i et frugtbart samarbejde mellem pædagoger og lærere og i, at børnene møder pædagoger i fritidsordningen. Vi må nemlig også gribe i egen barm og spørge os selv, om vi har været gode nok til at beskrive og formidle, hvor afgørende vigtig pædagogikken er for børns og unges trivsel og læring. Andre lande misunder os et system, hvor veluddannede pædagoger ­arbejder med omsorg, socialisering, dannelse og læring for at fremme børns trivsel og udvikling. Men herhjemme har vi ­måske ikke fået fortalt den gode historie om det unikke danske pædagogiske koncept tilstrækkeligt ofte og tilstrækkeligt højt.

Vi kan bidrage med masser af gode eksempler, hvor samarbejdet mellem lærere og de 12.000 skolepædagoger gør en stor forskel i børnenes liv og for deres læring og udvikling. Vi skal fortælle den gode historie om de 4000 af skolepædagogerne, som dagligt bidrager helt konkret til undervisningen i indskolingen - både i de traditionelle fag, men ikke mindst med tværgående emner eller værkstedsaktiviteter - i tæt dialog og samarbejde med lærerne. Denne fleksibilitet og de 2,6 millioner timer, pædagogerne årligt bidrager med i folkeskolen, frigør ressourcer, som kan anvendes til en styrket indsats i forhold til elever med behov for særlig støtte i for eksempel læsning. Vi skal fortælle, at der finder væsentlig udvikling og læring sted i fritidsaktiviteterne i SFO, i børnenes leg, når der spilles bold og computer og når der 'lystlæses' i en hyggekrog i fritidsinstitutionen. De fortællinger skal vi sørge for når frem til rejseholdets og dermed også politikernes ører.

Ellers kan de komme til at træffe beslutninger, der kaster den meget værdifulde fritids- og skolepædagogiske indsats over bord - selvom det sikkert ikke var intentionen.