Børneministeren: Forkert at dømme vuggestuer og pædagoger ude

»Heldigvis har debatten fået en lidt anden tone, efter at der er dykket ned i Ole Henrik Hansens tal,« siger en tydeligt lettet børne- og undervisningsminister.

Christine Antorini (S) har ikke været glad for den overophedede debat, som har kørt i alle medier om forholdene i danske vuggestuer. Debatten blev skudt i gang af ph.d-studerende Ole Henrik Hansen, som sagde, at mange danske vuggestuer er så elendige, at de burde lukkes.

Christine Antorini indrømmer, at det har været noget af en opgave for hende at holde balancen i de udtalelser, som alle har stået på nakken af hinanden for at få.

»Heldigvis sagde jeg allerede fra starten, at Ole Henrik Hansens udtalelser var lidt for friske,« siger hun.

Ministeren betegner debatten som ’enormt ærgerlig’. Hun er ikke i tvivl om, at Ole Henrik Hansen har nogle væsentlige pointer, hvilket en del pædagoger også har sagt til hende efterfølgende.

»Når et udsagn dømmer alle ude på et meget spinkelt grundlag, får vi ikke en ordentlig debat om, hvordan vi skaber et fagligt løft i vuggestuer og børnehaver. Og det er ærgerligt. Heldigvis har mange pædagogers og også BUPL’s indgang været, at man gerne vil diskutere, hvordan kvaliteten løftes. Man skal lade være med at dømme en hel sektor ude. Jeg håber, at forældrene dømmer vuggestuerne på, hvordan de oplever det sted, hvor deres barn er,« siger hun.



Normering har betydning. Hvilken betydning har normeringen for kvaliteten?

»Det er noget sludder, når Ole Henrik Hansen siger, at det overhovedet ikke gør en forskel, hvor mange pædagoger der er. Selvfølgelig gør det en forskel. Ellers kunne vi jo lige så godt have pædagogfri institutioner. Men hvis en institution fungerer dårligt, er det måske ikke løsningen i sig selv, at der kommer flere pædagoger. Så er det måske bedre at se på, hvordan man får styrket den pædagogiske ledelse og skaber et kompetenceløft blandt medarbejderne,« siger hun.

Christine Antorini mener, at det ikke kun handler om mere planlægning og organisering, som det har været efterlyst af Ole Henrik Hansen.

»Det vigtige er, at man i den enkelte institution sammen reflekterer over, hvordan man vil arbejde med de seks temaer i den pædagogiske læreplan. I flere af de dagtilbud, som jeg har besøgt, så jeg, at pædagogerne bruger det værktøj, som læreplanerne er. De laver årshjul, og de deler viden med hinanden om, hvordan de arbejder med børnene, men på meget forskellig måde fra institution til institution,« siger hun.



Prioriterer uddannede. Børneministeren er sikker på, at pædagogerne gerne vil være med til at diskutere kvalitet i det pædagogiske arbejde, hvis det foregår på et seriøst grundlag.

»Vi vil ikke slå nogen oven i hovedet, men vi vil se på, om vi kan gøre noget for at løfte især området for de mindste børn. Jeg er ikke i tvivl om, at pædagogerne gerne vil være med til det. Det er glædeligt, at der er sket et skift i den pædagogiske debat væk fra enten leg eller læring til, at der skal være plads til både leg og læring med udgangspunkt i børnenes alder. Lige præcis derfor prioriterer vi, at der er uddannede medarbejdere ansat i institutionerne,« siger Christine Antorini.



Vi skal ikke lure bag en busk. Har du et bud på, hvad der skal til, for at kvaliteten bliver bedre?

»Vi vægter dagtilbud af høj kvalitet, fordi det er godt for børnenes læring og udvikling, og det er godt for mor og far, at deres børn er et godt og trygt sted. Vi har jo valgt at fortsætte den task force om fremtidens dagtilbud, som blev nedsat af den tidligere regering. Den kommer med nogle pejlemærker den 21. maj, og uanset hvad så er det fornuftige anbefalinger, som det er muligt at arbejde videre med. De kommer til at gå på, hvordan man kan styrke pædagogisk ledelse, og hvordan man kan arbejde med leg, læring og inklusion,« siger Christine Antorini, der har haft stor glæde af at være med task forcen på besøg i forskellige dagtilbud.

»Her så jeg blandt andet, hvordan man arbejdede meget systematisk med de pædagogiske læreplaner, hvilket jo kræver uddannede pædagoger. Det var en fornøjelse at se, hvordan man kan forene leg og læring, når en pædagogisk ledelse går ind i det sammen med pædagogerne og bruger læreplanerne til at gribe det, børnene kommer med i deres leg. Vi skal ikke som Ole Henrik Hansen sidde og lure bag en busk, når børnene spiser rådne æbler. Vi skal have fokus på, hvordan man får perspektiv på børnenes læring inden for hovedområderne i de pædagogiske læreplaner.«





Debatten, som gik i selvsving



29. april: Mange vuggestuer burde lukkes

I en stor artikel i Berlingske siger forsker Ole Henrik Hansen, at hans undersøgelser viser, at en del vuggestuer er så elendige, at de burde lukkes. Han siger, at alt for mange er fri hash og gratis kakaomælks-institutioner, hvor pædagogerne ikke planlægger dagen, men bare lader børnene lege frit. Det betyder, at børnene går rundt som ’sanseløse pingviner’, fordi de overlades til sig selv. I artiklen står, at Ole Henrik Hansen bygger sin ph.d.-afhandling på svar fra 40.000 pædagoger, samt at han har 8000 observationer fra 9 vuggestuer. Herefter udbryder en heftig debat i alle medier. Flere politikere taler om nødvendige opstramninger.



29. april-10. maj: Pas på generaliseringer

BUPL’s formand, Henning Pedersen, udtaler til flere medier, at han gerne vil debattere kvaliteten i vuggestuerne. Problemerne skyldes efter hans mening, at normeringerne er for dårlige, og at der er for få uddannede pædagoger ansat. Han er forbeholden over for Ole Henrik Hansens talmateriale og hans generaliseringer. Til Børn&Unge siger Ole Henrik Hansen, at den undersøgelse, han henviser til, er lavet sammen med BUPL. Derved bliver det klart, at de 40.000 pædagoger, han hævder at have svar fra, var potentielle deltagere. Reelt gik spørgeskemaet kun ud til cirka 5000 respondenter, hvoraf cirka 1274 svarede. Heraf var 363 vuggestuepædagoger. Undersøgelsen viser også, at det ikke er muligt at konkludere, at pædagoger ikke planlægger dagen, da den viser, at 51 procent planlægger dele af dagen på forhånd.



11. maj: Forskere går til modangreb

Avisen Information tager fat i talmaterialet fra den undersøgelse, som Ole Henrik Hansen har lavet sammen med BUPL. I avisen slås det fast, at den undersøgelse, Ole Henrik Hansen taler om, ikke er så omfattende, som han har oplyst og godkendt, at Berlingske har brugt. Samme dag har Information en kronik underskrevet af 14 forskere, som betvivler Ole Henrik Hansens forskning og brug af talmaterialet samt om hans holdning til, hvordan man måler kvalitet i vuggestuerne.

Herfra handler debatten mest om Ole Henrik Hansens troværdighed og mediernes behandling af et talmateriale, som de ikke har haft adgang til at kontrollere. En vis selvransagelse breder sig, og Ole Henrik Hansen trækker i land. Han siger, at han er blevet fejlciteret, og at han ikke vil sige mere, før hans afhandling foreligger i august.



15. maj: Alle kunne svare

DR’s talknusere i Detektor, som i en uge har været med til at gennemhulle Ole Henrik Hansens tal og metoder, afslører, at hans spørgeskemametode er problematisk. »Man ved ikke, om de, der har svaret, overhovedet er repræsentative for gruppen,« siger ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Rasmus Tue Pedersen, der beskæftiger sig med netop udformningen af spørgeskemaer. Baggrunden for kritikken er, at alle med adgang til internettet kunne svare på undersøgelsen – og de kunne svare flere gange.