Børnehuset Møgelkær APS

Mange private institutioner har en forhistorie som kommunale. Andre er oprettet i forbindelse med friskoler. Men Børnehuset Møgelkær i Viborg kommer ikke ind under nogle af disse kategorier. Den opstod, fordi en pædagog var træt af de stramme forhold i kommunalt regi med konstante nedskæringer. Og da hun ikke kunne få vuggestueplads til sit eget barn, tog hun skridtet: 1. april 2008 åbnede den integrerede institution med vuggestue og børnehave i et område med nybyggeri i udkanten af Viborg.

"Jeg vidste, at der var et behov, og det holdt stik. Den dag, planerne blev offentliggjort i vores lokale aviser, begyndte folk at ringe," fortæller Marlene Frederiksen, leder og initiativtager til institutionen, som er et anpartsselskab, oprettet i samarbejde med hendes bror Jeppe Jensen.

Marlene Frederiksen sidder på kontoret i den splinternye institution, som har 70 børn. Hun har skabt et sted med lys, luft og store vinduer i en højde, hvor de helt små kan se ud. Marlene Frederiksen blev uddannet som pædagog i 2000 og arbejdede i samme kommunale institution til maj 2006, hvor beslutningen om at etablere privat institution modnede sig.



"Jeg syntes, at forholdene efterhånden var blevet så pressede, at der blandt andet ikke var tilstrækkelig tid til den forældrekontakt, jeg synes er så vigtig. Da jeg snart skulle have mit eget barn i vuggestue og ikke kunne få en plads, sagde jeg til min bror: Jeg opretter selv en institution. Da tiden nærmede sig, hvor han fik samme problem, sagde han: Hvad bliver det til? Skal vi åbne den institution? Og det gjorde vi så," fortæller Marlene.

Viborg Kommune ville gerne have så mange vuggestuebørn som muligt ind i den nye institution, og derfor startede Børnegården med relativt mange børn i den aldersklasse. Men så kom der et brev: Fordi der er mange dagplejebørn i kommunen, var det gennemsnitlige beløb, der følger hvert barn, blevet sat ned med 10.000 kroner.

"Der røg næsten en halv million om året på et tidspunkt, hvor vi havde lagt budget. Havde vi vidst det, var institutionen her aldrig blevet bygget," siger Marlene Frederiksen.

Men bygget blev den, og det, der mangler, må komme til senere, blandt andet bedre udendørs legemuligheder. Desuden er der masser af brugte møbler i institutionen, som er indbydende og venlig, men uden luksuspræg.



Også enlige mødre. Mathilde Piilgaard er én af de forældre, der lod sig skrive op til en plads i Børnehuset. Hun er nu formand for forældrebestyrelsen og har en datter på tre år på Blå Stue.

"Vi ønskede, at Frederikke fik mulighed for at gå i en lokal institution, hvor hun kan lege med dem, hun leger med hjemme på vejen. Og så var det vigtigt for os, at børnene får alle måltider," fortæller Mathilde Piilgaard.

Hun mener, at forældrene er ressourcestærke, fordi de har valgt en institution, der koster 600 kroner mere end en kommunal. Men hun er glad for, at der socialt er tale om en god blanding.

"Vi er alle typer forældre, og der er både enlige mødre og forældre med forskellige typer erhverv. Men det er selvfølgelig forældre, der har foretaget et valg, og selv har jeg det godt med, at mit barn ikke er i en institution med for få ressourcer."



En god forretning? En tilfredshedsundersøgelse viste blandt andet, at forældrene er glade for institutionens fleksible åbningstider uden lukkedage. Mathilde Piilgaard og Marlene Frederiksen nævner derudover alle måltider til børnene og flere hænder som noget af det, forældrene får for de 600 kroner, som de betaler ekstra om måneden.

Børnegården har syv pædagoger og seks medhjælpere til 70 børn. Dertil kommer køkken- og rengøringspersonale. De arbejder under overenskomster med BUPL og FOA, for 'tingene skal være i orden', som Marlene Frederiksen siger.



Men er det en god forretning at drive institution?

Spørgsmålet får det helt store smil frem hos lederen.

"Nej, det er det bestemt ikke. Det løber rundt - og så har jeg fået mig et mere tilfredsstillende arbejdsliv," siger hun.

Det er ikke Marlene Frederiksens indtryk, at forældrene har valgt institutionen, fordi den er privat. De har valgt den, fordi den ligger i området, og fordi den har nogle tilbud, som de kommunale institutioner ikke kan leve op til.



Kommune uden tal. Forældre til børn i Børnehuset Møgelkær betaler 3139 kroner for en plads i vuggestuen og 2033 for en plads i børnehaven. I Viborgs kommunale institutioner er priserne henholdsvis 2539 og 1433 kroner. Men hvad får forældrene så for de 600 kroner ekstra?

Når det gælder normering, kan dagtilbudchef Finn Terkelsen, Viborg Kommune, hverken be- eller afkræfte, at de er bedre i Børnehuset Møgelkær.

"Det er op til institutionerne selv, hvordan de vil fordele lønsummen mellem uddannede og ikke uddannede, og også forholdet mellem børnehavebørn og vuggestuebørn spiller ind. Så vi har ikke disse tal og kan heller ikke sammenligne to kommunale daginstitutioner. Med hensyn til mad er det sådan, at børn i kommunale institutioner får mad i vuggestuer, men ikke i børnehaverne. Det skal ændres fra 2010, hvor også børnehavebørnene skal have mad, men det vil medføre prisstigninger," siger Finn Terkelsen.



I Børnehuset Møgelkær er der ansat en køkkenassistent, og alle børn får fire måltider om dagen. Når det gælder normeringer, er Marlene Frederiksen ikke i tvivl om, at de er bedre i Børnehuset Møgelkær end i de kommunale.

"I vuggestuen er der to grupper á 12 børn, og her er normeringen fire fuldtidsansatte og to ansatte på henholdsvis 34 og 30 timer. Den ene børnehavegruppe er på 24 børn, og her er der tre voksne på fuld tid og en fleksjobber. Den anden gruppe har 19 børn. Her er der også fire voksne: to på fuld tid og to med hver 30 timer," siger Marlene Frederiksen.

De kommunale institutioner har åbent 50 timer om ugen, mens Børnehuset Møgelkær har åbent 51,5 timer. I kommunen er der lukket tre uger i sommerferien, men med mulighed for pasning. Der er lukket efter helligdage som Kr. Himmelfartsdag, men derudover ingen løsrevne lukkedage. Børnehuset Møgelkær har 10 lukkedage om året og holder åbent i sommerferien.