Brobygning; Samme pædagogik i børnehave og skole

I Gladsaxe Kommune betyder et tæt samarbejde mellem daginstitutioner og skole, at børn mødes med den samme pædagogik i børnehave, børnehaveklasse og SFO.

Siden 2000 har Gladsaxe Kommune haft et formaliseret samarbejde om overgangen fra daginstitution til skole. Fra 2006 har man meget målrettet arbejdet på at have den samme pædagogiske tilgang til børnene, nemlig den anerkendende, så børnene møder den samme pædagogik i både daginstitution og skole.



Projektet går under navnet ’Pædagogisk kontinuitet’. Skolekonsulent Inger Nøddekær mener, at det fælles sprog er vigtigt, så man i begge kontekster har en forståelse for, hvad det handler om rent pædagogisk.



»Før havde man forventninger om, at barnet var skoleparat, hvis det selv kunne binde sine snørebånd og den slags. Nu går vi ud fra læreplanernes seks temaer og ser på barnets kompetencer i forhold til dem. Og det spiller jo også sammen med det, man nu arbejder efter i børnehaveklassen, så temaerne er sammenlignelige. Det betyder, at vi allerede fra børne­haven kontinuerligt arbejder med de kompetencer, som barnet skal videre med i skolen.

På grund af det tætte samarbejde ved skolen meget om, hvor de børn, man får, befinder sig og kan arbejde videre med dem derfra.

»Perspektivet er, at barnet ikke kommer som et ubeskrevet blad. Det kommer med sin historie og sine kompetencer, som der skal bygges videre på i skolen,« siger Inger Nøddekær.



Ikke bare forberedelse

Afstemningen af forventninger og det tætte samarbejde betyder, at der er mulighed for at mødes om både det pædagogiske indhold og om samarbejdet omkring det enkelte barn, siger Inger Nøddekær. Børnene oplever ikke, at hele det sidste år i børnehaven er rettet mod den forestående skolegang. De arbejder med de projekter, der optager dem, og så lægges de kompetencer, som børnene skal udvikle, ind i projekterne.



»Vi arbejder ikke med bestemte skoleforberedende materialer, der betyder, at børnene skal lære noget bestemt. Vi arbejder med, at de skal i gang med et læremotiv. Børnene bringes til at forstå, at de skal lære noget og være parate til det. Og så arbejder vi også med, at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber. Så de ting, man arbejder med i daginstitutionerne, er ikke kun skoleforberedelse, men aktiviteter og projekter, som børnene synes er sjove og spændende,« siger Inger Nøddekær.



Hun kan fortælle, at børnehaveklasselærerne og pædagogerne i SFO’erne siger, at de i højere grad nu får børn, som er meget motiverede og kan nogle af de grupperegler, de tidligere først skulle begynde at lære, når de startede i skolen.



»Det er, fordi vi lægger vægt på, at man kan fungere i en gruppe, at man kan skabe vedvarende relationer, og så selvfølgelig at sproget er udviklet, så man kan formulere sig,« siger hun.



Børnenes projekt

Inger Nøddekær mener, at ’Pædagogisk kontinuitet’ i Gladsaxe fungerer, fordi det er en fremadrettet pædagogisk udvikling, som sættes i gang for børnenes skyld, og ikke bare, fordi de skal i skole og skal kunne nogle bestemte ting.



»De ting, vi arbejder med, bliver en integreret del af børnehavens årsplan og senere af børnehaveklassens. Det betyder, at der er mere fokus på, hvor børnene er, og hvad de viser interesse for. Herudfra arbejder gruppen så med de fire konkrete forbindelseselementer, børnene skal have med i SFO og børnehaveklasse. Det giver mening for børnene, mens de er i børnehaven, og er ikke bare noget, de skal, fordi de snart skal i skole,« siger hun.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.