Arbejdsgivere skyder krav om ligeløn ned

Der er lagt op til krig om pædagogernes løn, som skal forhandles næste forår. Arbejdsgiverne afviser nemlig blankt allerede nu at indfri pædagogernes hovedkrav om ligeløn. En 3000 sider tyk rapport viser ifølge BUPL store ligelønsproblemer for pædagoger. Men modstanderen kan slet ikke få øje på noget problem.

'Lønkommissionens redegørelse viser, at der i kommunerne hverken er lavtlønsproblemer eller ligelønsproblemer, som overenskomstparterne skal tage hånd om ved overenskomstforhandlingerne', skriver Kommunernes Landsforening (KL) i et nyt debatoplæg om overenskomstfornyelsen, som skal finde sted i 2011.

Den tykke redegørelse fra lønkommissionen viser godt nok, at det langt bedre kan betale sig at arbejde med teknik, som flest mænd gør, end med mennesker, som flest kvinder gør. Den viser også, at pædagogerne har lavere løn end andre offentligt ansatte med en professionsuddannelse. BUPL's formand, Henning Pedersen, mener, at KL fordrejer resultaterne af rapporten.

"KL's formulering er jeg selvfølgelig fuldstændig lodret uenig i. Jeg fatter ikke, at de kan læse lønkommissionens rapport på den måde. Det er helt bevidst en udlægning af rapporten på en måde, der ikke er hold i," siger han.

BUPL-formanden ser striden om ligeløn eller ej som en kamp om lønkroner, der allerede nu er i gang.

"Der bliver kamp til stregen, det kommer ikke til at gå stille for sig," siger Henning Pedersen.



Forskellige fortolkninger. BUPL's formand var ellers overbevist om, at han ville få et trumfkort på hånden, da han tilbage i maj stadig ventede på, at regeringens lønkommission efter 16 måneders arbejde skulle offentliggøre sin rapport. Den ville dokumentere sort på hvidt, at pædagoger halter lønmæssigt bagefter på arbejdsmarkedet.

I dag er han ikke helt så optimistisk. For arbejdsgivere og fagforbund udlægger rapportens konklusioner vidt forskelligt.

I BUPL's analyse af rapportens resultater står der:

'Kommissionens resultater peger entydigt på, at der er ligelønsproblemer'. BUPL peger også på, at ligelønsproblemerne er størst for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse i omsorgsfag, som for eksempel pædagoger.

Grunden til, at de to modstandere kan komme frem til så modsatrettede udlægninger af lønkommissionens resultater, er, at de fortolker ligeløn på vidt forskellige måder. Det gjorde lønkommissionen også, for den var partssammensat og bestod ikke, som i Norge, af eksperter. Derfor kom resultaterne til at pege i forskellige retninger.

Det mener Anette Borchorst, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Hun har fulgt lønkommissionens arbejde tæt.

"Man forhandlede intenst om konklusionen, og det kan man se i rapporten. Så står der, at der er problemer, og så står der, at der ikke er problemer. Så det her er et politisk slagsmål og et fortolkningsslagsmål," siger hun.

Uenigheden går på, hvorvidt ligeløn skal tolkes, sådan som der står i ligelønsloven, eller om man skal se bredere på problemet - netop fordi loven ikke dækker alle de lønproblemer, der er. I det såkaldte kommissorium, der beskriver lønkommissionens opgave, står der, at kommissionen skulle, 'undersøge, om der i forhold til ligelønsloven er problemer med ligeløn på det offentlige område'.

Men ligelønsloven handler kun om ligeløn for samme arbejde under samme arbejdsgiver, og der er ikke nævneværdige problemer i den offentlige sektor, viser rapporten. Den mandlige og kvindelige pædagog på gul stue tjener det samme. Næsten. Det har regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og KL valgt at hæfte sig ved i deres argumentation.

"Der er ikke et ligelønsproblem. Vi lønner ens for det samme arbejde," siger chefforhandler for KL Michael Ziegler.

Men lønkommissionen har slet ikke set på alle de faktorer, der skal til for at drage den slutning, påpeger professor Anette Borchorst.

"Man kan ikke konkludere, at der ikke er noget problem. Heller ikke selvom man bare køber den retlige tilgang," siger hun.



Et spørgsmål om retfærdighed. BUPL-formand Henning Pedersen mener ikke, at man kun skal se på ligeløn mellem den enkelte mandlige og kvindelige pædagog på samme arbejdsplads.

"Det er fuldstændigt rigtigt, at en mandlig og en kvindelig pædagog tjener det samme, men det er jo ikke der, problemet ligger. Det er gruppen af pædagoger, som er bagefter," siger han.

Ifølge fagbevægelsen er det 'moderne ligelønsproblem' knyttet til det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, fordi fag domineret af kvinder er lavere lønnet end fag domineret af mænd.

For hver gang en offentligt ansat pædagog tjener 100 kroner, tjener den offentligt ansatte bygningskonstruktør 127 kroner, selvom de har den samme længde uddannelse, viser lønkommissionens redegørelse.

Det er ikke ulovligt, men det er uretfærdigt, mener fagbevægelsen, der derfor vil have loven lavet om.

Chefforhandler for KL Michael Ziegler mener, at spørgsmålet om retfærdighed er en helt anden problemstilling, som han ikke er meget for at diskutere.

"Man kommer ud i det meget vanskelige problem, at man skal til at definere arbejde af samme værdi. Det har også været diskuteret i lønkommissionens arbejdsgrupper, og man måtte jo opgive til sidst, for det lader sig jo ikke gøre," siger han.

Han mener ikke, at den kvindelige pædagog skal have samme løn som den mandlige bygningskonstruktør. For det vil skævvride det offentlige arbejdsmarked, som skal afspejle det private.

"Hvis vi skal tage alle med den uddannelseslængde, som bygningskonstruktørene har, og hæve dem op på bygningskonstruktørløn, så bliver det offentlige arbejdsmarked lønførende, og det er jo uholdbart. Jeg håber og tror på, at alle kan indse, at det ikke går," siger han.



slået tilbage til start. Professor Anette Borchorst mener, at hele diskussionen om ligeløn er tilbage ved udgangspunktet, når den samme rapport kan læses så forskelligt. Men det er ikke en uheldig tilfældighed, mener hun.

"Regeringen bruger kommissioner sådan, at man egentlig lidt bevidst sikrer sig, at det ikke bliver et redskab til at lave nogen forandringer. Det var derfor, de lavede den partssammensatte kommission, og det var derfor, de lavede den formulering med ligelønsloven," siger hun.

Henning Pedersen mener dog stadig, at lønkommissionens redegørelse kan bruges i forhandlingerne til at underbygge BUPL's argumentation. Men diskussionen starter et andet sted end der, hvor han havde håbet.

"Det er jo beskrevet, hvad problemstillingen er, så i det mindste burde vi da kunne slippe for at tage den diskussion og i stedet tage fat på, hvad vi gør ved det. Jeg kan godt se nu, at sådan kommer det nok ikke til at gå," siger han.