Børnetelefonen - Hver femte ringer om mobning

Hvert år handler omkring 20 procent af samtalerne på BørneTelefonen om mobning, viser et kig i rådgivningens emneregistre fra 2003 til 2006. Leder af rådgivningen Bente Boserup foreslår en dansk lov mod mobning.

År efter år er mobning samtaleemnet i cirka 20 procent af samtalerne på Børns Vilkårs telefonrådgivning BørneTelefonen. Det svarer til, at hvert femte opkald handler om mobning, og leder af rådgivningen, Bente Boserup, kræver nu dansk lov mod mobning.

"Det vil sende et klart signal om, at det ikke er i orden at mobbe, og det vil understrege det ansvar, som den enkelte skole og SFO har for at komme problemet til livs," siger Bente Boserup.

BørneTelefonens sagsmapper bugner af mobbeeksempler. I 2006 handlede 21,9 procent af opkaldene om mobning svarende til 2.144 samtaler. Og et kig i emneregistrene fra 2003 til 2006 viser, at opkaldene om mobning ligger konstant på omkring 20 procent. I 2005 var andelen af det samlede antal opkald således 18,9 procent, i 2004 var den 22,4 procent og i 2003 17,5 procent.

"Selvom antallet af samtaler om mobning er steget hvert år, forbliver procentdelen nogenlunde konstant, idet Børnetelefonen i det hele taget får flere opkald," siger Bente Boserup.

Men der er ingen konstant for, hvad børn mobbes for.

"Det kan være, de har for tynde ben, eller for tykke ben. Og det er hvad som helst, børn kan blive mobbet for. Det kræver kun en udelukkelseskultur, hvor et barn af en eller anden grund bliver lukket ude af et fællesskab, som barnet er tvunget til at være i - for eksempel en skoleklasse eller en fritidsordning," siger Bente Boserup.

Hun mener, at lærere og pædagoger har et stort ansvar for at bekæmpe mobning.

"Tillader man, at der gøres nar? Går man forbi, når man hører nogle børn tale grimt om andre børn? Hvad viser man med sin egen adfærd? Pædagoger må være rollemodeller og ledere og slå hårdt ned, hvor mobning finder sted," siger Bente Boserup.

"At modvirke mobning handler også om at sige til børnene, at de skal passe ekstra godt på Julie det næste stykke tid, fordi hendes forældre lige er blevet skilt. Ellers risikerer Julie at blive udstødt fra flokken, fordi hun måske virker ked af det et stykke tid. Det handler om at få sagt, at det er ok, hvis Julie opfører sig anderledes, og på den måde undgå, at hun bliver udelukket fra gruppen," forklarer Bente Boserup.



Invaliderende udelukkelse. Opkaldene til BørneTelefonen viser, hvor invaliderende det er for børnene, hvis de først er blevet udstødt.

"De kan ikke koncentrere sig i skolen, fordi det kører rundt i hovedet på dem: "Hvad sker der i det næste frikvarter?", tænker de. De er kede af det og ensomme, når de ringer til os, og bliver mobningen ved systematisk og over længere tid, og kommer de aldrig tilbage til gruppen, vil de få svært ved at begå sig på de videre uddannelser eller på en arbejdsplads. De vil sætte sig alene i kantinen, fordi deres erfaring er, at kollegerne går, hvis de sætter sig ved deres bord," siger Bente Boserup om mobningens alvorlige konsekvenser.

Norge har et manifest mod mobning, og Sverige har siden juli 2006 haft en decideret lov imod mobning. Loven kan for eksempel dømme den enkelte skole eller institution til at betale erstatning til et barn for ikke at gribe ind i sager om grov mobning.

Danske institutioner har omvendt ikke sanktionsmuligheder, hvis børnenes læringsmiljø er udsat for mobning. Der gives ingen bøder, og skoler eller institutioner kan heller ikke tvangsforflytte et barn, der mobber. Dog har mange skoler og daginstitutioner antimobbepolitikker eller trivselserklæringer.

"Men det er ikke godt nok. Det nytter ikke at arbejde med en handleplan imod mobning i en periode, og så lægge projektet i skuffen. Handleplaner skal leve for at virke, og for at blive implementeret ser det ud til, at det skal være lov," fastslår Bente Boserup.





Det mobber de om

Mobbehistorierne på BørneTelefonen handler ofte om udseende, men samtalerne kan også handle om andet:

• Pige på 12 år mobbes af en i klassen og et par andre uden for klassen. Hun har fire gode veninder i klassen, men de ses mest udenfor skolen. Pigen skal flytte skole på grund af mobningen og har kun tre dage tilbage på den nuværende skole.

• Pige på 11 år er udsat for grove drillerier og mobning. Da hun ringer til BørneTelefonen er det første gang, hun fortæller andre end sin mor om problemerne. Pigen kan ikke lide at gå i skole og cykler ofte hjem, før hun har fri på grund af mobningen. Hun er meget ensom.

• En pige på 12 år ringer på vegne af en gruppe af piger. Der er en dreng i deres klasse, der slår og siger dumme ting. Pigerne har prøvet at snakke med læreren om det, men føler sig ikke hørt. Pigerne er bange for, at drengen bliver mere sur og vil slå endnu mere, hvis han opdager, at de har sladret.



Kilde: BørneTelefonens sagsmapper.





BørneTelefonen er en anonym telefonrådgivning for børn og unge. Linjen er åben mandag til torsdag fra 12-21. Fredag kun til

kl. 19. Tast 3555 5555.



Inspiration: DR undervisning og Dansk Center for Undervisningsmiljø har oprettet en netportal om mobning, der fortæller om mobningens omfang, karakter og metoder

til at bekæmpe mobning.

Læs på hjemmesiden www.dr.dk/undervisning/mobning

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.