Børn med problemer får ikke hjælp

Langt de fleste børn i Danmark har det godt, men cirka 5-10 procent af alle børn har problemer. Og de har ikke kun et, men ofte flere problemer på én gang. Det er karakteristisk, at børn med flere problemer kommer fra ressourcesvage familier, hvor forældrene ikke kan hjælpe børnene med at løse problemerne. Hvis ikke pædagoger eller andre offentlige instanser sætter ind for at hjælpe, kan disse børn gå gennem deres barndom uden at få hjælp eller støtte til deres mange problemer.

Det viser nye tal trukket ud af børneforløbsundersøgelsen, hvor man for tredje gang har interviewet forældre til 5000 børn, som blev født i 1995. Disse børn var på interviewtidspunktet i 2003 syv år og begyndt i skole. Forældrene er tidligere blevet spurgt om deres børn og familiens vilkår, da børnene var et halvt år og tre år.

Forsker på Socialforskningsinstituttet Else Christensen, som har stået for denne og også tidligere undersøgelser om 1995-børnene, mener, at det jo ikke er noget nyt, at det er børn fra familier med mange problemer, der har det svært.

"Det interessante er, at undersøgelsen viser, at man meget tidligt kan få øje på, hvilke børn, der ser ud til at klare sig dårligt med risiko for at få et lige så belastet liv som deres forældre," siger hun.



Psykiske problemer. Børn med mange problemer har flere konflikter med kammeraterne end andre børn, de har udviklingsproblemer, ingen fritidsinteresser og har problemer ved skolestart. De kommer typisk fra familier med mange skænderier, skilsmisser og psykiske problemer. Både børnene og deres forældre har flere problemer på samme tid, og det er ikke kun fælles problemer for familien. Børnene har også deres egne selvstændige problemer.

Else Christensen mener, at børnene ikke kan vente på, at man gør noget ved forældrenes problemer, som man hidtil har gjort i håbet om, at det havde en afsmittende virkning på børnene.

"Tager det for eksempel fem år at få forældrene på ret køl, så er der gået rigtig meget af børnenes liv. Samtidig har børnene også deres egne problemer, som de har brug for hjælp til her og nu," siger hun.



Ikke pædagogernes skyld. Else Christensen mener, at det tankevækkende, at man kan spotte disse børn med mange problemer allerede, når de er seks måneder eller tre år, og at de stadig har problemerne, når de er syv år. Det tyder på, at der mangler en tidlig indsats over for disse børn. Men Else Christensen giver ikke pædagogerne skylden for, at børnene ikke får hjælp tidligere.

"Jeg ved fra tidligere undersøgelser, jeg har lavet, at pædagogerne ser de her børn. Men det er mit indtryk, at de mangler redskaber for at kunne sætte ind og hjælpe. De ville have god støtte i håndterbare redskaber til små børn, så det synes jeg, at der skal sættes drøftelser i gang for at finde frem til," siger hun.

Efter undersøgelsen kom frem onsdag i sidste uge, er der kommet reaktioner fra både ministre og BUPL. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at det er nødvendigt på baggrund af undersøgelsens resultater at skærpe indsatsen over for belastede børn. Der skal sættes tidligere ind, og sagsbehandlerne skal uddannes bedre. Hun mener også, at det er vigtigt, at de voksne i institutionerne reagerer og får taget initiativ til, at der sættes ind med særlig støtte, samtidig med, at man følger op i forhold til familien. Socialministeren mener, at der er brug for en anbringelsesreform.

Den nye familieminister, Henriette Kjær (K), indrømmer, at børn med problemer er blevet svigtet, når de samme børn har problemer fire år efter, at de blev konstateret. Hun sætter sin lid til en ny vejledningsbog, som alle daginstitutioner har fået om, hvordan pædagoger kan spotte, at børn ikke trives, og hvordan de skal reagere. Hun opfordrer pædagogerne til at melde problemerne videre i systemet.

BUPL mener ikke, at pædagogerne har ressourcer til at løfte opgaven med de børn, der allerede i børnehavealderen skiller sig ud med problemer. Formand Birgit Elgaard siger til Ritzau, at pædagogerne knap nok kan magte den almindelige pædagogiske opgave.

"Børn med problemer kræver flere ressourcer, og vi har tvært imod fået færre," siger hun.

Ifølge BUPL er der skåret 9000 stillinger og kommet 70.000 flere børn siden 1990.



Undersøgelsen "7 års børneliv - velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 kan bestilles på Socialforskningsinstituttets hjemmeside www.sfi.dk eller downloades samme sted.



Børn&Unge har tidligere skrevet om resultater af undersøgelserne af 1995-børnene i følgende artikler:

2000/43: "De nemme og de udstødte". 2001/20: Børnefamilien: "Den dynamiske trio". 2001/36: "Tosprogede børn klarer sig godt". 2002/31: "Den kulturelle arv: Vi gør det samme som mor og far".