Besparelser giver bagslag

En pædagog til 10 eller 20 børn i ydertimerne. Mindre end én personaletime i gennemsnit om ugen til nærværende kontakt mellem barnet og en voksen. Vikarer og medhjælpere, der står alene med børnene, fordi pædagogerne skal gå fra for at leve op til dagtilbudslovens paragraf otte om krav om skriftlighed i arbejdet. Evig dårlig samvittighed hos pædagogerne over ikke at have tid nok til arbejdet og hele tiden halte bagud.

Sådan lyder meldingerne fra mange dag­institutioner i Danmark, og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Grethe Kragh-Müller er bekymret.

"På baggrund af en undersøgelse, som jeg lige har færdiggjort, må jeg konkludere, at det ikke er muligt for pædagoger at leve op til dagtilbudsloven med de mål og rammer, som de i dag får til at udføre arbejdet," siger hun.

Hun glæder sig kun over, at hun ikke selv skal finde en daginstitution til sine børn, og hun efterlyser nu en debat i Danmark, der skal få politikere til at prioritere området.

"I Norge har man blandt andet haft en stor debat om, hvor vigtigt det er med den tidlige indsats og den store betydning, som det gode børneliv har for udviklingen af vidensamfundet. Når man nu igen vælger at spare på børneområdet, er det en farlig ting, man piller ved. Og man risikerer at understøtte den udvikling, vi ser i dag, hvor flere og flere børn diagnosticeres og hele socialområdet vokser," siger hun.



Kvaliteten kuldsejlet. Det stigende udgiftspres på socialområdet til især anbringelser af børn og unge, samt at kommunerne har overtaget al arbejdet med udsatte børn i forbindelse med kommunalreformen, er netop hovedårsagerne til, at regeringen vil flytte milliarder fra normalområdet til samfundets svage grupper.

"Men det bider sig selv i halen. Hvis ikke man i stedet satser på at rette op på daginstitutionerne, så risikerer man at få endnu flere børn i specialinstitutioner og endnu større behov for specialundervisning," siger Grethe Kragh-Müller.

Senest har hun undersøgt, hvordan det står til med kvaliteten i dagtilbuddene ved at se nærmere på forholdene i to forskellige institutioner.

"Det, forældre og børnene oplever som kvalitet i daginstitutioner, er først og fremmest de udviklingsfremmende relationer mellem børn og pædagoger, gode udendørsfaciliteter samt tid til leg og samvær med kammerater. Men både pædagoger og forældre siger også, at det ikke er muligt at give den kvalitet i dag," siger Grethe Kragh-Müller.

Hun anerkender, at der er forskelle mellem daginstitutioner i forhold til normeringer og faciliteter, men ud fra andre undersøgelser mener hun, at tendensen er, at området er presset til det yderste.

"Og det er ærgerligt. Daginstitutioner er fantastiske, hvis de får de vilkår for arbejdet, der skal til. Så kan de både udvikle børnene, understøtte deres sprog, hjælpe børn med særlige behov og i sidste ende bidrage til at skabe dygtige samfundsborgere, som sikrer landet fremgang og vækst. Men de kvaliteter er ved at blive ødelagt og udhules langsomt, og det vil i sidste ende ramme os alle," siger Grethe Kragh-Müller.



Invester i stedet. I BUPL genkender man udviklingen og ser med stor bekymring på regeringens bebudede besparelser på børne­området. Det er besparelser, der løber op i mindst 2,3 milliarder kroner, og som vil koste masser af pædagogstillinger.

I BUPL Sydøst forventer formand Ulla

Smedegaard fyringer og kvalitetsforringelser inden for den nærmeste fremtid.

"I Næstved ser det ud til, at vi mister 50 pæda­goger fordelt på 60 institutioner. Der er altså tale om næsten én pædagog i hver eneste institution. Der er i forvejen skåret ind til benet, og dagtilbuddene lever kun lige akkurat op til lovgivningen. Nye besparelser er en katastrofe," siger hun.

Også formand for BUPL Storkøbenhavn, Michael Egelund, kender billedet. Her melder institutionerne om, at de altid mangler en pæda­gog på stuen, sådan som tingenes tilstand er nu.

"Der er altid en, som er syg, eller en, der er gået fra til andet arbejde, eller en, der er på ferie. Det skal trækkes fra den normale normering, hvori sådan noget fravær ikke er indregnet. Og den normering er i forvejen en pædagog for lidt," siger Michael Egelund.

Han hører også, at pædagogerne hver dag står i situationer, hvor de ikke lever op til formålsparagrafferne i dagtilbudsloven.

Er forklaringen så, at de formål er for højt sat?

"Mål på det pædagogiske område kan næppe sættes for højt. Børn er det danske råstof, og begreber som trivsel, udvikling og læring er centrale elementer i skabelsen af dygtige, kreative børn og senere samfundsborgere," siger han.

Sociologen Gösta Esping-Andersen har i et studie påvist, at investerer du én dollar i børn mellem nul og seks år, kommer pengene 600 gange igen. For de lidt ældre børn kommer pengene 'kun' 60 gange igen.

"Det er så vigtigt med den tidlige indsats, og derfor er det tudetosset ikke at investere i børnene," siger Michael Egelund.

Økonom og chefanalytiker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener også, at det er en forfejlet strategi, at regeringen vil spare på vigtige velfærdsområder.

Og ikke mindst, at besparelserne rammer børnene.

"Børnepasning er den bedste illustration af, at det offentlige i lige så høj grad som det private bidrager til samfundets udvikling. Når en pædagog passer 11 børn, så frigøres der jo samtidig 10 forældre til arbejde," siger han.

Men han advarer også mod at effektivisere ved at skære i normeringen og fyre pædagoger, så der bliver færre voksne til børnene.

"Der er en magisk grænse for, hvornår det er udvikling eller afvikling. Hvis forældrene ikke synes, at tilbuddet til deres børn er i orden, vil de gå tidligere hjem fra arbejde for at hente børnene, eller de vil helt vælge at passe børnene selv. Det kan give kæmpe bagslag samfundsøkonomisk at spare på det her område," siger han.n



Læs næste side: Sådan overtrædes dagtilbudsloven