Bøsse i Bibelbæltet

Da Frank Hedegaard bliver udvalgt til en stilling som pædagog i daginstitutionen Lindbjerg i Herning, sker det helt efter bogen. Bedst kvalificeret til jobbet lyder begrundelsen fra leder Jan Lyngholm Jakobsen over telefonen den 20. september. Frank får også at vide, at det er et enigt ansættelsesudvalg, som har valgt ham blandt seks kandidater, og den 32-årige naturinteresserede pædagog føler, at et drømmejob venter ham forude. Der er dyr på legepladsen, daglige udeaktiviteter med børnene, og så ligger institutionen tæt på Franks og kærestens hjem i Ikast. Frank glæder sig til at starte den 1. november.

Men han når aldrig at begynde på sit nye arbejde. Under et introduktionsbesøg i institutionen bare fem dage senere, forvandles drømmejobbet til et mareridt.

Lederen Jan Lyngholm Jakobsen har fra en forælder hørt, at Frank vist nok er homoseksuel, og han begår den fatale fejl at spørge Frank direkte.

Det er ifølge loven om forskelsbehandling ulovligt. I paragraf fire står: "En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes seksuelle orientering".



Krænket og afklædt.Spørgsmålet "Er du bøsse?" er i sig selv en klar lovovertrædelse, men lederen går videre end det, da han advarer Frank mod at fortælle bøssevittigheder i personalestuen. Han fortæller også om sin bekymring for, om der nu bliver sladret blandt personale og forældrene. Og kan han få børn til institutionen, spørger han. Han minder også om, at der gerne skulle være lidt testosteron i luften på institutionen. Og så fortæller han om en rengøringsassistent, som var bøsse og arbejdede i Lindbjerg: "Det var jo simpelthen ulækkert og klamt", skulle lederen ifølge Frank Hedegaard have sagt om den tidligere ansatte.

Frank oplever samtaleforløbet som særdeles krænkende og kører nedslået hjem den dag. Han har sagt sit gamle job op og står nu i en situation, hvor han ikke længere har lyst til at starte det nye sted. Efter endnu et møde dagen efter er sagen klar. Direkte adspurgt af Frank svarer lederen ham, at han ikke ved, om han ville have ansat Frank, hvis han dengang havde vidst, at han var bøsse.

"Der var der ligesom ikke mere for mig at komme efter," siger Frank Hedegaard, der besluttede sig for at takke nej til jobbet i Lindbjerg han tog skridtet videre, da han med sin fagforening BUPL Østjylland i ryggen har rejst krav om erstatning efter lov om forskelsbehandling.

"Jeg vil statuere et eksempel. Jeg er rystet over, at det her kan foregå i 2007, og måske er der andre, der har oplevet det samme, som vil turde stå frem, hvis jeg gør det," siger Frank Hedegaard om sin motivation til sagsanlægget.

Han gør det ikke for at opnå få tusinde kroner i erstatning, men for symbolværdiens skyld.

"Og når jeg tænker tilbage på forløbet, synes jeg faktisk også, at en erstatning er rimelig. Jeg var grædefærdig. Jeg følte mig blottet og afklædt, og på et tidspunkt under samtalen begyndte jeg at sidde og undskylde min seksualitet. Lederen fik mig til at føle, at jeg nok var på gale veje. Og sådan nogle tanker skal jeg ikke sidde med til en jobsamtale. Det var jo hele min måde at leve på, jeg følte var til eksamen, og det betyder derfor meget for mig at få en uforbeholden undskyldning," siger Frank Hedegaard.



Middelalderligt menneskesyn.Frank har nøje nedfældet hele sin oplevelse af hændelsesforløbet til brug i erstatningssagen, og han er stadig forundret og rystet over det skete, da han genfortæller det for Børn&Unge.

"Han har jo et nærmest middelalderligt menneskesyn. Og det, der virkelig ryster mig, er, at vi har taget den samme pædagoguddannelse, hvor de pædagogstuderende om noget folkefærd lærer, at man skal kunne rumme alle slags mennesker. Jeg forstår ikke, at sådanne oldkristne synspunkter stadig florerer i vore dage. Det må skyldes en arv fra missionærbevægelsen her i det vestjyske bibelbælte, uvidenhed eller bare homofobi," siger Frank Hedegaard der i dag glad for, at han ikke tog imod jobtilbudet.

"Jeg ville blive nedbrudt af at arbejde under sådan en leder. Jeg er ikke typen, der møder på arbejde og rent menneskeligt er som en lukket bog. Så skulle jeg slet ikke være pædagog, men arbejde på fabrik. Men det var jo det, lederen bad mig om. Jeg skulle gå stille med dørene med min homoseksualitet, sagde han, og jeg ville ikke kunne fortælle til mine kolleger, hvad jeg havde lavet i weekenden. Og min kæreste ville ikke kunne deltage i sociale arrangementer på mit arbejde eller hente mig. Det ville jo svare til, at han ikke måtte vise sin kone. Det var hele mit liv, han bad mig holde tæt med," siger Frank Hedegaard.



Tavs kommune. Forældrebestyrelsen i daginstitutionen Lindbjerg har fortalt Frank, at de er kede af forløbet, men "mens sagen står på, har vi besluttet ikke at udtale os," siger bestyrelsesformand Lene Houe-Duedahl til Børn&Unge. Den beslutning er taget i samråd med Herning Kommune, der har tilsynspligten med den selvejende institution Lindbjerg, og som derfor også i forbindelse med erstatningssagen er blevet bedt om en vurdering af forløbet - især set i forhold til kommunens personalepolitik om at "agere professionelt i alle situationer og relationer", om at være "ordentlige overfor hinanden" og om at "skabe og udvikle en mangfoldig arbejdsplads med plads til alle uanset seksuel overbevisning", som det flot står skrevet på kommunens hjemmeside. Men dagtilbudschef Hans Morild skriver i en e-mail til Børn&Unge, at han først kan udtale sig, når sagen er undersøgt.

En forælder til et barn i Lindbjerg vil derimod gerne sige sin mening. Men af hensyn til sit barns trivsel i børnehaven vil hun være anonym.

"Jeg har aldrig hørt om noget lignende, og jeg tror, der hersker bred enighed blandt forældrene om, at Frank er blevet fejlbehandlet," siger kvinden, der synes, at lederen mindst står til en påtale.

"Det er jo ulovligt, hvad han har gjort, og det bør få konsekvenser," siger hun.



Uprofessionel leder. For Frank har sagen haft den konsekvens, at han har følt sig særdeles krænket og nærmest ubrugeliggjort som pædagog. Men heldigvis har et fem år langt cv med gode joberfaringer og anbefalinger som pædagog rustet ham til at se, at det var et uheldigt møde med en uprofessionel leder, der førte så vidt. I dag arbejder han som pædagog på sin tidligere arbejdsplads, den integrerede institution Søfryd i Silkeborg. Så snart lederen, Ann Lyneborg, hørte om Franks oplevelse i Lindbjerg, var hun ikke sen til at foreslå ham at beholde sit job i Søfryd, som han ellers havde opsagt.

"Jeg er rigtig glad for at have Frank hos os, og der har aldrig været nogen kommentarer om hans homoseksualitet fra hverken forældre eller kolleger, der ved det. Frank skilter ikke med det, han er vellidt, og hvis nogen får et andet syn på Frank, efter at få at vide, at han er homoseksuel, så siger det i virkeligheden mere om dem og deres fordomme," siger Ann Lyneborg, der tror, at Lindbjerg-lederens angst for forældrenes sladder i virkeligheden er udtryk for lederens egen angst og uvidenhed.

Hun synes selv, at forskelligheder i personalegruppen giver et spændende og nuanceret syn på verden.

"Og børn må gerne lære, at to mænd eller to kvinder også kan bo sammen," siger hun.

Hun fik at vide kort efter ansættelsen for knap et år siden, at Frank er homoseksuel, men det betyder jo ikke, han skiller sig mere ud end andre i personalegruppen, påpeger hun.

"Jeg ved heller ikke, hvad andre i personalegruppen foretrækker seksuelt, om de går i swingerklub, og hvordan de ellers lever. Deres seksualitet er fuldstændig ligegyldig for deres faglige kvalifikationer. Præferencer i dobbeltsengen har ingen indflydelse på arbejdet som pædagog," siger hun.



Forventer forlig. Frank Hedegaard har fået sit job igen, så det er ikke tabt arbejdsfortjeneste, han vil have erstatning for. Men som sekretariatsleder i BUPL Østjylland Flemming Bach Sørensen siger, er sagen så alvorlig, at den kræver en løftet pegefinger. Det er ærgerligt, at Frank skal opleve at blive vurderet som den bedste kandidat og så helt uberettiget blive krænket på den måde. Fagforeningen har ikke tidligere set så grove sager som Franks - og ønsker ikke flere af slagsen.

"Her kan man tale om, hvor meget man som leder kan tillade sig at sige. Han tvinger jo Frank til selv at pakke sydfrugterne," siger sekretariatslederen, der forventer, at kommune, forældrebestyrelse og ikke mindst daginstitutionslederen i Lindbjerg "lægger sig ned" og beklager, hvad der er sket.

"Det vil være imod al fornuft ikke at gå i dialog med os. Jeg regner med et forlig, hvor de beklager alle deres fejl, giver manden en uforbeholden undskyldning og så en godtgørelse. Så lukker vi sagen på det. Men bliver det nødvendigt, går vi også retten," siger Flemming Bach Sørensen.

Han påpeger, at enhver leder kan blive taget på det forkerte ben og møde ting i et menneske, som vækker egne fordomme.

"Men man må forvente, at en leder lige kan tygge skråen, inden han buser ud med, hvad han tænker. Man må være professionel nok til at ventilere sine personlige fordomme et andet sted, det er jo børnelærdom for pædagoger og særligt kriminelt for ledere. Det her er simpelthen bare en leder, der i bedste fald har haft en rigtig, rigtig møgdag. Det må man da håbe for de andre ansatte," siger han.





Daginstitutionslederen: "Jeg er ked af det"

Da Børn&Unge ringer til leder af daginstitutionen Lindbjerg i Herning, Jan Lyngholm Jakobsen, er han rigtig ked af det. Han føler sig misforstået, og han oplever, at hans egen fagforening fører sag mod ham. Han har ikke problemer, med nogen af "Franks kaliber", siger han.

Jeg har talt med pædagog Frank Hedegaard, som i forbindelse med et ansættelsesforløb ude hos jer følte sig diskrimineret på grund af sin homoseksualitet. Vil du give din side af historien?

"Altså, jeg har den kommentar til det, at vi ikke fik ansat Claus, æh ansat...

Frank?

Ja, det er vi meget kede af. Jeg er meget ked af det forløb, og jeg sagde også undskyld til ham. Det var slet ikke meningen. Det var slet ikke den måde, det skulle være foregået.

Frank skriver i et notat om hele forløbet, at du i telefonen siger, at du i hvert fald har lært noget af det. Hvad har du lært?

At man skal holde sig fuldstændig til loven, det (homoseksualitet, red.) skal man ikke være så åben omkring, at man spørger om det direkte.

Er de rigtige de ting, som Frank skriver. For eksempel, at en tidligere ansat rengøringsassistent var homoseksuel, og du skulle have kaldt ham klam og ulækker?

Nej, nej. Der er simpelthen sket nogle misforståelser.

Men du spurgte godt nok Frank direkte, om han er bøsse?

Ja, desværre. Men det har noget med noget snak at gøre. Det har ikke noget at gøre med, at jeg ville spørge ham. Det var simpelthen noget snak. Jeg ville gerne imødegå, at der blev for meget snak og sladder, inden han startede. Det ville jeg stoppe.

Men tror du virkelig, der var nogen, som ville have noget imod det?

Det kan jeg ikke svare på. Jeg kunne fint arbejde sammen med ham.

Kan du forstå Franks følelser omkring forløbet?

Jamen, altså så langt, at når jeg har spurgt ham, så har jeg jo allerede gået for langt ifølge loven.

Kan du også forstå, at Frank har oplevet spørgs-målene og kommentarerne om bøssevittigheder og en klam rengøringsassistent som ubehagelige?

Jo, men det her med rengøringsassistenten gik ikke på, at han var bøsse. Det var noget med rengøringen. Ikke ham som person.

Frank siger også, at da du finder ud af, at han er bøsse, så er han pludselig ikke helt så meget mand mere. Er bøsser ikke det?

Jo, jo. Helt sikkert. Altså, jeg sagde nogen ting, men det var absolut med glimt i øjet. Det var kun for sjov, men det er klart, at når det bliver skrevet ned og sagt højt bagefter, så lyder det ikke særlig sjovt.

Frank forsøger gennem sin BUPL-fagforening at få en erstatning. Er du selv gået til BUPL?

Altså, jeg er selv medlem af BUPL, og jeg forstår jo ikke helt den sag.

Hvad siger de så set ud fra din sag?

De har ikke sagt så meget endnu.

Synes du, det er rimeligt, hvis Frank får en erstatning og en symbolsk undskyldning?

Uha, det har jeg slet ikke nogen kommentarer til. Det eneste jeg gerne vil sige, det er, at jeg er selvfølgelig rystet over, at situationen er vendt sådan, for det var slet ikke min hensigt. Jeg har det sådan, at en fremmed, det er en ven, man ikke har mødt, og det er faktisk min grundholdning til race, køn, uanset hvad det er. Og jeg er også ked af, at min egen fagforening ikke har større forståelse for min situation, men sådan er det jo.

Fortryder du de ting, du har sagt?

Jeg er bare ked af, at jeg har været så direkte, så det har virket sårende. Jeg krampede rundt i noget, som man ikke skal krampe rundt i. Han skulle jo slet ikke have været spurgt. Jeg skulle være gået til dem, som snakkede. Altså, det er jo mig som leder, der skulle være gået ind og have stoppet det og så ikke have gjort det på den måde.

Har du tænkt på, om du selv har nogle fordomme eller noget, sådan at det i en samtale kan komme til at lyde sårende for Frank?

Altså, jeg har kendt rigtig mange, æh, af Franks ... kaliber. Og der er aldrig nogen, der har anket over samværet med mig på nogen måder, og vi har altid haft det bedste kammeratskab.

Så du føler, der er sket mange misforståelser?

Absolut. Og så er jeg da ked af, at min egen organisation tager den op. Jeg føler lidt, den her sag bliver kørt imod mig.

Vil du til hver en tid give Frank en undskyldning?

Jamen, det har jeg jo gjort.

Daginstitutionsleder Jan Lyngholm Jakobsen er medlem i BUPL MidtVestjylland, hvor sagsbehandler Jan Thygesen siger om sagen, at lederen klart har begået fejl, men at sandheden ligger et sted midt imellem de to forskellige opfattelser af, hvad der er foregået.

"De skulle aldrig have diskuteret det personlige. Havde de snakket pædagogik, var det aldrig kommet så vidt," mener sagsbehandleren, der har rådet lederen til at gå til kommunen og indgå et forlig.