Børn leger i forurenet jord

Børn elsker at lege med jord. Små børn kan tilmed godt lide at putte det i munden. Derfor - og fordi børn er ekstra sårbare - er der grund til at være opmærksom på, at børn ikke leger med jord, der er forurenet.

Men kommunerne har kun undersøgt jorden i hver tredje børneinstitution. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen. Tilbage i 2006 krævede daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) ellers, at kommunerne skulle undersøge, om jorden på institutionerne var forurenet. Og nu vender oppositionen tommelfingeren nedad og vil have mere fut i arbejdet.



"Det er for lidt. Det er en opgave, man burde være længere med, netop fordi børn er mere sårbare over for forurening," lyder kommentaren fra de radikales miljøordfører, Johs. Poulsen.

Også Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen er utilfreds.

"Kommunerne må se at komme i gang. Det står tindrende klart, at det er et problem, der skal løses. Og det er ikke acceptabelt, at kommunerne stadig halter bagefter," lyder det fra Torben Hansen.



Gråzone. Forureningen på institutioner kan være alvorlig, viser de undersøgelser, der er foretaget. Men siden debatten om forurenet jord i institutioner begyndte, har det været uklart, hvilken myndighed der har ansvaret.

Området falder mellem to stole. Ifølge lovgivningen har kommunerne som driftsherre et vist ansvar, mens regionerne har ansvaret for at undersøge og rydde op på forurenede grunde. Både kommuner og regioner kan inden for jordforureningslovens rammer foretage en særlig indsats. Sådanne gråzoner er kendt for at give problemer, fordi myndighederne typisk kaster bolden videre. Miljøstyrelsen fremhæver dog på sin hjemmeside, at der er et godt samarbejde mellem regioner og kommuner.



Sorte pletter. Miljøstyrelsen nedtoner i det hele taget problemet og skriver på sin hjemmeside, at både kommuner og regioner gør et stort stykke arbejde for at opspore jordforurening i børneinstitutioner. Men tallene i rapporten afslører, at kommunerne kun har undersøgt 1669 ud af 5036 børneinstitutioner. Det svarer til, at cirka hver tredje institution er undersøgt. Regionerne har dog også undersøgt en mindre del, nemlig 267 institutioner. Samtidig fremgår det af rapporten, at der er stor forskel på, hvor flittige kommunerne har været med at komme til bunds i problemerne. København og Frederiksberg kommuner tegner sig således for en stor del af alle undersøgelser, mens der på landkortet er en række sorte pletter, hvor jorden ikke er undersøgt.



Ganske vist fremgår det af rapporten, at regionerne senest i 2009 vil have et overblik over hvilke institutioner, der er alvorligt forurenede. Men dokumenter, som Børn&Unge har fået aktindsigt i, afslører samtidig, at der kan gå rigtig lang tid, før der er ryddet op på alle de forurenede institutioner. Selv regioner, som gør en ekstra indsats, forventer først at have løst opgaven omkring 2016.



Koster tocifret millionbeløb. Da daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) tilbage i 2006 bad kommunerne undersøge, hvor mange børneinstitutioner som lå i et forurenet område, krævede kommunerne, at der fulgte penge med til opgaven. Det fik de ikke. Dokumenterne, Børn&Unge har fået aktindsigt i viser ellers, at undersøgelse og oprydning i forurenede børneinstitutioner kan blive en bekostelig affære. Det kan koste mellem 25.000 og 75.000 kroner blot at undersøge jorden i en enkelt institution. Når kun hver tredje af de 5036 børneinstitutioner er undersøgt, kan udgifterne samlet set løbe op i et tocifret millionbeløb.



De Radikale vil have regeringen til at sætte penge af til opgaven.

"Som med alt andet er der tale om et pengespørgsmål. Det er for tyndt, at regeringen ikke vil sætte penge af til opgaven. Det er også derfor, at de ikke kræver, at kommunerne skal påtage sig opgaven. Staten burde gå foran og sørge for, at der blev undersøgt og ryddet op inden for et par år," siger de radikales miljøordfører, Johs. Poulsen.



Byområder skal ikke undersøges. Erfaringer fra Struer Kommune og det tidligere Fyns Amt viser, at der er grund til bekymring. Tre til fire ud af 17 institutioner, som Struer Kommune har undersøgt, er alvorligt forurenede. Forureningen stammer typisk fra såkaldte punktkilder. Det kan være et nedlagt renseri eller en olietank, hvor jorden er forurenet med tungmetaller og klorerede opløsningsmidler. I det tidligere Fyns Amt har man undersøgt omkring 100 institutioner i den ældre bykerne. Her fandt man, at cirka syv procent af institutionerne overskred grænseværdierne.

Grænseværdierne er siden hævet for bly og tjære, så Fyn ville formentlig have færre forurenede institutioner i dag, selv om der reelt ikke er sket noget. Lempelsen af grænseværdierne skete, da jordforureningsloven blev ændret i 2006.





Hvad er områdeklassificering?

I flere af landets byer er jorden typisk lettere forurenet med bly og tjærestoffer. Forureningen stammer fra årtiers nedfald fra industri og trafik. Det er områdeklassificering. Ændringen af jordforureningsloven i 2006 betyder, at grunde i byområder ikke skulle kortlægges.



Sådan skader bly og tjære

Lettere forurenet jord er typisk forurenet med bly og tjære, men i så små mængder at det ikke udgør en sundhedsrisiko. Erfaringer fra det tidligere Fyns Amt viser dog, at syv procent af de børneinstitutioner, som ligger i et lettere forurenet område, er så alvorligt forurenede, at grænseværdierne er overskredet. I større mængder skader bly især hjerne- og nervesystemet. Det kan gå ud over indlæringen. Børn er ekstra sårbare. Tjære er kendt for at være kræftfremkaldende.



Kilde: Miljøstyrelsen, Region Syddanmark