Brobygning; Klar til skole

Danmarks børnehaver er i fuld gang med at forberede de ældste børn på at begynde i skole til sommer. Nogle steder kalder de det skolegrupper og bruger førskoleopgavehæfter. Andre steder koncentrerer de sig om selvstændighed og kendskab til skolen.



Men mange steder er det en skøn blanding, for der findes ingen nationale krav til, hvordan man bedst forbereder børn til at begynde i skole. Nogle kommuner har dog lagt rammer, som især handler om brobygning til den lokale kommuneskole. Men på det pædagogiske plan er der frit slag i bolledejen.



Cand.pæd. og ph.d.-forsker Anders Skriver ser ikke noget problem i, at der bygges vidt forskellige størrelser og former for broer til skolen.



»Børnehaverne arbejder meget forskelligt med at gøre børnene skoleparate og med brobygning mellem børnehave, skole og SFO. Bortset fra en konsensus om, at det er vigtigt at stimulere sproget, er der mange forskellige tilgange, hvad skolegrupper angår. Det er ikke en dårlig ting, da der er mange facetter i det at være skoleklar,« siger han.



I Danmark findes der ikke en fast definition på, hvornår et barn er skoleparat. Dermed er der heller ikke en bestemt pædagogik ­eller metode, som man kan bruge til at sikre paratheden, mener Anders Skriver og tilføjer:



»Men dialog og gensidig forståelse børne­haver, skoler og forældre imellem er uden tvivl en af de vigtigste faktorer, der afgør, om overgangen til skole bliver en succes for barnet.«



Venskabsgruppen. I den integrerede dag­institution Galaxen på Amager arbejder pædagogerne med børnene ud fra principperne i Regio Emilia-pædagogikken, Howard Gardners teori om de mange intelligenser og anerkendende relationer.



Førskolebørnene har deres egen gruppe, som hedder ’Venskabsgruppen’.



»Vi synes, at ’Skolegruppe’ lyder lidt kunstigt,« siger leder og pædagog Jens Pallisgaard.



»Hos os starter det skoleforberedende arbejde ikke det sidste halvår, hvor børnene går her. Det starter i vuggestuen og er en lang proces, der handler om læring og udvikling, og som vi støtter dem i hele vejen igennem. Vuggestuebarnet er for eksempel allerede i gang med at udvikle den matematisk-logiske tænkning, når det af sig selv begynder at sortere i farver og størrelser,« påpeger han.



I Galaxen bruger pædagogerne en læseplan for de nul- til seksårige, som er udviklet sammen med Københavns Kommune. Her er fokus på at give børn lyst og glæde ved sproglige aktiviteter, styrke deres kreativitet, fantasi og nysgerrighed samt at fremme deres sociale og kommunikative færdigheder.



For de fem- til seksårige børn i Galaxens venskab­sgruppe handler det især om fællesskab, selvstændighed og om at stimulere sprog og logiske evner.



»Vi bruger ikke opgavehæfter, men vi støtter og udfordrer børnene, hvor de er. Det kan for eksempel være, når de leger købmandsforretning, hvor vi støtter dem i at lægge priser sammen, eller at de øver sig i at måle og tælle, når vi laver mad. Og så er de meget interesserede i at ’tegne’ bogstaver og lære at skrive deres egne navne og navnene på deres søskende. Vi øver sproget ved at sætte lyd på bogstaverne og ved hjælp af børnenes egne fortællinger, som vi skriver ned. Børnene er meget fascinerede af, at det, som kommer ud af deres mund, kan skrives ned, sådan at andre kan læse det,« fortæller Jens Pallisgaard.



På det mere praktiske plan bliver der det sidste år i børnehaven givet færre beskeder til forældrene for at vænne børnene til selv at videregive informationer, og så skal de lære at tænke på fællesskabet.



For eksempel skal de lære at vente, til det bliver deres tur, og de skal øve sig på nogle af de lege og spil, de støder på i fritidshjemmet.Galaxen besøger også de skoler, hvor børnene skal starte om foråret.



»Det er børnene meget glade for. De synes også, at det er spændende at se, hvilke skoler deres venner skal gå på,« siger Jens Pallisgaard.



Der er mange faktorer, der bestemmer, om børnene får en god skolestart. Forsker Anders Skriver mener, at det er vigtigt, at børnene trives i børnehaven, kan indgå i fællesskaber, mestre sproget, forholde sig til en skemalagt dag og modtage en kollektiv besked, hvilket er vigtige faktorer for en god skolestart.



»Hvis jeg skal nævne én særlig vigtig ting, er det, at børnene trives i børnehaven, inden de starter i skole, og at de har en følelse af fællesskab. Det giver den selvtillid, der gør det mindre krævende for dem at skifte miljø, og giver dem mod på at lære,« siger han.



»Og så skal de være robuste, så de ikke knækker ved den mindste modgang ved mødet med de ældre børn.«



Gå ikke for hurtigt frem

Børnehaveklasseleder og formand for Børnehaveklasseforeningen, Pia Jessen, advarer børnehaverne mod at forcere børnenes lyst til at lære.



»Tingene skal leges ind med for eksempel rim, remser og tællelege. Man kan også styrke finmotorikken ved at male og tegne og på den måde træne skrivegrebet på den legende måde,« siger hun.



For Pia Jessen er det mest centrale, at børnene er empatiske.



»Børnene skal lære at bruge hinanden som en ressource, løse små konflikter selv og til­sidesætte egne behov. Det er der en tendens til, at børn har svært ved i dag,« siger Pia Jessen, som mener, at førskolebørnene skal trænes til frihed under ansvar.



»Der er stor forskel på, hvor godt rustede børnene er til mødet med skolen. Selv oplever jeg, at det største problem opstår, når børn kommer i skole, før de er modne nok. Pædagoger og forældre skal være meget opmærksomme på, at børnene ikke får et nederlag. Det er bedre at være lidt for gammel i børnehaven end at være for ung resten af sin skoletid.«



Naturen som læringsrum

I Rønde Skovbørnehave i Syddjurs Kommune sker læringen på børnenes og naturens præmisser.



»Når vi går i skoven, har vi fokus på naturens gang, og vi kommer til at tale om alt mellem himmel og jord. I naturen, hvor der er højt til loftet, slapper børnene af på en helt anden måde, og det skaber ro til fordybelse og koncentration,« siger pædagog og souschef Søren Alnor.



I Rønde Skovebørnehave arbejder de også ud fra Howard Gardners teori og anerkendende pædagogik. Gruppen af førskolebørn hedder ’Viberne’. De starter hver dag med en morgensamling, hvor der er fokus på at sidde stille og stimulere sproget gennem sang og højtlæsning. De har deres eget rum i børnehaven, når de er hjemme. Det er indrettet med en computer, bogstaver og tal på væggen og opgavehæfter i skufferne.



»Vi har en ikke en fast plan, som vi går ud fra i forhold til arbejdet med førskolebørnene. Vi trækker på mange års erfaring, men vi gør mest ud af at stimulere deres koncentration, sproget og lysten til at lære,« siger Søren Alnor.



»Det gør vi blandt andet ved hjælp af før­skoleopgavehæfter og computerspil, som de selv tager frem, når de har lyst til at øve sig i tal og i at skrive. Vi ser det som et tilbud til børnene, og de bestemmer selv, hvor meget de vil gøre ud af det. Langt de fleste er meget interesserede i at lære, og det støtter vi dem i.«



Fra første børnehavedag bliver børnene vant til at bære deres egen rygsæk, når de hver dag går ud i skoven, og de lærer at tage ansvar for alt, hvad der ligger i den.



»Undersøgelser viser, at børn i skovbørne­haver har en bedre kondition og mere fleksible led end andre børn. Og så har de en stor indsigt i naturen, hvilket er med til at styrke deres begrebsdannelse. Det er også den feedback, vi får fra skolerne,« siger Søren Alnor.



Dialog og netværk

Men det handler ikke kun om, at børnene skal være parate til skolen. Skolen skal også være parat til at modtage dem. Det centrale er at forventningsafstemme, så både børn, børnehave, skole og forældre ved, hvad der forventes af dem, og dermed får noget at arbejde ud fra.



Her er det vigtigt, at SFO-personalet er inde i billedet, fordi de modtager børnene og har dem de første par måneder.



Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man bygger bro. Nogle steder kommer børnehavebørnene på besøg i skolen op til flere gange eller benytter skolens lokaler og lege­plads. Andre steder kommer børnehaveklasse­ledere og pædagoger i praktik hos hinanden.



»Brobygningen er lagt ud til det kommunale selvstyre, og de tackler det forskelligt. Og der er da heller ikke et endegyldigt svar på, hvordan man kan klare brobygningen bedst. Med det frie skolevalg er det jo langt fra sikkert, at alle børn i den samme børnehave skal gå i den lokale kommuneskole. Især i de større byer kan der være mange forskellige skoler at samarbejde med – inklusive privatskoler,« siger forsker Anders Skriver.



’Overleveringssamtaler’ eller rapporter er også en måde at samarbejde på, men det kræver forældrenes samtykke, og langtfra alle forældre synes, at deres børn skal møde op i SFO’en med en varedeklaration på ryggen.



»Der findes mange gode måder at bygge bro mellem skolen og institutionerne, men vigtigst er det, at der bliver gjort noget, og at der samtidig er en dialog og et netværksarbejde,« siger Anders Skriver.