Budgetter på skrump

Det bliver vildt. Det hårdeste vi har set i mindst 10 år. Vi vil komme til at ønske os tilbage til Marianne Jelved og hendes håndtaske.«

Så kort og kontant har amtsborgmester Bent Hansen (S) sammenfattet situationen, efter at Thor Pedersen fra Venstre har taget over som finansminister. Øverst på hans og regeringens dagsorden står, at skatten ikke må stige. Skattestoppet vil blive håndhævet, koste hvad det vil. Og det kommer til at koste. I staten, i amterne og i kommunerne. I øvrigt tyder intet som helst på, at dagpasningsområdet kommer til at gå fri. Tværtimod.

De første konsekvenser melder sig lige nu rundt om i kommunerne. To ud af tre af dem er, ifølge samstemmende undersøgelser fra Kommunernes Landsforening og BUPL, i gang med at finde besparelser allerede på indeværende års budget.

Pædagogfyringer er bebudet i enkelte kommuner, andre har dekreteret ansættelsesstop, mens atter andre lukker institutioner, reducerer på vikarbudgettet, sparer på varekøb og tjensteydelser eller indfører flere lukkedage. Endelig er der mange kommuner, som indtil videre bare har defineret sparemålet, men ikke besluttet sig for hvor eller hvordan besparelserne skal findes.

Manøvren gennemføres i bevidstheden om, at det, man ikke får gjort i år, skal klares over næste års budget, tillagt en af Thors hammer udmålt strafrente. Rammerne om næste års budget bliver ekstremt snævre. Regeringen har bebudet, at de offentlige udgifter kun må stige med 0,7 procent.



Gammel skade. Da kommunalpolitikerne september sidste år lagde sidste hånd på budgettet for 2002, vidste de, at der to måneder fremme ventede et valg. Den slags udsigter plejer at fremme lydhørheden over for borgernes ønsker til den kommunale service, og det skete da også ved denne lejlighed.

Aftalen med den daværende SR-regering var, at udgifterne i 2002 måtte stige med 1,3 procent. Det gjorde de også - bare ikke med 1,3, men med 2,3 procent. Mervæksten på 1 procent svarer til cirka 1 milliard kroner.

Reaktionen fra den nytiltrådte regering lod ikke vente længe på sig. I februar fik kommunerne besked på, at de på det løbende budget skulle finde for 450 millioner kroner besparelser.

Samtidig blev det dem betydet, at de godt kunne glemme alt om at finansiere deres "overforbrug" gennem en skattestigning.

Derfor er det, at man i disse uger i de kommunale forvaltninger gennemgår budgetterne konto for konto på udgik efter hvert eneste gram overflødigt fedt.



Dagpasning i centrum. Af flere grunde vil jagten på besparelser rette sig mod dagpasningen. For det første er der et fald i gang i antallet af 0-6-årige. Det er potentielt ensbetydende med lavere udgifter, hvis man da ikke benytter lejligheden til at rette op på det kvalitetsefterslæb, som er opstået i forbindelse med pasningsgarantiens indførelse. Det sker næppe. Både regeringen og KL har instrueret kommunerne om ikke at gentage fadæsen fra 80'erne, da elevtallet i folkeskolen faldt, uden at det satte sig igennem som lavere totaludgifter.

Efterspørgslen vil for det andet blive påvirket af den forlængede barselsorloven og af, at kommunerne nu har fået mulighed for at give tilskud til forældre, som passer egne børn.

BUPL's undersøgelse påviser, at kommunerne ikke lader sig nøje med de besparelser, som følger af, at der er færre børn i systemet.



Kvalitetsfald. I Korsør Kommune har man gang i noget, som i følge Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Vestsjællands Amt, ikke bare er en konsekvensrettelse af budgettet.

»Hvis den varslede besparelse på fem procent gennemføres, skal der nedlægges ni fuldtidsstillinger. Jeg gad godt se politikerne dokumentere, at det ikke får konsekvenser for kvaliteten. Jamen, det lader sig simpelthen ikke gøre,« siger BUPL-formanden.

Allerede sidste år havde den økonomisk hårdt trængte kommune kig på daginstitutionsområdet, men måtte stikke piben ind igen efter voldsomme protester fra personale og forældre.



Sådan skærer de

To ud af tre kommuner har genåbnet deres 2002-budgetter i jagten på besparelser. Her nogle eksempler på, hvordan det berører dagpasningen.

Gentofte Kommune: Minus på 40 millioner kroner, hvoraf de 25 millioner findes på børne-, skole- og ældreområdet.

Hundested Kommune: Planlagt udvidelse af børnehave udskydes, mens udvidelse af åbningstiden i SFO'erne droppes.

Korsør Kommune: Daginstitutionerne skal spare fem procent af normeringen, svarende til lidt mere end ni fuldtidsstillinger.

Fladså Kommune: Ansættelsesstop og påtænkt lukning af alle fritids- og ungdomsklubber.

Nykøbing Falster: Otte procents besparelser på de børnerelaterede konti i daginstitutioner, SFO og klubber.

Odense Kommune: Alle nyansættelse skal godkendes af kommunaldirektøren. 30 millioner kroner i besparelser. På grund af manglende prisfremskrivning er der i forvejen hentet 5 millioner.

Haderslev Kommune: Fyringer, da en besparelse på 10 millioner kroner ikke kan klares ved naturlig afgang.

Herning Kommune: Minus tre procent på varekøb og tjenesteydelser

Aalborg Kommune: SFO, som i Aalborg kaldes DUS, skal spare 5,5 millioner kroner indeværende år.