Arbejdsgiverne: Ny Løn kan vente

Torsdag den 21. marts klokken 17.10. Den næsten fire meter høje dobbeltdør til forligsmandens kontor går op, Mette Christensen træder ud og meddeler, at hun har sit forslag til nye kommunale overenskomster klar, hvorefter borgmester Ole Andersen (S) får ordet i egenskab af hovedforhandler hos arbejdsgiverne. Blandt andet takker han forligsmanden for veludført gerning. Altsammen er det helt efter bogen. Det er det ikke, da Ole Andersen, adspurgt om betydningen af opstramningerne i Ny Løn-ordningen, svarer, at de faktisk ikke betyder noget.

De tilstedeværende faglige ledere lader bemærkningen passere ukommenteret, men er ikke desto mindre godt og grundigt irriterede. Eller pissesure for nu at sige det lige ud. Alle ved, at Ny Løn er smertensbarnet, og at det kan blive svært nok at få overenskomsten stemt hjem. En bemærkning om, at de ændringer af Ny Løn-ordningen, som er indeholdt i mæglingsforslaget, er mere eller mindre uden betydning, er derfor meget lidt hjælpsom. Og, synes man tillige, også forkert.

Nu endte det som bekendt med, at overenskomsten blev godkendt, omend med et historisk snævert flertal. Ole Andersens bemærkning synes dog at have bundfældet sig i hvert fald i arbejdsgivernes lejr. En del kommuner agerer nemlig som om, der ikke er kommet nye regler for, hvordan forhandlingerne om Ny Løn skal foregå.



Ingen forhandling. I en række tilfælde, som er kommet til forhandlingsfællesskabet KTO's kendskab, lægger kommunerne op til, at der slet ikke skal forhandles Ny Løn i 2002. Det kan vente til næste år, mener de. Andre har tænkt sig kun at forhandle med få, udvalgte grupper.

Som årsag angives, at der kun er 0,25 procent af lønsummen til rådighed. Derfor vil det være smartest at slå forhandlingerne for 2002 og 2003 sammen og først gå i gang med dem næste år. En anden mulighed er at mindske besværet ved ikke at invitere alle faggrupper til bordet i 2002.

Det, de pågældende kommuner lægger op til, er ikke i overensstemmelse med de nye spilleregler. Af dem fremgår, at der én gang om året skal forhandles Ny Løn, og at alle ansatte har ret til at få deres lønforhold vurderet, uanset om de er lærere, pædagoger, specialarbejdere eller jurister.

Når kommunerne som begrundelse angiver, at der kun er 0,25 procent af lønsummen til rådighed, er det også forkert. De 0,25 procent er, hvad lønmodtagerne har bidraget med i form af den såkaldte forlodsfinansiering, men det er ikke noget loft. Med den ny overenskomst er der nemlig sagt endeligt farvel til det tidligere kendte puljesystem. Forlodsfinansieringen er kun ét blandt flere elementer i det økonomiske råderum for Ny Løn, som enhver kommune er forpligtet til at definere.

Et diktat fra en kommune om, at der ikke vil blive forhandlet Ny Løn i 2002, er efter KTO's mening et klart overenskomstbrud. Det siger sig selv, at det er anden sag, hvis aflysningen beror på en aftale med de faglige organisationer.



Dårlig model. Gjern Kommune i Århus Amt hører til dem, der forsøger at få 2002-forhandlingen aflyst. I stedet foreslår man puljen for 2002, som altså ikke er nogen pulje, overført til 2003.

»Årsagen hertil er, at resten af foråret, sommeren og noget af efteråret skal bruges til at læse, beregne og implementere de nye overenskomster, og at forlodsfinansieringen af lokal løndannelse (0,25 procent) er et meget lille beløb set i forhold til det store arbejde, en lønforhandling udgør,« hedder det i en henvendelse til blandt andre de lokale fagforeninger fra kommunaldirektøren og kommunens lønchef, der lover at vende tilbage til sagen i begyndelsen af maj 2003.

Den model køber BUPL Århus Amt dog ikke.

»Når vi påpeger de forhandlingsmæssige problemer samt de generelle lønproblemer, vi ser, er standardsvaret fra KL (Kommunernes Landsforening), at Ny Løn er en succes, og at den sagtens kan håndteres ude i kommunerne. Desuden har de centrale parter netop denne gang skærpet den årlige forhandlingsforpligtigelse med indførelse af tidsfrister med mere. Vi vil således fra BUPL Århus Amt fastholde vore lokale kommuner på, at Ny Løn skal udmøntes hvert år, og vil i den forbindelse gerne slå til lyd for, at der ud over forlodsfinansieringen jo også er tilbageløbsmidlerne at forhandle om,« lyder svaret til Gjern Kommune.

Til almindelig orientering: Tilbageløbsmidlerne fremkommer ved, at en ældre, højere lønnet medarbejder afløses af en yngre og lavere lønnet.



Retledning. KTO betragter de mere eller mindre mystiske udmeldinger med så megen alvor, at man snarest vil tage en snak med Kommunernes Landsforening om, hvad der kan gøres for at retlede de vildfarne kommuner.

»Hvis kommunen og de lokale fagforeninger kan blive enige om at udskyde forhandlingen om Ny Løn, hverken vil eller kan vi blande os i det fra centralt hold. Men når nogle kommuner fremstiller forlodsfinansieringen som en pulje, så må vi sige: "hov, her er noget, som er i modstrid med det, vi har aftalt". Derfor er der brug for, at vi får talt med KL, som så må påtage sig at forklare de pågældende kommuner, hvordan tingene hænger sammen,« siger KTO's sekretariatschef Signe Friberg Nielsen.

I modsat fald er det nærliggende at antage, at det ikke bare er i år, at kommunerne synes, det ikke er ulejligheden værd at forhandle. Hvis de 0,25 procent, som er bundet i Ny Løn i forlodsfinansiering, er for lidt, er det samme så ikke også tilfældet i 2004, hvor forlodsfinasieringen er på 0,40 procent?



Brådne kar. Lene Møller, kontorchef i overenskomstkontoret hos KL, er kun på rygtebasis bekendt med det materiale, KTO har indsamlet. Allermest har hun derfor også lyst til at vente med en kommentar, indtil hun har haft lejlighed til at se det. Dog siger hun:

»Det er ikke fra os i KL, de har det, hvis kommunerne har fået den opfattelse, at forlodsfinansieringen er lig med puljen til Ny Løn. Det er en misforståelse, som er vidt udbredt, ikke kun hos kommunerne, men også hos de lokale fagforeninger. Sammenkøringen af forhandlingerne for flere år har vi tidligere set, og det er der vel ingen problemer i, hvis man ellers er enige om det lokalt.«

Forbundsformand Bente Sorgenfrey kunne godt have ønsket sig en anden start på den tredje overenskomstperiode med Ny Løn.

»Det passer dårligt med de meldinger om et bedre fungerende lønsystem, som KL kom med under overenskomstforhandlingerne. Der er selvfølgelig brådne kar i alle lejre, men hvis det her et tegn på, at kommunerne stiller sig på bagbenene, jamen, så tror jeg, at vi ved overenskomstforhandlingerne om tre år får et klart nej til hele Ny Løn-konstruktionen.«



Ny Løn - kort sagt

Med den ny overenskomst er indført følgende regler for forhandlinger om Ny Løn:

* Med mindre andet aftales lokalt, skal der forhandles én gang om året

* Forhandlinger skal være i gang senest seks uger efter, at den er begæret

* Lønforholdene for hver enkelt ansat skal vurderes ved den årlige lønforhandling

* Forlodsfinansieringen er kun én blandt flere lønelementer i det lokale økonomiske råderum

* Kommunerne skal præstere kønsopdelte lønstatistikker for alle personalegrupper ned til fem fuldtidsansatte