BUPL mener: Pædagoger sikrer en stærk skole

I sidste uge aflyste regeringen partnerskabet med folkeskolens interessenter: lærere, pædagoger og kommuner. Aflysningen skete pludseligt og afslørede en regering, som er mere interesseret i at føre ideologisk felttog end i at skabe varige og holdbare løsninger for folkeskolen.

Dette er rigtigt ærgerligt, for ambitionen om at skabe verdens bedste folkeskole fejler jo ikke noget. Men arbejdet består af mere end højtravende målsætninger, om at det nuværende 9. klasses niveau, skal være det nye 8. klasses niveau.



At nå et sådant mål kræver hårdt arbejde. Derfor har BUPL også budt ind med, hvad pædagoger bidrager med for at skabe en stærk skole.

De sidste 12 års skoleforsøg har vist os, at der er en masse gode lokale idéer til, hvordan lærere og pædagoger sammen kan skabe en bedre folkeskole. I dag kan vi se, at eleverne blomstrer, og skolerne bliver mere rummelige, når kommunerne får frihed til at skabe en alsidig skoledag. En alsidig skoledag med det fokus på trivsel og læring, som lærere og pædagoger skaber sammen.



Denne positive udvikling skal ikke slås tilbage til en tid, hvor læring var en enkeltfaglig disciplin, uafhængig af fællesskabet og den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer. Derfor er det nødvendigt, at regeringen går til forligskredsen og sammen med dem tager konsekvensen af de sidste 12 års forsøg.

Det kan gøres ved at give kommunerne større frihed til at anvende begge professioner hele skoledagen, hvilket regeringens rejsehold selv har anbefalet. Lærere og pædagoger kan løfte opgaven sammen, men som det er nu, spænder lovgivningen ben for det gode udvidede samarbejde.

Rejseholdet har også peget på, at alt for mange elever i dag sendes i specialskoler eller specialklasser. Men den folkeskole, som parterne kan skabe sammen, skal rumme flere elever med særlige behov.

Det vil gavne de elever, der i dag risikerer eksklusion, og det vil være godt for samfundsøkonomien. Forskning viser, at det faktisk også vil gavne de stærke elevers trivsel og læring.



På nogle skoler har de allerede pædagoger og lærere, som arbejder intensivt med elevernes adfærd, kontakt og trivsel, det såkaldte AKT-arbejde. De har et professionelt blik for, hvordan man kan sikre trivsel og læring for de elever, der har det svært.

I BUPL foreslår vi, at der kommer mindst en AKT-pædagog på hver skole. Deres arbejde kan organiseres i et ressourcecenter på skolerne. Det vil være et vigtigt skridt, hvis skolerne skal kunne rumme alle elever.

Samtidig vil det være oplagt, at der indledes et samarbejde med klubberne. Det kan eksempelvis gøres ved, at nogle klubpædagoger får delte ansættelser mellem ressourcecentre og klub.

Det skal sikre, at ressourcecentrene i samarbejde med klubberne har det fornødne overblik og kan støtte de unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Samtidig kan det være med til at udvikle undervisnings- og motiveringsforløb i klubregi som en ekstra støtte til udsatte unge. Det er den slags løsningsforslag fra alle interessenter, der skal til for at løfte folkeskolen. Regeringen må få liv i partnerskabstanken igen, hvis de flotte ord skal være mere end et valgoplæg.