BUPL mener: Noget at kæmpe for

Overenskomstforhandlingerne på det private område er netop gået i gang. Arbejdsgiverne maner til tilbageholdenhed og kræver, at lønmodtagerne tænker på den danske konkurrenceevne.

Blandt de 600.000 lønmodtagere, der på det private arbejdsmarked skal have fornyet deres overenskomster her i foråret, befinder sig en lille gruppe BUPL-medlemmer. Det er de pædagoger, der er omfattet af vikaroverenskomsten og af overenskomsten med Servicebranchens Arbejdsgiverforening.

Vores målsætning for fornyelserne er, at overenskomsterne skal udvikle sig i takt med den kommunale overenskomst - både i forhold til lønudvikling og til forbedringer af øvrige vilkår. Udfordringen er således til at få øje på, men vi og andre lønmodtagere må ikke lade os kue af frygten for krisen.

Der er i det hele taget et enormt behov for, at BUPL og pædagogerne i 2010 fortsætter kampen for gode løn- og arbejdsvilkår samt gode vilkår for pædagogprofessionens udvikling. Dette sker til dels gennem overenskomstforhandlingerne, men vi er også nødt til at forholde os til, hvilken politik der skal føres i Danmark.

Vi har brug for en alternativ politik, der sikrer velfærd for alle med fokus på bekæmpelse af ulighed, en stærk offentlig sektor uden markedsgørelse, gode uddannelser og ikke mindst bekæmpelse af arbejdsløsheden via nødvendige klimaforbedringer og flere ansatte i social-, sundheds- og uddannelsessektorerne.

Lige nu ser det unægtelig skidt ud med at tænke alternativt på Christiansborg. I Politiken advarer opinionsredaktør Per Michael Jespersen om, 'at demokratiet befinder sig ved afgrundens rand, da afstanden mellem partierne aldrig har været mindre. Alle kopierer hinanden. Og ingen har ambitioner om at flytte den offentlige mening, der ses som en konstant, man skal indrette sig efter, hvis man vil have flere stemmer'.

I dagbladet Arbejderen spørger sangeren Arne Würgler, 'om ikke vi alle inderst inde ønsker os langt flere farver på paletten, en dybere mening med livet, noget at kæmpe for, noget der rækker ud over dagen og vejen. Vi er blevet pragmatiske, proaktive og vi har de politikere, vi fortjener. Ser man på partiernes programmer, så er de stort set visionsløse og kedelige'.

Derfor ligger der en stor opgave for hele fagbevægelsen i at samle et folkeflertal for en alternativ og visionær politik. Det bliver en hård kamp at få politikerne til at skifte fokus fra lømmelpakker til aktiv beskæftigelses- og klimapolitik. Men det er en kamp, vi bliver nødt til at kæmpe - og som i den grad er værd at kæmpe for.