Børn og stress: Pædagogiske fabrikker

Selvom man kun er fire år, er der er ikke tid til at ligge under ribsbusken og fundere over regnormene og solens stråler. Alt for hurtigt skal man slippe sit yndlingslegetøj derhjemme for at drøne af sted til børnehaven, hvor der gælder andre regler og normer for legen. Her lægger man perler på snor, så er der tegning, og herefter er der arrangeret udflugt. Efter mange timers organiseret leg kommer mor eller far for at bringe barnet til rytmik. Og efter en tur i supermarkedet går turen endelig hjemad, men ikke for at slappe af. Først skal barnet se børnetime og spise og bades, før det endelig kan puttes.

Ikke underligt at barnet ikke kan sove, mener børnepsykiater Gideon Zlotnik, der i sin psykiatriske praksis og som foredragsholder for pædagoger ofte konfronteres med moderne børns uro og søvnbesvær.

"Flere og flere pædagoger fortæller, hvordan forældre kræver af dem, at de skal sørge for, at børnene ikke falder i søvn midt på dagen. Forældrene tror i deres naivitet, at forhindrer man børn i at sove, vil de om aftenen falde omkuld som blide lam. Men det er helt forkert," siger Gideon Zlotnik.

Hvis barnet ikke holder pauser i løbet af dagen, vil adrenalinet være på så højt et niveau i kroppen, at barnet ikke kan slappe af, når det skal sove.

Det er ikke bare søvnproblemer, børn i dag pines med. Undersøgelser viser, at hvert fjerde barn, som indlægges på psykiatriske afdelinger på landets hospitaler, har lidelser, der relaterer sig til stress. Og eksperter vurderer, at hvert femte danske barn i dag har symptomer på stress. Disse tal overrasker ikke Gideon Zlotnik, der har mere end 30 års erfaring som henholdsvis overlæge på Københavns Amts Sygehus i Glostrup og privatpraktiserende børnepsykiater.

"Når vi ser stigninger i antallet af DAMP-børn, depressive børn og børn med psykosomatiske tegn som hoved- og mavepine, tics, dårlig appetit og hjertebanken, så skyldes det, at en hel del af disse børn er stressede," fastslår han.

At flere og flere børn bliver syge af stress skyldes ifølge Gideon Zlotnik politikeres, forældres, læreres og pædagogers stigende krav til børnene. Han kalder stress en virus, der har forplantet sig hele vejen ned gennem samfundet, og som nu har smittet ellers raske børn.

"Man fødes ikke med stress. Det er noget, man får, og jeg sammenligner det med børnehavebørn, der smitter hinanden med forkølelse eller røde hunde. Børn i dag kan ikke undgå at blive stressede, fordi hele det miljø, de færdes i - samfundet, arbejdslivet, familielivet, skolen og børneinstitutionerne - er ramt af sygelig stress," siger han.



For høje krav. De voksne ræser der ud af, og børnene forsøger at hænge fast i slipstrømmen. Men langt fra alle klarer den turbulente hverdag, bevidner pædagog og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der som psykolog i Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem superviserer 45 daginstitutioner i Storkøbenhavn.

"Jeg ved ikke, om de ikke var der før, men de er der i stigende grad i dag. Og det er smertefuldt, det jeg ser," siger hun.

Hun taler om de stressede børn, hun møder hver eneste dag i børnehaver og på fritidshjem. Hun relaterer deres symptomer som mavepine, aggressivitet og nervøsitet til to former for stress. Henholdsvis udviklingsrelateret stress og præstationsrelateret stress, og begge handler de om, at voksne og samfundet generelt stiller for høje krav til børnene.

"Den udviklingsrelaterede stress udspringer af, at forældre såvel som pædagoger stiller krav til børnene om, at de skal kunne rumme ting, som de slet ikke er parat til i deres udvikling," siger Margrethe Brun Hansen og eksemplificerer.

"Et treårigt barn, som skal hjem fra daginstitutionen, har jo brug for en voksen forælder, der kommer ind i institutionen og siger "jeg bestemmer". Derimod oplever jeg tit en mor, som uddelegerer ansvaret for at komme hjem til barnet: "Nå, vil du ikke gå. Vil du så køre i klapvogn, eller skal vi tage bussen", lyder diskussionen ofte. Men et treårigt barn er ikke modent nok til selv at tage ansvar for, hvordan den lille familie kommer hjem," siger Margrethe Brun Hansen.

Hun mener, at ikke bare forældre, men også pædagoger overvurderer barnets evne til at træffe valg.

""Vil du være i rød gruppe eller i blå gruppe". "Vil du med på tur". "Vil du male, eller vil du lege uden for". Det er spørgsmål, pædagogen forventer, helt små børn kan tage stilling til," siger Margrethe Brun Hansen og fortsætter.

"Det er jo ikke fordi, at børn i dag ikke skal have lov til at have valg. Men de skal have lov til at have valg, de selv kan vælge. Og derfor er det så vigtigt at se på, hvor barnet er i dets udvikling, før man forventer, at barnet selv kan beslutte dette eller hint," siger hun.



Pres på præstationer. Den præstationsrelaterede stress handler ikke så meget om børns udviklingspsykologi, som om det pres og tidspres, forældre og pædagoger pålægger børnene. Ofte forventes det af et barn, at det i løbet af en dag kan præstere både at lege, lære, opleve og udvikle sig.

"Hele tiden skal børnene være i aktivitet," siger Margrethe Brun Hansen og kalder det en iscenesættelse af børns liv.

"Tag for eksempel et pædagogisk redskab som sansekassen. Den får mig virkelig til at krumme tæer," siger hun og forklarer, at det er en kasse, hvor barnet skal stikke hånden ned i og føle efter hvilke genstande, der er bløde, og hvilke der er hule, hårde eller halve.

"Sådan en iscenesat indlæring er totalt overflødig, hvis bare børnene får lov til at lege med maden og ligge ude i pløret og fiske regnorme op. Så skal de snart få lært naturens former og farver," siger Margrethe Brun Hansen og understreger, at det vigtige er at lytte til barnets egne interesser og behov snarere end at presse lærdom ned over hovedet på barnet.

"Vil man afstresse et nul til seksårigt barn, bør man tage udgangspunkt i, hvad der interesserer barnet. Teateraktiviteter udspringer ikke af en virksomhedsplan, men gror ud af børnenes snak om prinser og prinsesser. Og møder barnet en dag i børnehaven, hvor det begejstret beretter om bisonokserne, det så på TV, bør man gribe chancen og tage på udflugt til Zoologisk Museum," siger hun.



Fabriksarbejdere. Hvor Margrethe Brun Hansen mener, at interessebestemt beskæftigelse er vigtigt for barnet, er Gideon Zlotnik mere radikal i sine udmeldinger. Han har tidligere udtalt, at barndommen stopper i vuggestuen, fordi legen her bliver organiseret, og han er en varm fortaler for at indføre det, han kalder meningsløs leg, i daginstitutionerne.

"Der er alt for mange aktiviteter i daginstitutionerne i dag. Daginstitutioner skal passe på, de ikke bliver til pædagogiske fabrikker, hvor små børn sidder på rad og række som fabriksarbejdere ved samlebånd og producerer pædagogiske produkter til glæde for de voksne. I timevis sidder børnene og fedter med at lægge perler på snor, klippe og klistre, og lave collager, malerier, tegninger og opstillinger. Alt det, der i virkeligheden er en bekræftelse for de voksne på, at børnene bliver påvirket pædagogisk rigtigt. Det er det, jeg kalder små fabrikationer, og det skal vi væk fra. Der skal være plads til mere meningsløs leg - leg som ikke munder ud i et produkt. Det ser jeg som et vigtigt led i en afstressende pædagogik," siger han.

Det går stik imod regeringens seneste planer om undervisning og læreplaner i børnehaven, ligesom det ikke lever op til forældres krav til pædagoger om konstant at stimulere og udvikle børnene. Men Gideon Zlotnik har set konsekvenserne af de voksnes og samfundets forventninger.



Ødelagte børn. Gideon Zlotnik mener, at det er en stor misforståelse at tro, at vigtige udviklingsmuligheder går tabt, hvis ikke man arbejder målrettet med at udvikle barnet i dets første leveår.

"Det er en meget stor misforståelse, som gør mere skade end gavn. Som psykiater har jeg truffet mange børn, som har fået ødelagt deres koncentrationsevne, deres hukommelse - hele deres indlæringsevne og udvikling - fordi de er blevet pacet, fra de var helt små," siger han og forklarer, hvordan stress påvirker barnets hjerne og indre organer.

Stress er biologisk set en naturlig reaktion, som indtræder i situationer, hvor barnet bliver bange eller skal koncentrere sig om ikke at begå fejl.

"Man kommer populært sagt op på dupperne, og det er en positiv forsvarsreaktion, der hjælper os med at overleve i svære situationer - for eksempel til eksamen eller i farefulde situationer," siger Gideon Zlotnik.

Men stress sætter sig rent fysisk i kroppen i form af en stigende koncentration af stresshormoner i hjernen og i blodet, og skaden sker, hvis ikke kroppen igen får lov til at slappe af. Det mener Gideon Zlotnik er problemet for børn i dag.

"Stress bliver farligt, når man udsættes for det dagligt og langvarigt, som jeg mener, det sker for børn i dag. Billedligt talt lever de i en spændt bue, hvor de konstant er i beredskab og udsat for gentaget, uforløst og vedvarende stress, der forstyrrer hjernens evne til at blæse alarmen af. Og det slider på og ødelægger deres små hjerner og kroppe, som plages af psykiske og fysiske symptomer og i værste fald sygdomme - ikke bare depressioner og DAMP, men også hjerte- og karsygdomme, som man kan dø af," siger Gideon Zlotnik. l



Symptomer på stress hos børn

Mavesmerter: Øget produktion af stresshormonet cortisol er med til at hæmme tarmfunktionen.

Søvnbesvær: Øget produktion af adrenalin kan, hvis energien ikke bliver brugt, skabe nervøsitet, uro og problemer med at sove.

Infektioner: Vedvarende produktion af cortisol er med til at hæmme immunforsvaret.

Opfarenhed: Stress kan skabe aggression.

Uro: Stress kan være en følge af manglende overblik eller omsorgssvigt, som skaber indre uro.

Mangel på koncentration: Er et typisk symptom på stress, der kan give indlæringsproblemer.



Kilde: Kursusmanual til institutioner om "Børn og stress" fra Center for stress.