Bomber i Gaza rammer også i Danmark

Geografisk er Århus-forstaden Brabrand langt fra det palæstinensiske område Gaza i Israel, hvor konflikten mellem israelsk militær og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har resulteret i mindst 1000 dræbte på få uger.

Men i boligområdet Gellerupparken i Brabrand vidner de mange paraboler vendt mod Mellemøsten om, at en stor del af beboerne retter deres opmærksomhed mod netop dette område. Det gælder også i den lokale ungdomsklub, Klubberne i Gellerup, hvor langt størstedelen af de godt 150 brugere i alderen 11-15 år har palæstinensisk baggrund.

De er født i Danmark, men har forældre, som i mange tilfælde har oplevet, hvordan det er at leve i et område hærget af krig. Konflikten i Gaza er derfor et vigtigt punkt på dagsordenen i boligområdet, som Børn&Unge besøgte, da konflikten var på sit hidtil højeste.



Palæstinensiske pædagoger. Med bygningens skrå tag ligner Klubberne i Gellerup en spejderhytte sammenlignet med de store, firkantede betonblokke, som tårner sig op bag græsarealet ved ungdomsklubbens lokaler.

Indenfor i den hvidmalede korridor, som forbinder kontoret med de graffitiudsmykkede opholdsrum i bygningens anden ende, blander barnestemmer sig med hinanden. Børnenes lyse stemmer står i skarp kontrast til deres påklædning, hvor store, sorte jakker, hættetrøjer og kasketter dominerer hos klubbens drenge.

Omkring halvdelen af ungdomsklubbens pædagoger har også palæstinensisk baggrund. En af dem er Afif Abdallah. Han er opsøgende medarbejder i området og kommer ofte i ungdomsklubben. Han har tidligere været fastansat som pædagog i klubben.

"Det er hårdt i øjeblikket. Vi skal være professionelle, når vi snakker med børnene, selv om vi som privatpersoner har mange følelser indblandet," siger han om den situation, de palæstinensiske pædagoger står i for tiden.



Ansvar før egne bekymringer. Afif Abdallah er født i en flygtningelejr i Libanon og har oplevet væbnede konflikter mellem israelere og palæstinensere, inden han i 1985 kom til Danmark. Han har familie i Gaza, som han i disse uger ringer til næsten hver dag. Det er ikke altid, han kan få forbindelse til familien.

"Jeg bliver meget bekymret, når de ikke tager telefonen. Man kan ikke lade være med at tænke på, om det mon var deres tur denne gang," siger han og hentyder til de mange civile tab i forbindelse med konflikten.

På trods af sit eget følelsesmæssige engagement er det vigtigt for Afif Abdallah at optræde professionelt og udfylde sin pædagogiske rolle over for de unge i området.

"Men det føles da lidt underligt at forsøge at berolige de unge med, at FN nok skal gribe ind, når man ikke selv rigtig tror på det," siger han.



"Jeg dræber dig". Afif Abdallah har forladt ungdomsklubbens kontor for at bevæge sig ned i opholdsrummet, hvor de unge spiller bordfodbold og pool eller bare hænger ud.

Kontoret får ikke lov til at stå tomt længe. Et hætteklædt hoved dukker vandret frem og ser i et par sekunder ud til at svæve frit ud fra dørkarmen. Øjnene afsøger hurtigt rummet, inden hovedet trækkes tilbage, og ejermanden træder ind på kontoret. Det er Omar, som ved første øjekast er mange måneder fra de 13 år, han påstår at være. Han fylder en af de mange kopper på bordet med kaffe og får også hældt adskillige skefulde sukker i, inden en kvindelig pædagog stikker hovedet ind ad døren og bestemt minder ham om, at han intet har at gøre på kontoret.

Omar fjerner læberne fra koppen og kigger op.

"Jeg dræber dig, Mette," svarer han med et søgende grin.

"Nej, du gør ikke. Og du må heller ikke drikke kaffe i ungdomsklubben," siger pædagogen, og Omar må slukøret forlade både kontor og kaffekop.



Utrygt derhjemme. De unge kommer ikke til pædagogerne af sig selv for at snakke om konflikten. Derfor tager pædagogerne selv initiativ til at snakke med de unge om, hvad de oplever.

"Mange af børnene fortæller, at deres forældre er meget bange og bruger lang tid på at følge med i konflikten på de arabiske nyhedskanaler i TV," siger pædagog Afif Abdallah og påpeger, at de utrygge rammer gør mange af de unge mere rastløse end normalt.

Det giver sig blandt andet udslag i, at de unge kan være aggressive eller nedtrykte og derfor reagerer anderledes, end de plejer, fortæller han.

Ifølge Afif Abdallah er mange af børnenes forældre så optagede af konflikten, at de ikke er så synlige over for deres børn, som de burde være.

"Mange af forældrene har selv oplevet krig, og når de ser billeder fra den nuværende konflikt, genoplever de det hele," siger han.



Bekymrede forældre. Et af de børn, hvis forældre er meget optagede af situationen i Gaza, er Omar, som nu er at finde i klubbens største opholdsrum. Ligesom mange andre palæstinensere i Danmark, er Omars forældre født og opvokset i en flygtningelejr i Libanon.

"Heldigvis har vi ikke familie i Gaza," siger han, mens han begiver sig væk fra opholdsrummet og uden for hørevidde af de andre børn og unge.

"Men mine forældre er stadig meget nervøse. Min far ser nyheder dernede fra hver dag. Og min mor er meget ked af det," lyder det, da han har sikret sig, at der ikke er jævnaldrende i nærheden.

Omar fortæller med et alvorligt ansigtsudtryk, som er fundamentalt anderledes end det listige smil, han havde for få minutter siden, da han snød sig til kaffe på ungdomsklubbens kontor, og det er svært at begribe, at det er den samme dreng.

Omar snakker ikke meget med sine jævnaldrende om situationen i Gaza, og det er kun meget sjældent, at konflikten bliver bragt på bane, fortæller han.

"Men man kan godt mærke, at mange er bekymrede, når vi endelig snakker om det."



Fokus væk fra marginalisering. Sven Mørch, lektor i psykologi fra Københavns Universitet, har forsket i integration af unge indvandrere i Danmark. Han påpeger vigtigheden af, at pædagogerne fokuserer på de unge i en dansk ungdomssammenhæng og ikke bruger konflikten i Gaza til at udpege de punkter, hvor de unge adskiller sig fra deres etnisk danske jævnaldrende.

"Til hverdag føler de unge andengenerationsindvandrere sig på mange områder ligesom etnisk danske unge," fortæller han.

"Men når situationer som den nuværende konflikt i Gaza bryder ud, bliver de virkelig mindet om deres palæstinensiske baggrund. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne fokuserer på noget andet end den marginalisering, de unge kan opleve i den forbindelse."

Som ofte i konflikter står parterne i Gaza stejlt mod hinanden. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne i Gellerup - og andre steder - taler med de unge, så man går fra et stærkt følelsesladet fokus til at få et større perspektiv. På den måde kan man sætte tingene i en sammenhæng, påpeger Sven Mørch.



Nej til ballade. På trods af at mange i området er frustrerede, har der været nogenlunde roligt i Gellerupparken, mens konflikten i Gaza har raset. I forbindelse med demonstrationer i boligområdet og i Århus midtby, har der dog været unge, som har lavet ballade, ligesom det har været tilfældet i blandt andet København. Det er pædagog Afif Abdallah ked af.

"Til demonstrationerne kommer flere hundrede mennesker, som vil vise deres frustration over situationen i Gaza på en fredelig måde. Men der kommer desværre også nogle få, som er ligeglade med konflikten og bare ser demonstrationen som en mulighed for at lave ballade," siger han.

Problemerne opstod, selvom Afif Abdallah og omkring 40 andre voksne fungerede som ordensvagter i forbindelse med demonstrationerne i Århus. Det er dog svært at finde ud af, nøjagtig hvem der stod bag balladen, eftersom de unge dækker over hinanden, fortæller han.

"I øjeblikket er der mange danskere, som sympatiserer med palæstinenserne i Gaza. Men når de unge laver ballade, flytter de fokus over på noget negativt i stedet for," påpeger han ærgerligt.

Pædagogerne i ungdomsklubben forsøger så vidt muligt at afholde de unge fra at skabe problemer.

"Vi fortæller dem jo, at det ikke nytter noget at lave ballade, selvom de er sure og frustrerede. Det skader mere, end det gavner," siger Afif Abdallah.



Konflikt i sofahøjde. Klokken er halv seks, og Klubberne i Gellerups pædagoger er så småt begyndt at sende Omar og de andre børn og unge hjem til betonklodsernes mange lejligheder.

Her venter både middagsmad og en aften i selskab med de voldsomme nyhedsindslag fra konflikten i Gaza.

Af samme grund har lederen af Klubberne i Gellerup, pædagog Mohammed Ibrahim, en speciel opfordring til den lokale Imam, når han om få dage holder fredagsbøn.

"Vi har bedt Imamen om at opfordre forældrene til at snakke roligt med deres børn om konflikten. Og om, at de beskytter børnene mod de voldsomme indslag, som kommer i nyhedsudsendelserne. De indslag er lavet til voksne og ikke til børn," siger han.





Børn&Unge ville gerne have lavet en lignende reportage fra en jødisk institution i Danmark. Men af sikkerhedshensyn ønskede lederen af institutionen ikke unødig fokus på børnene, som han gerne ville holde uden for konflikten.