Børnebøger: Den mangfoldige familie

I dag er to procent af børnene i en dansk børnehave kommet til verden ved hjælp af fertilitets­behandling. Årligt adopteres godt og vel tusind børn. Alle børn har ret til en sandfærdig og naturlig forklaring på, hvordan de er kommet til verden. I børnehøjde har der været et fravær af fortællingen om den kunstige befrugtning. Fortællingen om adoption og forplantning har måske også trængt til en tidssvarende opdatering. Men nu er der mange spændende bøger på markedet, der sætter fokus på familiens mangfoldighed.



Frøen Freddie spørger løs

'Slottet med de mange værelser' er en billedfortælling med en klar streg. Vi følger de to voksne Mogens og Maren og deres længsler efter at få et barn, som de kan elske. Parret møder frøen Freddy, der kan stille alle de spørgsmål undervejs, som en frø nu kan stille. Et babyslot er løsningen. Her hjælper doktor Tern, Prik, Strib og Blomst de mennesker, der af en eller anden grund ikke kan få børn på den traditionelle måde. Men doktor Tern er ikke til meget hjælp. Han forklarer blot grundlæggende om forplantning. Så er det på plads! Doktor Strib hjælper to mødre, der ønsker et barn sammen. Doktor Blomst hjælper med at adoptere, og Doktor Prik hjælper Mogens og Maren med at få deres sædceller og ægceller til at finde sammen. Freddy Frø hjælper gerne en anden gang. Det lykkes for forfatterne at fortælle klart og forståeligt om ikke helt ukomplicerede emner, ikke mindst fordi Frøen Freddy stiller alle de gode spørgsmål. Bogen fungerer også, fordi den er så klart og smukt illustreret. Billederne fortæller med. Det er en eventyrlig ramme, som handler om at lade ønsker gå i opfyldelse, lade frøer tale, mens slotte er metaforer for at

komme overens med sine ønsker og blive herre i eget hus. Det er sammenlagt en god form, som giver de komplekse spørgsmål en enkel ramme, hvor de kan udfolde sig.

'Slottet med de mange værelser' af Helene Goldberg og Maruska la Cour Mosegaard. Illustreret af Kirsten Gjerding. Forlaget Turbine, 36 sider, vejl. pris 150 kroner. Fra 4 år.



Hvordan lillesøster kom ind i maven

'Er det her, der bliver bollet?' er et familieportræt om Frederik og Marie, hvis forældre ikke synes, de behøver at svare prompte, når de bliver spurgt, hvordan den kommende lillesøster er kommet ind i maven. Det er en fortælling om familieliv, fyldt med rammende, realistiske og morsomme hverdagsreplikker. De spørgsmål og svar, der dukker op i forbindelse med familieforøgelse, kommer som en del af fortællingen og er ifølge forfatteren nutidens forældregenerations svar på spørgs­målet om forplantning. Man kan også sige, det er nutidens børnegenerations bog, for bogen indeholder mange børneorienterede tænke­pauser. I denne bog tænker den ene hovedperson, Marie, længe over, hvordan haletudsen kommer ind i ægget. Et æg har jo en skal! Fortællerstemmen tænker sammen med børnene, og alle dens spørgsmål og svar ­suppleres fint af Nikoline

Werdelins portrætter af de rødmende og elskende forældre, og nysgerrige børn.

'Er det her, der bliver bollet?' af Majse Njor. Illustreret af Nikoline Werdelin. Forlaget Gyldendal, 48 sider, vejl. pris 200 kroner. Fra 4-10 år.



En klassiker lever videre

'Sådan får man et barn' udkom for første gang i 1971. Det var dengang, man begyndte at tage oplysninger til børn seriøst på en direkte og børnehenvendt måde. Bogen er nu udkommet igen, og den er en klassiker. Den virker ikke gammeldags og er øjenvidneberetninger om, hvordan bogen værdsættes af tidens børn. 'Har du virkelig købt den, mor? Ikke bare lånt den?' udbrød en syvårig. Bogen er klar og enkel, og de stiliserede tegninger røber det meste. Sproget er ligeledes direkte, og hvis man hellere vil bruge andre ord, end de måske stødende ord, bogen anvender om forplantningsorganerne, så er man ifølge forfatteren velkommen. Men bortset fra de ord, som man i 1970'erne gerne brugte over for børn, er bogen ikke umoderne. Sex er jo kommet for at blive, børns nysgerrighed ligeså, og billedernes varme enkelhed overgås ikke. Lad dem læse den selv mange gange, og læs højt. Det er ikke kun spørgsmålet om forplantning, denne bog handler om. Den handler også om, hvordan voksne gør, når de har sex. Og det gør den godt.

'Sådan får man et barn' af Per Holm

Knudsen. Forlaget Borgen, 24 sider, vejl. pris 100 kroner. Fra 4 år.



Født i en flyver

Man behøver ikke have været i sin mors mave. Billedbogen 'Rosita' handler om adoption. En dag finder Rosita ud af, at hun ikke har ligget i sin mors mave. Den erkendelse kommer frem i en leg med en veninde, og hjemme kan hun ikke holde det for sig selv: 'Marie siger, at jeg aldrig har været i din mave!' Nu er tiden moden til en forklaring.

Forældrene fortæller Rosita, hvordan hun kom til verden, og hvordan hun kom til sin familie. Også denne bog kan stærkt anbefales. Det er en god og enkel forklaring foldet ind i en kærlig familiehistorie.

'Rosita' af Pimm van Hest. Illustreret af Nynke Talsma. På dansk ved Helene Lund Sylvestersen. Forlaget Turbine, 28 sider, vejl. pris 238 kroner. Fra 3-7 år.



Aidts fantastiske klassiker

Vi har her at gøre med en klassiker, som skulle have plads i alle børnehaver. Hver og en! Bogen har ét opslag, hvor vi besøger 'Huset' med seks lejligheder. Vi møder beboerne og deres levevis. Samvær og livshistorier bliver fortalt i hver sin lille bog med hver sin mættede novelle. Vi må komme besøg, lige når vi vil, og kan kigge ind i den rækkefølge, vi vil. Dog får vi at vide, at vi skal besøge Bianca til sidst, for der er sjovest. Bianca er sådan én, alle elsker, og det er jo den lejlighed, man kigger ind til først. Der er også sjovt, for alle i hele opgangen er til fødselsdag hos Bianca. Denne sidste lejlighed, nederst til højre, er en slags opsamling på hele 'Huset'. Forfatteren Naja Marie Aidt skriver uden ét eneste overflødigt ord. Det gør hun, når hun skriver for voksne, og det gør hun, når hun skriver for børn. Men fortællingerne er alligevel fyldige og mættende.



Aidts fortællestemme trænger sig ind på levet liv og fortæller det! I sine voksenlitterære tekster som for eksempel i novellesamlingen 'Bavian' afdækkes mange af de ting, mennesker kan gøre ved hinanden med grusom isnende nøgternhed. I 'Huset' er der selvsagt slet ikke en sådan gruopvækkende stemning, derimod er der en grundlæggende stemning af nysgerrighed, munterhed og livsappetit. Men der også tale om en fortællestemme, der kender livet. Når vi besøger lejlighederne, kommer vi hele livets cirkel rundt og møder både afsluttet liv og ensomhed, gryende forelskelser og relationer på kryds og tværs. Vi møder tristhed og ensomhed på en måde, der ikke efterlader læser og lytter i en tilstand af tom 'pyssenyssethed', som hverken vi eller børnene er tjent med. Således er 2. sal til venstre beboet af den ensomme gamle sømand, Danielsen, der savner sin tid på de syv have. Heldigvis har han jo Pi Gerda Josephson, der kommer og vasker ham. I lejligheden ved siden af bor digteren, der kan lide øl og har besøg af sin lillesøster. Han kører også taxa, for man kan jo ikke leve af at skrive digte. Her bor også fru Løve, der spiser hele flæskestegen til aftensmad. Under sømanden boede en gammel mand, der nu er død. Hans voksne børn pakker hans ting ned, og vi får dermed en livshistorie fortalt via den yngre generations barndomsminder. Vi bliver også præsenteret for den familie, der skal flytte ind i lejligheden, og en livsring er sluttet. Ved siden af bor sygeplejersken Shirin, der har brækket armen og er afhængig af hjælp.



Hendes søn vil hellere lege end at hjælpe sin mor (dejligt fravær af moraliseren). Heldigvis hjælper børnene nedenunder, så legen kan komme i gang. De hjælpsomme underboere lever sammen med en storesøster og far, og ved siden af bor den Bianca, som alle elsker. I 'Huset' bor også dyr, der binder sammen, og der er således mange lag i det liv, der leves, og i de fortællinger, der er i spil. 'Husets' beboere er verdensborgere. Alle lejlighederne har man lyst til at besøge igen. Selv Danielsens, selvom han er skidesur, og der ingen børn er. Han har jo sejlet på de syv have.

Alle andre steder end hos Danielsen, 2. sal til venstre, er der nemlig børn og leg. Ud over legekulturen er alle mulige almindelige og ualmindelige kulturelle aktiviteter en del af fortællingen. Det gælder aktiviteter som at spille musik, synge, danse, holde fødselsdag og fest, lave mad, passe dyr, hjælpe hinanden, samle og sortere skrammel, male et kunstværk, når man er på besøg hos sin storebror. Og der er skænderier om, hvilket tøj man skal have på - al den slags, som gør livet værd at leve. Bogen rummer så mange lag, og en så tæt, nærværende nysgerrighed over for livet, at der er stof til mange gentagne oplæsninger, flere fordybelser på egen hånd og et utal af spor, man kan gå videre med.

Er der nogle kernefamilier med to børn og to voksne i 'Huset'? Ja, det er der. Denne familieform repræsenteres af familien, som er ved at flytte ind. Men bogen er ikke en fagbog om familieformer og mangfoldighed. Den er en fortælling, man kan fantasere over, fortalt af en stor fortæller.

'Huset' er så dejlig en bog, at man skulle tro, forlaget har været klar over, hvor meget vi gik og savnede en nyklassiker som denne!

'Huset' af Naja Marie Aidt. Illustreret af Ashild Irgens. En løft og læs-bog. Forlaget Branner og Korch, vejl. pris 188 kroner. Fra 4 år.



De gode gamle dage

Grethe Janus Hertz' gode gamle 'Det gule hus' kan nu ses og høres på nettet: www.mariesskrivebord.dk/detgulehus/index. Her læses billedbogen op, og børnene kan selv klikke og lytte. 'Det gule hus', som var først med løft og læs-designet, er genudgivet i 2009. Den kan stadig læses, ikke kun fordi den har en historisk interesse, men den er historisk interessant, fordi den i den grad er et tidsbillede. Den kan bruges til fortællingen om, hvordan det gik for sig, da far var dreng og kunne hedde Finn eller Carsten og gå til spil hos en privat spillelærer. Dengang man kaldte de voksne for hr. og fru, og der var sure varmemestre til. 'Det gule hus' forekommer i dag lidt vel idyllisk, selvom der er et lille plot i hver historie. En bog fra de gode gamle dage.

'Det gule hus' af Grethe Janus. Illustreret af Iben Clante. Forlaget Carlsen, vejl. pris 99 kroner.

Fra 3-7 år.



En meget pædagogisk bog

I 'Forunderlige familier' kommer vi på besøg i en opgang i et gult hus, som bliver beboet af vidt forskellige familie­typer i en børnerig opgang. Frederik bor alene med sin far, fordi hans mor er død, Emilie er adopteret fra Kina, mens Mathilde er donorbarn og bor alene med sin mor. Esther har to mødre, og Mikkel og Mathias er enæggede tvillinger. Det er en bog med et positivt projekt set i lyset af den opgave, børnebogen har med at fortælle alle børns historie. Bogen gentager sine pointer og er meget pædagogisk. Samtidig er familiehistorierne væsentlige og vedkommende. Bogens projekt handler både om familieformer og giver forklaringerne på de mange forskellige måder, man kan være blevet til på som barn og som familie. Begge projekter lykkes. Der er dog en lille hage. I alle familierne elsker man hinanden så meget, at det bliver gentaget

tre gange for hver familie. 'Pyssenyssetendens' blandet med oplysning. Illustrationerne er naturalistiske, men

alle ansigter er en lille smule uhyggelige, fordi alles

mimik er udtryksløs og ensartet. Det er tegnerens signatur, og ­måske er der en pointe i, at alle skal kunne aflæse et ­hvilket som helst humør i de stiliserede ansigter.

'Forunderlige familier' af Gitte Camilla Buus

Lyngbye og Kathrine Amalie Hvidman.

Illustreret af Lilian Blakely. Skriveforlaget, 60 sider, vejl. pris 189 kroner. Fra 3-4 år.



Jeg bor i to huse

Ninna bor i to huse og er delebarn. Det er forbundet med savn. En gang boede både hun, mor og far i samme hus, men en dag blev huset for lille til begge forældrene. Bogen er enkel og sød i sin måde at berette om det at bo på skift mellem to forældre. Det er ikke let, men det har også sine fordele, to fødselsdage for eksempel. Tegneren Nynke Talsma er en yngre hollandsk

illustrator med en enkel og ekspressiv nerve. Hun er ret flittig og kan minde en smule om den japanske kunstner Komako

Sakai, der i sin billedbog 'Mor' fra 2005 har den samme stemning af by og nærvær. Og huse, man kan træde ind i og ud af.



'Jeg bor i to huse' af Marian De Smet. Illustreret af Nynke Talsma. På dansk ved Ulrik Skafte. Forlaget Turbine,

28 sider, vejl. pris 238 kroner. Fra 3 år.

'Mor' af Komako Sakai.

Forlaget Thorup. Må lånes

på biblioteket, da den er

udsolgt. Fra 2 år.



Mødet med skriften

'Literacy' hedder en ny bog, der baserer sig på en afhandling om syv børn under syv år og deres tilegnelsesstrategier, når det gælder skriftsprogets kulturteknik. Literacy betegner også det faglige begreb for børns møde med skriften og den gradvise beherskelse af det. Literacy er en social aktivitet. Det findes i en masse forskellige former: Vi læser og skriver i hverdagen, på arbejdet og i skolen. Hjemmet opmuntrer måske til en anden form for literacy end samfundet, og der er et magtforhold de forskellige literacy-former imellem. Vores literacy-praksisser genfindes i mange symbolformer. De forskellige skriftsprogs bogstaver er sådanne symboler, noder og billeder er det også. Literacy er knyttet til følelser, holdninger, erfaring og engagement. Forskellige typer tekster vurderes forskelligt, idet nogle menes at have mere kulturel værdi end andre. Alle mennesker har deres egen literacy-historie og denne historie er både individuel og social. Carina Fast dokumenterer, at populærkulturen og legetøj på tværs af social baggrund betyder meget for børns literacy. Desuden betyder den udbredte populærkultur, at skriftlige udtryk tidligere og tidligere bliver en del af børns egen kultur. Det vil sige, at ret små børn ser en sammenhæng mellem reklamer (tv, kataloger, billeder i avisen) og det stykke legetøj, de ønsker sig. Dermed bliver mødet med medier og populærkultur til et møde med skriftkultur tidligt i børns legekultur. Mødet med alle former for visuelle udtryk, hvor bogstaver indgår, kalder vi for 'a literacy event'. Sådanne events er der mange af i løbet af en dag: vækkeurets display, telefonbeskedens kodeskrift, transportskilte i trafikken og så videre. Her indgår selvfølgelig højtlæsningen, som Carina Fasts bog også argumenterer for. Der er mange veje til læsningen, og højtlæsningen er én af dem. Med henvisning til sociologen Bourdieu skriver Carina Fast, at professionelle må medvirke til at give børn den kulturelle kapital i form af kendskab til og glæde ved bøger, en glæde, der ikke nødvendigvis er med i bagagen hjemmefra. Det er ydermere interessant med den brede argumentation for, hvordan mødet med mange forskellige medier betyder noget i børns tilegnelse af literacy. Bogen er en del af serien 'Læsevejlederen' og er uhyre relevant for det almindelige pædagogiske arbejde i børnehave og vuggestue, da mødet med skriftens kulturteknik for de moderne børn jo starter tidligere og tidligere. Bogen giver viden om, hvordan vi kan følge børns skriftmøder op pædagogisk.

'Literacy - i familie, børnehave og skole' af Carina Fast. Forlaget Klim, Læsevejlederen, 166 sider, vejl. pris 199 kroner.



At arbejde med sproget

'Literacy' er det nye brand for arbejde med børns sprog. Vi lever i et samfund fyldt med tegn, og den digitale udvikling sætter børn på sporet af skriften tidligere og tidligere. Tørre test er kommet for at blive. En ny bog om sprog i dagtilbud fortæller sagkyndigt om fordele og ulemper ved at teste. Når man har læst bogen, ved man, hvilke test man skal bruge og hvorfor.



En bog om sprog

Seks forskere har beskrevet feltet sproglig praksis og sproglig evaluering i daginstitutioner. Med denne bog kan vi få hjælp til en udvælgelse af, hvilke sproglige områder man kan fokusere på, når man foretager analyser af sin sprogpædagogiske praksis. For man kan jo ikke alt på én gang, og det kan evalueringsredskaberne heller ikke. For eksempel er det svært ad denne vej at indfange hvad 'fluency', altså et flydende sprog, kan være, påpeger Line Møller Daugaard. Ligesom Martha Sif Karrebæk viser, at der udfoldes en masse sprog i lege, som vi kan have svært ved at indfange i test, fordi de ikke er designede til det. Med sådan en analytisk nøgternhed kan sprogvejledning og pædagogik blive interessant og fremadrettet. Line Møller Daugaard tager fat i evalueringssamtalen og påviser, hvordan det er vanskeligt med en egentlig dialog i en samtaleform, der hviler på ulige magtforhold. Her kan man finde inspiration til at gå sin spørgeteknik efter i sømmene. Helle Pia Laursen beskriver i sit kapitel det socialsemiotiske perspektiv på skriftsprog. Semiotik betegner teorier om tegn. For eksempel er en omvendt papkasse med et barn med en sørøverklap på øjet et tegn på, at papkassen er et sørøverskib. En sygeplejerske i uniform er et tegn. Vi aflæser således hele tiden tegn i de sociale sammenhænge, vi færdes i. I den sociale sammenhæng, en vuggestue er, findes en masse tegn, som hele tiden aflæses af børn og voksne. I forlængelse af Carina Fasts bog om literacy giver denne artikel mange idéer til fokus på, hvordan literacy-events er til stede i en vuggestue. Brugte tastaturer som legetøj og alle mulige former for skriftlige og andre tegnsystemer gås efter i sømmene. Børn gør sig en masse erfaringer med tegn og betydningsdannelse, også inden mødet med skriftsproget, og denne artikel er en inspirerende redegørelse for dette felt.

Charlotte Palludans kapitel handler om en catalansk børnehave, hvor alle børn behandles professionelt, og hvor følelser og intimitet undgås. Det er et meget lidt hjemligt sted, og analysen sammenligner med en dansk børne­haves idealer om hjemlighed. Danske børn ud­viser langt oftere stemninger som irritation, vrede og frustration, ligesom de oftere viser, når de er kede af det. Der er en hjemlig atmosfære, og vi tillader og anerkender dette følelsesfulde rum. Men danske pædagoger udviser også ifølge undersøgelsen oftere irritation over børnenes følelsesmæssige udtryk. I forlængelse af det kan man spørge, om vi har et hjemlighedsideal, der efterlever et pædagogisk middelklassehjem, som en hel del børn alligevel ikke kan identificere sig med, og hvis normer ikke nødvendigvis er særligt altfavnende? Den catalanske saglige stemthed giver måske flere børn muligheden for at føle sig tilpas i institutionens samfund?



'En bog om sprog i daginstitutioner' af Lars Holm og Helle Pia Laursen (red.). Danmarks pædagogiske universitetsforlag, 176 sider, vejl. pris 188 kroner.



Helt centralt at være hjemme

DPU-forskeren Ida Wentzel Winther skriver i sin bog om hjemlighed, at det er helt centralt 'at hjemme den'. Følelsen af hjemlighed er knyttet til familie­livet, selvom historien kan se højst forskelligt ud, efter hvilken synsvinkel det bliver beskrevet fra. Slægtens historie om, hvordan vi ligner hinanden, og hvem der har hvilke egenskaber, kan fortælles med historisk perspektiv set med barnets blik på den sure morfar. At leve med sin mor det ene sted og sin far det andet sted er også en familiehistorie.





MIN FAMILIE

Sikke et hundeliv og sikke et portræt! Oscars familie er samlet i anledning af Oscars fødselsdag. Det ville være en svær opgave at skulle lave et stamtræ eller for den sags skyld et sociogram over denne familie. Men det er en familie i den forstand, at alle har noget på nogen. Fødselaren Oscar er ikke selv med på billedet. Ham har de lukket inde i skabet, fordi han spillede mundharmonika. Til gengæld viser portrættet på mange afslørende og sjove måder, hvordan de voksne er optaget af sig selv og hinanden. Gadekryds og lange blikke. Papfædre, der skriver hjem til andre børn end deres egne. Til Kajs konfirmation var alle de voksne fulde. Og så er der 'hende dér med det smarte hår, det er Karen. Hun er ikke vores familie, men holder til på et værtshus henne på Kattegatvej. I nummer 11. Hun griner altid, når min far siger noget. Det er min mor sur over'.

På billedsiden ser man, at værtshuset selvfølgelig hedder 'Ølhunden', og billedet parafraserer Edward Hoppers billede 'Night Hawks'. Selvom bogen udkom for en del år siden,

er den heldigvis stadig til at købe. Den fortæller en del afslørende løgne om moderne

familieliv. Af børn og hunde skal man høre sandheden. Og den er hundesjov.



'Min familie' af Oscar K. og Dorte Karrebæk. Forlaget Alma, 28 sider,

vejl. pris 40 kroner. Fra 3-99 år.



Mit stamtræ

Lotte Salling rimer så det synger. 'Mit stamtræ' er en musikalsk rimet bog med hele familien tegnet op i stamtræet og linet op i en digtsuite på femten portrætter. Bogen begynder således:

'Jeg vil vise dig en tegningaf et træ med mange grene.

Det er et, min farmor tegner,når vi hygger os alene.'

Temaer i bogen er personlighedstræk, arvelige karakteristika og hvem, der ligner hvem. Milde mormor og sure morfar har gener, der går igen i hovedpersonen, en dreng, som en dag måske bliver far selv. Det er en dejlig bog om at være familie, som tager det søde med det sure med på en let og underholdende måde. Tegneren Bo Odgaard har sørget for at dele næser ud til familien Olsen her, så de alle ligner hinanden på grund af de længste næser og de tyndeste ben i billedbogens historie. Bogen er vigtig, fordi den fortæller historien om, at en familie består af flere slægtled og ikke kun de nærmeste. De pædagogiske muligheder i at tegne videre på børnenes stamtræ ligger lige for.



'Mit stamtræ' af Lotte Salling. Illustreret af Bo Odgård Iversen. Forlaget Klematis, 32 sider, vejl. pris 273 kroner. Fra 3 år.