Brug de kreative pædagoger

Kreativitet er værdi plus nyhed. Derfor er det kreativt, når det gode gamle danske smørrebrød nu kan sælges i New York som trendy mad, og at nordisk madtradition er blevet et koncept, som resten af verden falder på halen over. Kreativitet vil blive en ressource, som bliver mere og mere efterspurgt. Derfor skal der satses på at udvikle børns kreativitet, fra de er små.

Det mener Lene Tanggaard, professor, cand.psych., ph.d., fra Aalborg Universitet. Hun har for BUPL lavet en gennemgang af forskning, der siger noget om, hvordan man sørger for, at børn udvikler kreativitet. En af de ting, hun har fundet i forskningen, og som hun fremhæver i rapporten ’Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet’, er, at kreativitet kan læres.

»Tidligere var det jo ikke noget, man snakkede om, for børn var bare kreative. Men i dag ved vi, at kreativitet er en human resource, vi kan maksimere ligesom viden og læring. I fremtiden kan vi ikke bare leve af at uddanne ingeniører, for hvis vores varer skal koste så meget, som de gør, skal de kunne mere. Det skal menneskets kreative kraft generere,« siger hun.

Det er rigtigt af BUPL at sætte kreativitet på dagsordenen, for pædagoger er vokset op med at være kreative, og de har meget at bidrage med, mener Lene Tanggaard. Og da de fleste børn i Danmark går i daginstitution, konkluderer hun ud fra forskningen, at karakteren af de aktiviteter, der udfolder sig i institutionerne, spiller en vigtig rolle for børnenes udvikling af kreativitet.

»Pædagoger har allerede et ejerskab til sproget og diskursen omkring kreativitet. De har en fordel frem for andre virksomheder,« siger hun.



En ny kreativitetsforståelse. I nyere forskning betragtes kreativitet løsrevet fra kunst og kultur. Kreativitet findes inden for alle livsdomæner og er økonomisk værdifuld. Kreativitet kan læres og trænes, og en kreativ proces gemmer sig ikke i den individuelle bevidsthed, men er kollektiv og kan observeres. I forskningsrapporten citerer Lene Tanggaard den ungarskfødte psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi for at sige, at kreativitet ’ikke længere er en luksus for de få, men en nødvendighed for alle’.

Hvis man opfatter kreativitet som det nye must i pædagogikken, bliver det pædagogers opgave at kultivere og opmuntre børns kreativitet, så den kan få betydning for dem som voksne. Børns kreativitet er første skridt på vejen mod at have en innovativ tankegang senere i livet. I den gennemgåede forskning viser det sig, at et barn, som scorer højt på en kreativitetstest, også scorer højt som voksen og ser ud til at få succes i arbejdslivet.

»Vi kan dog ikke direkte se en årsagssammenhæng. Et barn, der lærer at være kreativt i børnehaven, bliver ikke automatisk kreativ som voksen. Men børn, der har mulighed for at udfolde sig kreativt tidligt i livet, får en parathed til at indgå i kreative og innovative sammenhænge som voksen,« siger Lene Tanggaard.



Trygge rammer er centralt. Forskningen viser, at tryghed er centralt, hvis børn skal udvikle kreativitet. I daginstitutionen skal der være en kultur, hvor man må være skæv eller anderledes, da det giver tryghed, at man kan komme ud med det mærkelige, skøre og nye. Angst dræber kreativitet både hos voksne og børn, for utryghed og angst udvikler ofte en sort/hvid-tænkning, der ikke er fremmende for kreativitet, mener Lene Tanggaard.

»Tryghed for børn er forudsigelighed og rammer, og det er jo ikke altid, at man tænker, at det rimer på kreativitet, men det gør det altså. Tryghed handler både om at være klædt på, have en viden og om en forudsigelighed, som sætter børn fri til at være kreative,« siger hun.

Pædagoger skal også være rollemodeller ved selv at være kreative, mener Lene Tanggaard.

»Mange pædagoger vil måske sige, at det ikke er lige dem. Men hvis man sammen med børnene kaster sig ud i at være kreativ, tager det på sig, og engagerer sig, så bliver man rollemodel. Det handler allermest om ægte engagement,« siger hun.

Pædagoger kan stimulere børns kreativitet ved at prioritere den og sætte tid af til den, viser forskningen. Et studie, hvor pædagogerne skulle få børnene til at bevæge sig på nye måder, viser, at det kan lykkes, hvis man vil.

»Når man beslutter sig for i dette tilfælde at arbejde med kreativ bevægelse, kan man faktisk få noget ud af det. Pædagogerne oplevede også, at de selv blev mere kreative,« siger Lene Tanggaard.

Det er desuden væsentligt, at pædagogerne hjælper børnene med at opdage verden og indtager den sammen med dem. Det kræver, at man som pædagog selv får øjnene op for, hvor det kreative er. Men man kan ikke forcere kreativitet. Derfor skal man undlade at afbryde børn, der er dybt engagerede, fordi man har besluttet, at de skal være kreative med maling eller saks, papir og farver.

»Nogle af de studier, vi fremhæver i gennemgangen, taler om ’worldplay’, som handler om at forestille sig noget. Det handler dog ikke bare om at bruge sin fantasi, men om at børn skal have lov til at lege med alternative virkeligheder. Hvis man ikke har blik for det, lukker man måske hurtigt af for lege eller aktiviteter, fordi man vil lave aktiviteter med børnene, som man finder vigtigere. Kreativitet kræver, at man giver tid, for det er svært at spærre kreativitet inde i en klokketime,« siger Lene Tanggaard.



Ikke kun fri leg. En iagttagelse af den mere kuriøse slags kommer fra en lille svensk undersøgelse. Her fandt man ud af, at det er fremmende for børns kreativitet, hvis de har usynlige venner. Så det skal man være opmærksom på ikke at bremse. Sammen med andre resultater indikerer denne undersøgelse, at fri leg fremmer kreativiteten. For det med at forestille sig noget eller have usynlige venner er jo ikke så voksenstruktureret.

Forskningen indikerer, at der er en relation mellem leg og kreativitet, fordi børn i legen går ind i imaginære universer. Børn, der får lov til at lege, bliver bedre som voksne til at bruge deres fantasi. Alligevel er der ifølge Lene Tanggaard ikke tale om, at legen altid skal blomstre frit. Det er pædagogens opgave at strukturere rum, hvor børn har mulighed for at udforske verden og lege ’lade som om’-lege.

»Den struktur, man lægger ned over dagen, og de materialer og de fysiske rammer, som man præsenterer børnene for, er vigtige i forhold til det kreative. Mange institutioner er lidt traditionelle med klodser, barbiedukker og perleplader, men det vil være bedre, hvis de inviterede til nye lege, nye bevægelser og nye aktiviteter. Pædagogen skal have modet til at sige: ’Nu prøver vi at gå den her vej’. Jeg taler ikke for rigid voksenstyring, men for at man giver børn mulighed for at være kreative på mange forskellige måder,« siger hun.

Kreativitet ligger potentielt i alle aktiviteter. Som voksen skal man have blik for, at noget så almindeligt som en bolledej kan formes på tusind måder. Eller at drenge, som altid spiller fodbold, ikke behøver at gøre det på samme måde hver gang, mener Lene Tanggaard.

»Den åbenhed ligger der rigtig meget kreativitet i. Man skal også være åben over for, at forskellige ting kan appellere til drenge og piger. Når vi taler om kreativitet i en gammeldags forståelse, favoriserer det nemt pigerne, der gerne tegner, klipper og klistrer,« siger hun.



Både leg og viden. Lene Tanggaard er klar over, at det er et skisma for daginstitutionerne, om de skal være små forskoler, eller om legen stadig skal have en plads i barndommen. I forskningsgennemgangen kan man læse, at legen skal have en stor plads, hvis man vil udvikle kreativitet. Men man skal have en vis intelligens for at være kreativ, fordi det kræver, at man skal have et vist niveau af abstrakt tænkning for at kunne gå ind en forestillingsverden. På den måde kan man argumentere for, at man også skal træne børnenes intelligens: Der skal ikke leges igennem helt frit hele tiden, man skal have viden for at kunne kvalificere kreativiteten.

»Jo mere vi ved, jo mere kreative kan vi være. Børnene vil også kunne opleve, at får de mulighed for at lære, får de også større kreativ kraft. De har mere at gøre med, kan man sige. Det frie opstår, når det at åbne nye verdener for børn struktureres af de voksne,« siger hun.



Tag pædagogerne alvorligt. Hvis samfundet vil have, at pædagoger skal fremme udviklingen af børns kreativitet, skal de støttes af en struktur og en ramme, der muliggør det, mener Lene Tanggaard.

»Kommunerne har et stort ansvar. Hvis de vil have, at pædagoger skal udvikle børns kreativitet, skal de sætte det på dagsordenen og klæde pædagogerne på til at kunne klare opgaven. Og så bliver man nødt til at diskutere, hvad der ikke skal gøres. For nye krav har det jo med at lægge sig oven på dem, som findes i forvejen, og det er et stort problem, at man ikke skræller nogle af de gamle krav væk, når man kommer med nye,« siger hun.

Lene Tanggaard håber dog, at pædagogerne vil tage godt imod budskabet om, at de skal udvikle børns kreativitet. I stedet for at sige, at det kan de ikke nå, fordi de er så pressede, skal pædagoger bruge deres faglige kapacitet til at yde modstand.

»Hvis man kunne tage det på sig som stand, tror jeg, at man ville få meget respekt. Lige nu taler man jo ned til pædagogerne, og de har ikke et ordentligt råderum til at åbne muligheder for børns kreativitet. Det er på tide, at man lytter mere til pædagogerne og tager deres kreative idéer mere alvorligt,« siger hun.



Forskningen:

Kreativitet kan læres

’Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet’ er en forskningsgennemgang foretaget af professor ved Aalborg Universitet, cand.psych. og ph.d. Lene Tanggaard. Den er betalt af BUPL. Forskningen viser, at daginstitutioner kan fremme udviklingen af børns kreativitet, hvis der lægges vægt på:

• Fantasilege og lege, der stimulerer børns forestillingsevne.

• Tid til fordybelse.

• Tid til eksperimenter med objekter og relationer.

• Et trygt og stimulerende miljø.

• At åbne nye verdener for børnene.

• At pædagoger deler tanker og undrer sig sammen med børnene.

• At stimulere til at prøve nye ting.

• At man bevæger sig på nye måder.

• At man giver børn ny viden.

• At pædagogerne selv er kreative og tør prøve at gå nye veje.