Børnemiljøvurdering: Den gode side af BMV

Endnu et krav væltede i juli 2006 ned over pædagogerne: Lav en børnemiljøvurdering (bmv), lød det fra lovgiverne. Mange pædagoger tænkte, at de allerede var meget opmærksomme på, hvordan børnene har det, og hvordan de bruger rum og ressourcer, så det kommer børnene mest muligt til gode. Skulle de nu bare skrive det ned, de allerede gjorde?

At pædagoger tænkte sådan, ved vi, fordi forskerne Søren Smidt og Erik Sigsgaard fra Videncenter for Institutionsforskning under University College Copenhagen har spurgt dem om deres forhold til børnemiljøet og erfaringer med at lave vurderingerne.



I Børn&Unge efterlyste de to forskere i efteråret 2007 pædagoger og institutioner, der allerede arbejdede med børnemiljøet eller gjorde sig tanker om det. Anledningen var, at de skulle lave et inspirationsmateriale til børnemiljøvurderingerne og gerne ville gøre brug af de erfaringer, der allerede var hentet i praksis.

Nu er Søren Smidt og Erik Sigsgaard færdige med arbejdet, som også har betydet et tæt samarbejde med Fredericia Kommune. Her har man afprøvet de to forskeres ideer til, hvordan man kan få noget fornuftigt ud af at arbejde med børnemiljøvurderinger. Især er der brug for at gøre bmv'erne til noget, som pædagogerne kan se en mening med og ikke bare noget, der skal laves for kommunens skyld, mener Søren Smidt.



"I en presset hverdag skal pædagogerne se, at der er en gevinst at hente i form af et refleksionsredskab, der kan give nye vinkler til pædagogikken og den praksis, som man måske tror, fungerer godt for børnene. Derfor anbefaler vi, at man kobler børnemiljøarbejdet sammen med læreplanerne og sprogvurderingerne, for så kommer det til at hænge sammen, sådan som pædagogerne oplever, at det gør i hverdagen," siger han.



Levende planer. Ved at se på pædagogikken gennem børnemiljøbriller får man set på det, der reelt sker i helt dagligdags situationer. Man kan finde ud af, om man gør det, man tror, man gør og om det så også fungerer for børnene - og personalet. Om den indretning, man har, er god for børnenes leg og læring. Om den måde, man spiser på eller tager på ture på, er godt for børnenes udvikling og psykiske miljø.



Søren Smidt og Erik Sigsgaard foreslår i deres inspirationsmateriale, at man bruger de samme data, som man gør i læreplanerne, når man skal lave bmv'er. Det kan være beskrivelser af hverdagslivsudsnit, fortællinger eller foto og video. Det har været en lettelse for de pædagoger, der har prøvet, at de ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til.

"Pædagogerne beskriver, hvordan spisningen foregår, hvordan de tager på ture og noget omkring børnekulturen, noget de alligevel gør i forhold til læreplanerne. Og så har vi bedt pædagogerne om at se på de samme praksisbeskrivelser med børnemiljøbriller. Hvad er det for et børnemiljø, der fremgår af den måde, I spiser på, eller den måde I tager på tur på," siger Søren Smidt.



Det betyder, at man via observationer af konkrete måder at agere på, kan ændre sin praksis.

"På den måde bliver arbejdet med bmv'en både til en reel vurdering af børnemiljøet, men det bliver også en refleksion i forhold til praksis og til læreplanen, så den kommer til at leve. Og det er væsentligt, for det kommer ikke børnene til gode, hvis bmv'en bliver en skrivebordsafhandling. Der er nødt til at være en sammenhæng, som bunder i den praksis, der er," siger Søren Smidt.



Pædagogisk redskab. Det er vigtigt ikke at opfatte børnemiljøet som et selvstændigt fænomen, som er uafhængigt af den pædagogiske praksis. Det handler ikke bare om at tage temperaturen på, hvordan børnene har det, for børnemiljøet er dybt forbundet med, hvordan dagligdagen er organiseret, og hvordan man tænker pædagogik.

Hvis der er et mobbende eller et konkurrencepræget børnemiljø, så er det vigtigt, at finde ud af, hvad i institutionen, der er med til at udvikle det miljø. At man ikke bare tænker, at det er noget børnene har med hjemmefra. Man kan ikke bare ordne børnemiljøet uafhængigt af den pædagogik, man ellers har, mener Søren Smidt.



"Det mest givende ved at arbejde med børnemiljøet er, at det kan give et fagligt løft til personalet, fordi de får diskuteret deres praksis ned i detaljen. Og uanset hvilke problematikker, man har hos børnene eller med rammerne, er det jo en faglig opgave, hvordan man kan lave en institution, som kan hjælpe lige præcis de børn, som nu er der. Så vores anbefalinger er, at man rykker sig fra, at bmv'en er en vurdering af, hvordan børnene har det, til en vurdering af, hvordan pædagogikken har det, og at man så handler i forhold til det, man ser," siger han.



Inddrag børnene. Det er en stor og vigtig del af bmv'erne, at der skal fokuseres på børneperspektivet og inddragelsen af børnenes synspunkter. Også her er det vigtigt at fokusere på praksis, mener Søren Smidt.

"Det er ikke nok at spørge børnene, for pædagogerne skal lave en faglig vurdering på baggrund af det, børnene siger eller viser. Det er ikke sådan, at har man spurgt børnene, så er arbejdet færdigt. Man skal betragte det, man får fra børnene som et datamateriale, man skal tolke på og dernæst lave en faglig vurdering."



Søren Smidt fortæller om en institution, der havde lavet nogle regler sammen med børnene og tegnet dem på plakater, der hang rundt omkring. Da et barn så overtrådte en regel, viste andre børn ham, hvad han havde gjort galt, og det er den praksisdimension, der er vigtig.

"Det er handlingerne, der er væsentlige, og ikke så meget, at børnene kan sige, hvordan det skal være. Alle kan sige, at man ikke må drille, men det er i praksis, man skal se, om det også er forstået og kan efterleves. Den faglige refleksion skal gå på, hvad der sker for børnene, når vi vælger at gøre tingene på den og den måde," siger han.





Det siger loven

'Lov om børnemiljøvurderinger i dagtilbud' trådte i kraft 1. juli 2007. Året efter blev loven en del af dagtilbudsloven. Konsekvensen er, at alle landets dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering (bmv).

- Vurderingen skal omhandle både det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø, og der skal arbejdes med børneperspektivet.

- En bmv skal indeholde: En kortlægning, en beskrivelse og en handlingsplan.

- Børnemiljøvurderingen og handleplanen kan ikke i sig selv udløse udgifter, som ikke allerede er budgetteret.

- Ved lovens vedtagelse blev der via bloktilskuddet bevilget 15 millioner kroner i 2006 og 30 millioner kroner i 2007.

- I vejledning fra Familie- og Forbrugerministeriet (nu Velfærdsministeriet) fastslås: 'Lovens sigte er ikke at igangsætte merudgiftskrævende initiativer, men at skabe synlighed og opmærksomhed på børnemiljøet i dagtilbuddene'.



Kilde: http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/(em_oversigt)!readform&0610



Erfaringer med bmv

Søren Smidt og Erik Sigsgaards undersøgelse om pædagogers anvendelse af børnemiljøvurderinger (bmv) drager følgende konklusioner om pædagogers praktiske arbejde med bmv:

• Pædagoger har faglige forudsætninger for, samt engagement og pædagogisk vilje til at forsøge at skabe de bedste rammer og det bedste miljø for børn og personale.

• Pædagoger tager ikke udgangspunkt i institutionernes bevillinger, normeringer og pladsforhold, men vægter et perspektiv, der er fremadskuende og fokuseret på de pædagogiske værdier og indholdet i dagligdagen.

• Mange institutioner tager udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende pædagogik.

• Legen prioriteres højt, dels som selvstændig aktivitet, dels som et pædagogisk redskab til at fremme en pædagogisk proces, der øger børns trivsel, læring og generelle udvikling.

• Arbejdet med børnemiljøvurderingerne ses generelt som et brugbart redskab til, at pædagogerne kan reflektere over børnenes hverdag og trivsel.

• Pædagoger fravælger afkrydsningsskemaer og arbejder istedet med lovens tredeling af et fysisk, et psykisk og et æstetisk børnemiljø på mange andre måder.





- Teoretiske vinkler på børnemiljøet og den model for arbejdet med børnemiljøvurderingerne, som Søren Smidt omtaler i artiklen, kan downloades på University College Copenhagens hjemmeside:

www.ucc.dk. Søg under 'Videncenter for Institutionsforskning' og

'Publikationer'.



- Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og BUPL har også lavet inspirationsmateriale til arbejdet med børnemiljøvurderingerne. Materialet findes på http://www.dcum.dk/boernemiljoe og http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/(em_oversigt)!readform&0610