Arbejdsløsheden på vej op

I foråret 1999 kunne pædagogernes arbejdsløshedskasse, BUPL-A, for første gang i mange år konstatere en lille stigning i arbejdsløsheden. Nye målinger viser, at det ikke bare var et udslag af tilfældigheder. Ledigheden bliver støt og roligt ved med at stige. Det går især ud over de nyuddannede, som er længere om at finde deres første faste job, men også andre af fagets udøvere mærker til udviklingen.

Årsagerne er flere. Udbygningen med nye daginstitutioner stagnerer, seminarierne uddanner flere pædagoger end før, og pædagogerne er ikke længere så flittige til at gå på orlov. Job-tilvæksten er altså faldet, mens der samtidig er blevet flere pædagoger om budet.

De nyuddannede er sidst i fødekæden og derfor også dem, der mærker den skærpede konkurrence først. Omkring halvdelen af sidste sommers kuld af nyuddannede har således på et eller andet tidspunkt modtaget dagpenge på grund af arbejdsløshed. Det er i forhold til året før en dobbelt så stor andel.

Selv i Storkøbenhavn, der i dag regnes for at være den eneste region med et egentligt flaskehalsproblem, har de nyuddannede svært ved at finde fodfæste. Her har man på det seneste opslået i massevis af leder- og souschefstillinger, men dem har nyuddannede ikke mod på at søge og næppe heller kvalifikationerne til at beklæde.

I Nordjylland, hvor der for mindre end et år siden også blev talt om flaskehalsproblemer, er antallet af ledige steget med en tredjedel, mens der på Fyn og i Storstrøms Amt i dag er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.



De uegnede. Tendensen til stigende ledighed berører ikke kun pædagoger. Den ses også hos socialpædagogerne i SL, hos lærere, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og EDB-folk.

Selv om den samlede ledighed i pædagogfaget stadig er lav - cirka tre procent, omregnet til fuld tid - sporedes på det nyligt holdte delegeretmøde i BUPL-A bekymring over udviklingen. Problemet er ifølge de bekymrede ikke så meget, at de nyuddannede er længere tid om at finde beskæftigelse, men at nogle af dem simpelthen er havnet på den forkerte hylde.

Majbritt Michelsen, BUPL Nordjylland, mente, at opgaven er at forhindre, at disse "uegnede" kommer ind på pædagoguddannelsen. Hun foreslog derfor, at BUPL tog en alvorlig snak med de socialrådgivere, som henviser f.eks. revalidender til uddannelsen.

Andre rettede anklager mod pædagogseminarierne for af ren og skær egeninteresse at optage "revl og krat" og for at lade studerende slippe igennem, som burde have været siet fra. Motivet skulle angiveligt være et taxameter-system, som tildeler seminarierne økonomi i forhold til deres elevtal. Hver gang der falder en studerende fra, mister seminariet altså et beløb i statstilskud.

Det sker i øvrigt yderst sjældent. 97 ud af 100 studerende kommer igennem pædagoguddannelsen. Kun journalistuddannelsen har et mindre frafald.



Billig i drift. Flere arbejdsløse pædagoger betyder større travlhed i BUPL-A. Delegeretmødet tog derfor også til efterretning, at en planlagt personalenedskæring alligevel ikke bliver til noget. Til at betjene kassens 53.000 medlemmer vil der også det kommende år være, hvad der svarer til 45 fuldtidsansatte medarbejdere.

Blandt landets arbejdsløshedskasser er BUPL-A den, der har den højeste andel af delvist ledige - altså medlemmer, hvis månedsløn er sammensat af såvel dagpenge som en egentlig lønindtægt. BUPL-A er samtidig en af de billigste a-kasser, ligesom kassens fejlprocent i den seneste opgørelse lå 50 procent under gennemsnittet. Administrationskontingentet på 70 kroner om måneden er det sjette laveste blandt de 32 kasser, som opkræver et selvstændigt administrationsbidrag.

Det er dog ikke gjort med at være billig i drift. Delegeretmødet vedtog som mål for årene 2001 og 2002, at BUPL-A skal placere sig blandt de fem bedste a-kasser i Arbejdsdirektoratets forestående kvalitetsmåling. Arbejdsdirektoratet er nyt navn for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. l



FÆLLESSKABET HALTER

BUPL har fået nogle bedre politikere. Spørgsmålet er, om BUPL også har fået en bedre og mere sammenhængende politik.

Det er et par af de interessante betragtninger, som kommer frem i en ekstern evaluering af projekt "udvikling af den politiske og strategiske ledelse i BUPL". Projektet, som blev skudt i gang marts 1998, har som mål haft at udvikle BUPL til en strategisk arbejdende organisation og give offentligheden et billede af BUPL som en vigtig og nødvendig politisk aktør og dagsordensætter.

Den eksterne bedømmelse, som firmaet Nellemann Konsulenterne har stået for, forholder sig ikke til sidste del af målsætningen. Om den første del siges det blandt meget andet, at politikerne som enkeltpersoner har lært meget undervejs, mens det er så som så med den kollektive læring.

Projektet har, siges det, bidraget til skabelsen af et mere fælles-politisk grundlag, ligesom det også har frembragt en bredere accept af, at forskelligheder i synspunkterne er af det gode. Derimod er det ikke - endnu - lykkedes at skabe et fælles sprog eller en nærmere definition af en fællesskabspolitik.

Vurderingerne er resultatet af interviews med BUPL-politikere fra både forbund og fagforeninger. I juni foreligger bedømmelsen af projekt-arbejdets indvirkning på offentlighedens billede af BUPL.