Børnehavekultur - Fingrene nede i kulturen

Børnehavebørnene sidder bænket rundt om bordet med sorte plastiksække som underlag. De har netop fået navneskilte på og lytter opmærksomt til billedkunstner Annette Agerlund Papsø.

"Nu skal I høre. Hjemme hos mig bor Silas og Mango, det er to store heste. Når det har regnet, og der er rigtig meget smat, kan man se, hvor de har gået. Det kaldes spor," fortæller billedkunstner Annette Agerlund Papsø, der er en af de seks kulturpuffere, som tager rundt i børnehaverne på Møn for at sætte skub i kreativitet og kultur.

Det er fjerde gang, hun er på besøg i Stege Børnehave. I dag skal hun fingermale med børn og pædagoger, og de tre-fireårige skal lære om spor og se, hvad der sker, når man blander farverne gul og rød.



Klask, klask, klask. Annette Agerlund Papsø klasker gul maling på børnenes stykker pap, mens børnene hviner. Og pædagogerne ser en smule skeptiske ud, hver gang en ny klat splatter ud på papiret. Dernæst får den røde maling samme tur.

Alfred er hurtig til at dyppe begge hænder i malingen. Med store bevægelser lykkes det ham at brede malingen ud på det meste af sit stykke firkantede pap. Snart samler han begge hænder og vrider malingen ud gennem fingrene. "Svup, svup." De andre børn følger trop, nogle stikker forsigtigt pegefingeren ned i malingen og konstaterer forskrækket: "Ad, det er koldt."

Så er det tid til at lave spor. For denne ene gangs skyld får børnene lov til at male med legetøj. Drengene kører en lastbil hen over det orangerøde maleri, mens en anden går tur med en plastikhest. Der viser sig nu både hjulspor og spor fra dyr på malerierne. Derefter henter børnene hver deres farverige hoppebold, som de bruger som pensel. Og Annette Agerlund Papsø trykker guldmaling ud på paptallerkener til børnene. Nogle hopper med deres bold indsmurt i guldmaling hen over billedet, mens andre sirligt triller den af sted. Snart er børnenes værker malet færdige, og sidste fase indledes: Tørring.

Børnene skiftes til at tørre deres billeder med hårtørrere. De fleste skal lige blæse varm luft på maven, i håret og så indimellem ned på billedet, samtidig med at de griner højlydt af den varme luft.



Pædagogisk bagtanke. Selv om det virker lidt tilfældigt, hvordan malerierne bliver til, er der en pædagogisk tanke bag det hele. Annette Agerlund Papsø begynder altid med en navneseance, hvor alle børnene fortæller, hvad de hedder, og hun skriver et navneskilt til dem. Derefter begynder hun en samtale om billeder. Denne gang fortæller hun om spor. Undervejs spørger hun børnene, om de kan huske, de har set spor, da der lå sne i vinter, eller hvad det er for et dyr, der kan flyve og har tre tæer.

"Samtalen, inden vi går i gang med at male, skærper deres opmærksomhed. Det er spændende at se, hvordan de aktive drenge pludselig står og fordyber sig i at male," siger hun.

Andre gange har hun arbejdet med himmelen og farverne blå og hvid, børnene fortalte, hvad der var i deres himmel, og det var alt fra regnbuer til robotter. Et andet tema handlede om vand og fisk, hvor børnene lavede et fælles maleri og selv tegnede hver deres fisk til maleriet.

For Annette Agerlund Papsø er det vigtigt, at børnene er aktive gennem hele processen. Derfor skal de selv hente det papir, de skal male på, og selv hente for eksempel hoppeboldene og guldmaling.

"Pædagogerne er lidt for gode til at hente og bringe. Men jeg mener, at det er godt for børnene, at de hele tiden selv er aktive og deltagende i processen, også når pensler, svampe og ruller skal vaskes. Det har været et område, som pædagogerne selv har villet tage sig af, fordi det gik hurtigere. De glemmer bare, at det er en fantastisk oplevelse for de små eksempelvis at se vandet blive grønt, når der rengøres efter maling med denne farve," sider Annette Agerlund Papsø.



Ny inspiration. Intentionen er at give pædagogerne lidt luft og få dem til at se, hvordan man også kan gøre.

"Tit står voksne på nakken af børn, når de maler. De spørger, hvorfor dit og dat ikke er med og siger, at noget mangler. Men de voksne skal passe på ikke at blive for visuelle og altid ville tegne mennesker med fem fingre. Børnene kan sagtens se, hvad det er, de tegner og maler," forklarer billedkunstner Annette Agerlund Papsø.

Men det er ikke kun pædagogerne, der skal lære noget af den kreative billedkunstner. Hun har også et mål med de børn, der er med i projektet.

"Mit mål med børnene er primært at styrke deres kreativitet gennem billedskabende virksomhed. De skal bruge deres sanser og motorik, og vi taler sammen undervejs. Jeg vil gerne have, at børnene udforsker forskellige materialer, male- og tegneredskaber, farveblanding, og gennem fordybelse oplever det frirum, en skabende proces er," forklarer Annette Agerlund Papsø.

Bibi Fussing er koordinator på projektet og samtidig en af kulturpufferne, der beskæftiger sig med musik og bevægelse.

"Selvfølgelig kan pædagoger finde ud af at tegne og male med børn. Men ofte er der ikke værksteder i institutionerne, og med færre og færre ressourcer virker det ofte som en umulig opgave at male med børnene. I Kulturpufprojektet bliver de mindet om, hvad de har gjort tidligere, og forhåbentlig får de en følelse af, at det ikke er så uoverkommeligt. For det skaber jo også glæde at male med børnene," forklarer Bibi Fussing.



Pædagogerne fortsætter. Når projektet er afsluttet, er det meningen, at pædagogerne selv skal fortsætte med at tage malingen frem og bruge nogle af de teknikker, de lærer fra de professionelle kunstnere. Ud over Bibi Fussing og Annette Agerlund Papsø består kulturpufferne også af kunstneren Trille Nielsen og hendes datter Sille Jensen Elslo, der fortæller eventyr, Steffen Sommerstedt, som arbejder med fortælling og teater, og af Bolette Bonfils, der tager sig af musik og bevægelse. Bibi Fussing mener, at pædagogerne især kan lære to vigtige redskaber, nemlig improvisation og at eksperimentere.

"For voksne skal alting være pænt. Der er ikke plads til det skæve. Men det er vigtigt, at børn får lov at improvisere og selv eksperimentere med materialerne. De skal have lov til selv at slå på tromme, selv om det ikke lyder pænt, og lov til at male med fingrene," lyder det fra Bibi Fussing.

Pædagogerne i Stege Børnehave er glade for at være med i projektet. I perioder har de malet meget med børnene, men mest på traditionel vis.

"Kulturpufprojektet giver os inspiration til at gøre tingene på nye måder. Tidligere har vi nok været meget traditionelle og altid malet med pensler på almindeligt hvidt papir," fortæller pædagog i Stege Børnehave Gurli Hansen.

"Vi er blevet sporet ind på at arbejde mere med temaer som for eksempel spor," supplerer hendes kollega pædagog Iza Zulic.

I Stege Børnehave vil de gerne fortsætte med at arbejde med billedkunst på de nye måder. For de børn, som ikke er med i projektet, skal også prøve at male med grene i stedet for pensler og på plastik i stedet for papir.



KULTUREN FÅR ET PUF



Seks forskellige kulturpuffere er hyret til at fremme kulturen blandt de tre-seksårige børn. I alt er syv børnehaver med i projektet, og i løbet af de to år, projektet varer, får børnehavebørnene og pædagogerne mulighed for at stifte bekendtskab med alle fire kulturelle indslag.



Børn og pædagoger bliver undervist i fire kulturgenrer: Musik og bevægelse, eventyr, billedkunst, og fortælling og teater.



Kulturpufprojektet finansieres af Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje og Møn Kommune.



Hvert forløb består af otte seancer sammen med børn og pædagoger. Derudover er der et opstartsmøde, hvor den enkelte kulturpuffer forklarer pædagogerne, hvad det er, der skal ske. Desuden evalueres der undervejs og til slut. Pædagogerne bliver også undervist i teorien bag de kreative processer. Eksempelvis gennemgår

billedkunstner Annette Agerlund Papsø børns tegnemæssige udvikling med pædagogerne.



I forlængelse af Kulturpufprojektet udbydes en efteruddannelse i musik og bevægelse, undervisningen foregår på Møn.

Kontakt Bibi Fussing eller læs mere på www.kulturpuf.dk (Linket fungerer ikke længere)