Børnene kom farende hver gang vi skulle læse

Xenia Berman plejer at tale med børnene om historien, når hun læser højt. Som noget nyt snakker hun også med dem om, hvad konkrete ord betyder. Det hjælper dem til at få et større ordforråd.

"Når jeg læser en bog om instrumenter, spørger jeg for eksempel børnene, om de kan huske navnet på det instrument, jeg peger på. På den måde lærer de en saxofon og en blokfløjte at kende," fortæller Xenia Berman, der er pædagog og souschef i Dyssegårdens Børnehave i Nivå.

"Et barn, der kender mange ord, har lettere ved at lære at læse og forstå det, han læser. Men et stort ordforråd gør først og fremmest barnet bedre i stand til at kommunikere både her og nu, og når han kommer i skole," siger forskningsassistent Mette Nygaard Jensen fra Learning Lab Denmark.

"En seksårig kan godt leve uden at vide, hvad en munk eller en banjo er, men jo flere ord barnet kender, desto lettere får han ved at udtrykke sig og forstå, hvad andre børn og voksne siger."

Mette Nygaard Jensen har lavet en undersøgelse af højtlæsning for fem-seks-årige. Børnene fandt hun i Dyssegårdens Børnehave og i fire andre sjællandske institutioner. I to børnehaver fik børnene læst almindeligt op - det vil sige uden afbrydelser - mens børnene i de tre andre institutioner blev involveret aktivt i højtlæsningen. De skulle fortælle om billederne i bogen og svare på spørgsmål om handlingen og om bestemte ord.

Alle børn lærte flere nye ord. Men de aktive børn lærte flest. Sådan regnede Mette Nygaard Jensen også med, at det ville gå, for flere amerikanske undersøgelser viser, at børn får et større ordforråd, når den voksne udvider højtlæsningen med at tale om ord og vendinger.

"Børn lærer ordene bedre at kende, når de får lov at bruge dem. Derfor skal pædagogen stille spørgsmål, som børnene ikke bare kan svare ja eller nej til," siger Mette Nygaard Jensen, der har undersøgt effekten af højtlæsning i danske børnehaver i regi af KiD, Kvalitet i Dagtilbud - et samarbejde mellem Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og BUPL.



Tal udvalgte ord.bogen om instrumenter kan pædagogen for eksempel bede børnene sige som en violin, og hun kan få dem til at forklare, hvordan den ser ud. Børnene kan også lade som om, de spiller på instrumentet. På den måde får de et bedre indtryk af, hvad en violin er.

"Pædagogen kan også spørge, hvad drengen har i hånden, hvorfor han er ked af det, eller hvad der ellers sker på en tegning i bogen. Så opmuntrer hun børnene til at fortælle i sammenhæng," tilføjer Mette Nygaard Jensen.

Første gang skal pædagogen dog læse bogen op uden afbrydelser, understreger hun.

"Så skal børnene ikke vente på at høre historien færdig. Men når først børnene kender bogen, kan pædagogen tale med dem om historien og udvalgte ord," siger Mette Nygaard Jensen.

I Nivå har Dyssegårdens Børnehave gjort den såkaldte dialogiske oplæsning til en del af sine læreplaner.

"Vi skal ikke undervise børnene, men stimulere deres sprog på en sjov måde. Det kan vi blandt andet gøre gennem højtlæsning med dialog, for børn nyder at få læst op på den måde. Under projektet kom de farende, hver gang vi skulle læse," fortæller Xenia Berman.

Rundt om i de små hjem fortalte flere af børnene begejstret deres forældre, at de lærte nye ord henne i børnehaven. Men børnene er ikke ene om at få udbytte af metoden. Den kommer også pædagogen til gavn.

"Jeg får mere respons fra børnene, når jeg stiller dem konkrete spørgsmål. Det gør det sjovere at læse for dem. Det betyder også meget for mig, at jeg ved, at den form for højtlæsning kan være med til at udvide deres horisont," siger Xenia Berman.



Ord med lyde. Kendskab til mange ord gør det ikke alene, når børn skal lære at læse. De skal også kunne skelne mellem forskellige lyde og for eksempel kunne høre, at hus og høne begynder med samme bogstav.

Men mange børn - og voksne - udtaler ofte ord utydeligt. Så i anden del af sin undersøgelse lod Mette Nygaard Jensen børnene lege med ordenes lyde.

"Børn, som i stedet for helikopter siger elikopter eller elikogter, kan få glæde af at træne deres udtale. De fleste børn på fem-seks år leger med sproget, men enkelte gør det ikke af sig selv og skal måske have et ekstra skub," siger Mette Nygaard Jensen.

Lydtræningen skal foregå som leg, understreger hun. I hendes eget projekt fik pædagogerne hjælp af en robot. Ved at gøre deres stemmer mekaniske kunne de lægge ord som he-li-kop-ter, selv-føl-ge-lig og ly-se-rød i munden på robotten.

Ud over at præsentere børnene for maksimal tydelig udtale lod de robotten trylle ord væk eller ændre dem, så de blev udtalt forkert. Ordene kunne kun komme på plads igen, hvis børnene sagde dem på robotsprog og samtidig klappede hver stavelse.

"Børnene syntes, det var sjovt, og de lærte, at ord også har en lydside. Det er en vigtig forudsætning for at lære at læse," siger Mette Nygaard Jensen.

I Nivå har Xenia Berman og hendes kolleger i Dyssegårdens Børnehave endnu ikke taget stilling til, om lydtræningen også skal skrives ind i læreplanerne. Hvis det bliver tilfældet, anbefaler Xenia Berman, at træningen kommer til at foregå i små portioner.

"Børnene var vilde med robotten. Men de mistede forholdsvis hurtigt koncentrationen, så træningen må højst foregå i fem-ti minutter ad gangen," siger Xenia Berman.





Valg af bøger

Alle bøger kan bruges til dialogisk oplæsning. Men for at give børnene i projektet om højtlæsning lige vilkår valgte forskningsassistent Mette Nygaard Jensen fra Learning

Lab Denmark fire bøger ud, som ikke var kendte af børnene. Desuden passede illustrationerne til teksten på siden,

og bøgerne indeholdt ord, som børn på fem-seks år normalt ikke kender.

Pædagogerne i projektet læste hver bog højt tre gange. Første gang læste de uden afbrydelser for at give børnene en læseoplevelse. De følgende gange stoppede de op, forklarede børnene, hvad udvalgte ord betyder, og stillede dem konkrete spørgsmål til ordene og til historien i det hele taget.

Forinden havde Mette Nygaard Jensen målt børnenes generelle ordforråd, så hun kunne spore en eventuel fremgang.

De fire bøger i projektet var:

"Vi kører hele verden rundt" af Björn Bergenholtz.

"Elefanten der fik nok" af Per Riis Ebbesen og Jon Ranheimsæter.

"Den mageløse melodi" af Don Gillmore og Marie-Louise Gay.

"Gøglerdrengen" af Helena Olofsson.





Børn og bøgernes verden

Ifølge to undersøgelser i Århus skaber erfarne lærere de bedste læsere. Helle Gade fra Engdalskolen i Brabrand er en af dem, og hun kan tydeligt mærke, om børn er vant til at få læst højt eller ej.

"Børn lærer både om sprog og kultur, når de får læst op.

De lærer bøgernes univers at kende og finder ud af, hvem Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg er. Det gør det lettere for dem at følge med, når de kommer i skole og får læst højt i læseundervisningen," siger Helle Gade.

Børn, der ikke er vant til at få læst op, skal først vænne sig til at lytte til en bog.

"De skal lære, at i en bog foregår handlingen ikke så hurtigt som i en film eller på tv. Derfor skaber jeg en forforståelse, så børnene får lyst til at lytte. Hvad tror de, bogen handler om? Hvem er børnene på forsiden, og hvad er de i gang med? Hvad kommer der mon til at ske? Underforstået: Det bliver spændende at læse bogen, selv om det kræver tålmodighed. For det er ikke sikkert, at alt det spændende sker på den første side," siger Helle Gade.

Når bogen er færdig, taler hun videre med børnene om, hvad der mon sker bagefter, og hvilket sted i bogen de bedst kan lide.