Børnepasning - en god forretning

Mangel på arbejdskraft truer den danske velfærd. Derfor spekuleres der meget i, hvad der skal til for at få flere til at arbejde noget mere. VK-regeringens medicin er skattestop i første ombæring og skattelettelser i anden. Formodningen er, at danskerne vil give den en ekstra tand, hvis de får lov at beholde en større del af indkomsten til sig selv. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger nu på, at der findes mere virksomme midler. Investeringer i offentlig service - i det undersøgte tilfælde drejer det sig om uddannelse, sundhed og børnepasning - er bedre end skattelettelser til at få befolkningen til at tage fat.

Rådet opererer med den slags "dynamiske effekter", som opstår, når befolkningens muligheder, lyst og incitament til at arbejde mere fremmes - eller mindskes.

For skattelettelsernes vedkommende gælder, at de på samme tid styrker lysten til at arbejde og mindsker den enkeltes behov for at gøre det.

Sådan er det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke med investeringer i offentlig børnepasning. Her er effekten entydigt positiv. Sammenlagt giver en investering på fem milliarder kroner en effekt på arbejdsudbuddet, som er 21/2 gange større end den, en tilsvarende lettelse af topskatten giver.



Skattelettelser. Når skatten sænkes, optræder to modsatrettede tendenser. Det bliver dyrere at holde fri i stedet for at arbejde, nu da beskatningen af den sidst tjente krone er blevet mindre. Man vil, hvis man i øvrigt er optaget af at score kassen, derfor være tilbøjelig til at arbejde mere og holde mindre fri.

På den anden side: Med en lavere skat opnås samme disponible indkomst, selv om man arbejder mindre. Det trækker i retning af, at folk slapper mere af.

Skattelettelser kan altså føre til, at der arbejdes mere, men de indeholder også den anden mulighed: At danskerne bruger færre timer på deres arbejdsplads.



Børnepasning. Offentlig børnepasning er i sammenligning med skattelettelser nærmest en ren arbejdskraft-maskine.

Når forældre sender deres børn i institution, kan de begge gå på arbejde. Da en pædagog passer flere børn, end en forælder gør, er nettoresultatet, at der frigøres arbejdskraft i et forhold, der er større end 1:1, og at de fra børnepasningen frigjorte gør brug af deres uddannelse ude på arbejdsmarkedet. Derved opnås en højere produktivitet til gavn for samfundet.

At den offentlige betaler 2/3 af udgifterne ved at drive daginstitutioner, bidrager også positivt. Tilskuddet gør, at det for så godt som alle kan betale sig økonomisk at lade børnene passe i en daginstitution og selv deltage på arbejdsmarkedet.

Praksis beviser det. Med 64 procent af de 0-3-årige i offentlig dagpasning ligger Danmark på en klar førsteplads i Europa, og det samme gælder kvindernes beskæftigelsesgrad.

"5 milliarder kroner brugt på børnepasning øger således arbejdsudbuddet med omkring 1 procent af arbejdsstyrken - udover antallet af pædagoger. Til sammenligning var en lettelse af topskatten svarende til 5 milliarder kroner beregnet til at øge arbejdsudbuddet med knap 0,4 procent af arbejdsstyrken. Populært sagt er arbejdsudbudseffekten af børnepasning således 21/2 gange større end af lettelsen af topskatten," konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.



Uddannelse og sundhed. Hvis målet er, at befolkningen skal arbejde mere og blive længere tid på arbejdsmarkedet, er investeringer i uddannelse lige sagen.

Personer med videregående uddannelser har generelt den højeste beskæftigelsesgrad af alle. Tendensen bliver forstærket i aldersgruppen over 50 år. Her har de længst uddannede en beskæftigelsesgrad på 80 procent, mens personer med en grundskoleuddannelse kun ligger på 40 procent.

Uddannelse øger også kvaliteten af arbejdsstyrken. Således kan 10-15 procent af produktivitetstilvæksten i perioden 1980-98 alene tilskrives stigende uddannelsesniveau alene.

Endelig peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på, at også sundhedsudgifter har potentiale til at komme mangefold tilbage. Kan man, for eksempel via forebyggende indsats og hurtigere behandling, bare nedbringe det gennemsnitlige sygefravær med én dag om året, svarer det til 10.000 fuldtidsstillinger.

Skat er godt, lavere skat er bedre, men svaret er offentlige investeringer i børnepasning, uddannelse og sundhed, hvis problemet er mangel på arbejdskraft, lyder - let omskrevet - budskabet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Læs også lederen side 19.

Læs rapporten "Dynamiske effekter i dansk økonomi" på AE's hjemmeside http://www.ae-dk.dk