BUPL MENER: Glem Picasso

Kreativitet kan læres, og daginstitutionerne spiller en central rolle. Det viser professor Lene Tanggaards spritnye forskningsopsamling om daginstitutionernes betydning for udvikling af børns kreativitet. Men det sker ikke af sig selv. Forudsætningen er investeringer i pædagogisk viden og gode betingelser.

Denne nye viden om, at kreativitet kan læres, er en gave til både pæda­goger og politikere. Vi pædagoger kan føje endnu et vigtigt kapitel til fortællingen om værdien af pædagogisk arbejde. Og politikerne, som indtil videre ikke har haft et eneste omsætteligt bud på, hvordan vi skaber mere innovation, har endelig noget konkret at gribe fat i.

For kreativitet er innovationens kerne. Bag enhver innovation, et nyt genialt produkt eller et banebrydende design, står et kreativt menneske. Et menneske, der kan og tør bruge sin viden på nye og ukonventionelle måder. Og det er kreative mennesker, vi har brug for i fremtiden, både fordi et kreativt liv er sjovere og bedre, og fordi det er nødvendigt, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence.

Men med gaven følger der en politisk udfordring. Politikerne skal – hvis de reelt ønsker at øge innovationen gennem arbejdet med børns kreativitet – turde tænke langsigtet. De skal turde satse på noget, som trods den åbenlyse værdi for børnene, mens de er børn, måske først giver et mere hardcore samfundsøkonomisk afkast om 15-20 år. De skal være parate til at investere flere ressourcer i det pædagogiske arbejde.

Pædagoger kan meget, men selv de bedste kan ikke gøre vand til vin.

Med gaven følger der også en pædagogisk udfordring. Vi pædagoger skal tage forskningen til os. Vi skal kigge indad og, om nødvendigt, selv ændre perspektiv og praksis i arbejdet med børnenes kreativitet. Vi skal som pædagoger væk fra den opfattelse, at nogle børn er mere kreative end andre. Det er en sovepude. For det handler ikke om at vente på en ny Picasso, det handler om at få alle børns kreativitet til at blomstre. Det kræver tryghed, tid til fordybelse og et inspirerende og udviklende miljø, hvor pædagogen undrer sig sammen med børnene, og stimulerer dem til at prøve nye ting.

Børn er nærmest pr. definition virkelystne, nysgerrige og ivrige efter at lære nyt. Den virketrang skal pædagogen gribe og hjælpe med at fastholde og udvikle, så der åbnes nye verdener for børnene. Det sker blandt andet ved selv at være kreativ og turde gå nye veje. Det viser forskningen.

Fremtiden tilhører de børn, der kan tænke selvstændigt og kreativt – og som evner fordybelse, omstilling og samarbejde. Det er det klare budskab fra erhvervslivet. Den pædagogiske opgave er lige så klar: Vi skal have alle børn med. Alle børn skal have nøglen til det gode liv, så de kan forløse deres potentialer. Det er det vigtigste for os. Mere innovation og bedre samfundsøkonomi er ren bonus.