Bedre samarbejde og mere sammenhold

Bedre kendskab til de unge og et godt samarbejde med lærerne i folkeskolen. Det er, hvad klubmedarbejderne i Klubben Peter Fabersvej i Aarhus har fået ud af at deltage i AarhusEksperimentet.

Klubben har sammen med to andre fritids- og ungdomsklubber deltaget i AarhusEksperimentets anden del, hvor grundpillen er arbejdet med social kapital. Ved at styrke den sociale kapital, samtidig med at man arbej­der med social pejling, bliver risikoen for risikoadfærd blandt de unge endnu mindre.

»Jo færre venner man som ung har, jo større bliver éns sociale overdrivelser og flertals­misforståelserne,« fortæller Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, der har støttet AarhusEksperimentet.

Derfor er det vigtigt, at social pejling suppleres af fokus på social kapital, sådan at man ikke blot gør de unge bevidste om det reelle omfang af risikoadfærd, men samtidig forebygger social isolation af enkelte unge.

I AarhusEksperimentet har det pæda­gogiske personale arbejdet med social kapital gennem teambuilding, konflikthåndtering og hjælperelationer. Klubberne har stået for at gennemføre teambuildingsforløb først på skolen og siden i klubberne.

Teambuildingen er foregået i skoletiden. Mens pædagogerne har afholdt løb, hvor de unge har løst forskellige samarbejdsopgaver og lært hinandens styrker og svagheder at kende, har lærerne fungeret som observatører.

Ane Østergaard Larsen, pædagog i Klubben Peter Fabersvej, har været glad for samarbejdet med lærerne.

»Det var godt at få sat ansigt på nogle af lærerne. Jeg synes, vi har fået et bedre sam­arbejde med dem, efter at vi har fået hilst på dem. Det er nemmere at ringe sammen, når man kender hinanden,« siger hun.

Samtidig har det været givende at opleve de unge i en anden sammenhæng end i klubben.

»Det var rigtig fint for os at se børnene på skolen, og hvordan de agerede derovre. Der er stor forskel på, hvilke roller de har i skolen, og hvilke roller de har i deres fritid,« siger hun.



Et bedre socialt liv. Pædagogerne i klubben har flere gange deltaget i tværfaglige idéudviklings- og evalueringsmøder og har dér fået en indsigt i, hvad AarhusEksperimentet bestod af ud over teambuildingen.

Ane Østergaard Larsen synes at kunne se en udvikling hos de unge, efter at de har deltaget i projektet:

»Det er godt at se, når børnene kommer i klubben, og at de bruger alt det, som de har lært om konflikthåndtering. De har fået et lamineret kort med en konfliktop- og nedtrapningsmodel på, og den bruger de. De har den i baglommen og tager den frem, når der er konflikter: ’Altså nu optrapper du konflikten’, siger de for eksempel.«

Ifølge Ane Østergaard Larsen har AarhusEksperimentet og teambuildingsforløbet givet flere unge lyst til at starte i klubben, og medlemstallet er vokset. De unge er blevet tryggere ved hinanden både i skoletiden og fritiden og synes, at de har lært hinanden bedre at kende i løbet af AarhusEksperimentet. For en del af de unge betyder det, at de i dag føler sig bedre tilpas både i skolen og i klubben.

»Nogle af børnene synes selv, at de er blevet inkluderet i gruppen efter at have arbejdet med social pejling. De siger, at de ikke havde nogen venner før, men at de nu har det rigtig godt,« siger Ane Østergaard Larsen.