Brobygning; Livslang læring er in i Europa

I Sverige er politikerne på vej med en ny lov, der skal kickstarte børns skolefærdigheder med decideret læse- og taltræning allerede i børnehaven. Og det er en trend, som vil komme til at foregå i hele Europa. Dog ser det ud til, at den skandinaviske læringsforståelse og det holistiske syn på børns kompetenceudvikling har en ret god chance for at vinde over det mere traditionelle indlæringssyn, som for eksempel har været praktiseret i lande som England og Frankrig.



Det fortæller Stig G. Lund, specialkonsulent i BUPL. Han har i mange år deltaget i det europæiske samarbejde mellem faglige organisationer for lærere og pædagoger, ’Børn i Europa’, hvor man har udarbejdet et forslag til en fælles europæisk holdning til daginstitutioner og barndomspolitik. Det tager afsæt i den læringsforståelse, som vi har i den skandinaviske børnehavetradition.



»Vi har opfordret til, at man anskuer barndommen i sin helhed og ikke deler den op i noget socialt og noget uddannelsesmæssigt. Det bliver der lyttet meget til både i EU-kommissionen, Parlamentet og i Ministerrådet, og de er faktisk enige i vores måde at samtænke omsorg, leg og læring på,« siger han.



Ikke kun pasning

Siden 2001, hvor Lissabon-strategien blev vedtaget, har EU arbejdet med sammen­hængen mellem uddannelse, beskæftigelse og konkurrenceevne, og der er sat fokus på livslang læring. Man taler om videnstrekanten, som består af uddannelse, forskning og innovation. Og om den livslange læring, der skal foregå helt fra barndommens tidligste år og hele vejen op gennem uddannelsessystemet, forklarer Stig G. Lund.



»Lige fra børnene er små skal de altså have tilstrækkelig med viden, men også have sociale kompetencer, og det er jo der, det bliver rigtig interessant for pædagoger. Man siger, at det er nødvendigt at indtænke småbørnene i vuggestuer og børnehaver i en international uddannelsesstrategi. Man italesætter også den tidlige læring som uddannelse og undervisning. Man bruger for eksempel ord som ’forskole’,« siger han.



Det bryder med, hvordan EU tidligere har set de mindste børns placering i daginstitutioner udelukkende som en sikring af forældrenes mulighed for at deltage i arbejdsstyrken.



»Det ændrer sig nu, for det handler ikke mere om kun at få børnene passet. Men lige så meget om på et tidligt tidspunkt at sikre, at man i fremtiden har en vidensbaseret arbejdskraft, fordi den har haft livslang læring og uddannelse,« forklarer Stig G. Lund.



Møde mellem traditioner

Det er dog ikke bare det, at børn skal starte tidligt med læring, som vil ændre sig. Det er også måden, man skal gøre det på i børnehaverne, som vi vil komme til at anskue på en ny måde. Stig G. Lund mener, at det sandsynligvis vil ende med, at de lande, der har haft et system med tidlig skoleundervisning, vil tage noget fra vores system, mens vi her i Danmark og i Norden vil opleve et stigende pres for at tænke mere læring ind i vores daginstitutioner.



»Det spændende er at forene den omsorgsmæssige, sociale- og velfærdsmæssige indsats med en uddannelsesmæssig strategi. Det vil blive en udfordring for begge traditioner,« siger han.



Mere svensk i børnehaven

I Sverige lægges der op til en lov, der skal ændre på förskolarnes måde at forberede børnene til skolen. I fremtiden skal pædagogerne lære de 4-5-årige at læse svensk og at regne.



Allerede for 10 år siden blev förskolan, som vuggestuer og børnehaverne hedder, en del af uddannelsessystemet. Det er stadig pædagoger, der arbejder der, men for at skabe sammenhæng har pædagoger og lærere en fælles uddannelse, som er tre et halvt år for begge kategorier.



Det er netop en diskussion om længden af pædagogers og læreres uddannelse, der har ført til, at politikerne nu vil have mere skoleforberedelse i børnehaverne.



Til gengæld undlader de at skære et halvt år af pædagogernes uddannelse og sætte lærernes op med et halvt år, som der var planer om.



Stig G. Lund, specialkonsulent i BUPL, er spændt på, hvordan man vil gribe det an i Sverige. Det vil vise sig, når forslaget behandles i Riksdagen i løbet af 2010.



»Bliver det noget teknisk træning og direkte undervisning, så er der da grund til bekymring, for det går jo helt på tværs af det, man er lydhør over for i resten af Europa, og som vi i hvert fald gerne vil bibeholde i Danmark,« siger han.



Læs mere om ’Børn i Europa’ og sammenslutningens bud på en samtænkning af omsorg, leg og læring i daginstitutioner: www.childrenineurope.org