BUPL mener: Mest indflydelse for pengene

Der har for nylig været generalforsamlinger i de lokale BUPL-fagforeninger. Som sædvanlig har der de fleste steder været livlig diskussion om mange af dagsordenspunkterne.

To punkter har dog aldrig fået megen opmærksomhed: Aflæggelsen af årsregnskabet og forelæggelsen af det kommende års budget.

Det er egentlig ganske forståeligt, for de seneste mange år er BUPL blevet ved med at vokse, og kontingentkronerne er tilsvarende fortsat med at strømme ind. Der har ikke været behov for de skarpe prioriteringsdiskussioner, som kunne have bevæget sindene. Diskussionerne har først og fremmest handlet om det, der lå ud over den daglige drift.



Den tid er slut!

Aktuelt, fordi forårets strejke har gravet et solidt hul i vores strejkekasse, som skal fyldes op igen. Men også på den længere bane, hvor vi de senere år har oplevet, at den nærmest eksplosionsagtige udbygning af vores arbejdsområde - og tilsvarende stigning i medlemstallet - som er foregået gennem de seneste 30 år, langsomt har mistet kraft.

Udbygningstakten falder, både fordi der er etableret pladser nok til næsten alle børn, og fordi regeringen har sat grænser for kommunernes anlægsaktiviteter. De store årgange fra krigens tid går på pension, mens det er de små ungdomsårgange fra 80'erne, vi skal rekruttere nye pædagoger fra. Og den lange periode med økonomisk vækst og høj jobsikkerhed har medført, at ikke mindst nyuddannede har brugt længere tid på at overveje medlemskabet af BUPL.

Det er en bevægelse vi har kunnet følge gennem længere tid. BUPL er da heller ikke blevet taget på sengen, men har allerede gennem nogle år taget højde for situationen på mange måder.



Udviklingen af BUPL som professionsfagforening kan i den sammenhæng ses som en konsekvens af, at indmeldelse i fagforening, i højere grad end tidligere, er et aktivt tilvalg og ikke blot en naturgiven ting. Et tilvalg, som den enkelte pædagog forventer at kunne drage nytte af, ikke blot i tilfælde af problemer, men også i udøvelsen af sit daglige, professionelle arbejde.

Pædagogerne kan med rette forvente, at BUPL fortsat skal være gode til det, der altid har været vores kerneområde som fagforening. Men BUPL skal kunne være noget mere: En medspiller og en kilde til viden og inspiration for den professionelle pædagog. Og først og fremmest, et fællesskab om professionens vilkår, udvikling og autonomi. Og det må selvfølgelig ikke blive dyrere at være medlem!



Så fremtidens budgetdiskussioner i BUPL kommer til at handle om mere end det hjørne af økonomien, som bruges til aktiviteter, der ligger ud over den daglige drift. De kommer til at handle om, hvordan vi samlet prioriterer og tilrettelægger vores ressourceforbrug for at skabe mest mulig indflydelse for - og på professionen, for at udbygge medlemsservicen og for at udvikle vores gennemslagskraft i kampen for pædagogernes løn- og ansættelsesvilkår.